Verdens første reagensglasbarn fylder 40 år i dag

Da den engelske pige Louise Brown blev født for præcis 40 år siden, blev hun det første af i dag mere end otte millioner mennesker, der på verdensplan er kommet til verden ved assisteret reproduktion. Det er en særdeles positiv historie, mener flere læger, som dog ikke er blinde for de etiske problemstillinger

Verdens første reagensglasbarn fylder 40 år i dag

På et hospital i den engelske by Oldham blev der for præcis 40 år siden i dag født en pige ved navn Louise Brown.

Hun blev hjulpet til verden ved et planlagt kejsersnit af en mindre hær af grønklædte læger og sygeplejersker, der alle var nervøse for, om alt ved hende var, som det skulle være. For hvis ikke, kunne hun ikke bare blive den første, men også den sidste af sin slags. I hvert fald i et godt stykke tid. De frygtede, at selv et mindre problem som en læbe-ganespalte kunne stoppe forskningen, har en af lægerne senere fortalt.

Pigen var aldeles velskabt, og fire årtier efter findes der på verdensplan nu over otte millioner mennesker ligesom hende.

Louise Brown var det første menneske, der blev født som følge af den såkaldte IVF-behandling, populært kaldet reagensglasmetoden.

IVF, der står for in vitro fertilisation, er en behandling, hvor man tager æg ud af kvinden og befrugter dem i en petriskål, før de igen bliver sat tilbage i livmoderen. På den måde kan man lede befrugtningsprocessen uden om eventuelt defekte æggeledere. Kåre Rygaard, speciallæge og dr.med., er cheflæge i fertilitetsklinikken Trianglen i Hellerup. Han kalder fødslen af Louise Brown et stort videnskabeligt gennembrud, der har bevirket, at det nu er muligt at hjælpe en masse mennesker, som ellers aldrig ville have været i stand til at få børn.

”Man skal huske på, at det er relativt små ting, som kan være skyld i, at en kvindes æggeledere går i stykker. Eksempelvis en infektion forårsaget af noget så banalt som klamydia eller en bristet blindtarm. Det er for mig at se særdeles positivt, at vi kan hjælpe de kvinder,” siger Kåre Rygaard.

Han vurderer, at omkring 20 procent af dem, der bliver behandlet på landets fertilitetsklinikker, er enlige kvinder eller lesbiske par. Resten er heteroseksuelle par, der ikke kan blive gravide ad naturlig vej.

”Allerede når man når 40-årsalderen, er det svært at blive gravid, og bare et par år derefter kan det for mange være umuligt. Vi ser en del kvinder, som måske er kommet ud af et forhold i en fremskreden alder, der tager sagen i egen hånd, inden det er for sent,” siger han.

Ifølge Peter Humaidan, der er professor på fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Skive og ved Aarhus Universitet, er muligheden for IVF-behandling ikke bare en positiv historie for de enkelte par og kvinder. Det er også en samfundsøkonomisk nødvendighed.

”Fødselstallene i Europa og i store dele af Sydøstasien er faldende, og derfor er assisteret befrugtning simpelthen et krav for, at vi kan opretholde befolkningstallet og vedblive med at have fungerende samfund. Ellers risikerer vi at få en omvendt pyramide med mange ældre i toppen og få unge i bunden,” siger Peter Humaidan og fortsætter:

”Det er også derfor, at vi i Danmark yder en så høj grad af økonomisk støtte til dem, der har brug for hjælp til at få børn. Rundtomkring i verden taler man om at adoptere den danske model, for lave fødselsrater er noget, man kæmper med flere steder.”

Peter Humaidan forklarer, at fødslen af Louise Brown er lidt af en solstrålehistorie. For der var mange bekymringer blandt forskerne både inden og efter hendes fødsel.

”Man var nervøs for, hvordan det ville gå børnene, og om der ville opstå skadeeffekter, fordi børnene var befrugtet uden for kroppen. Siden har man også været bekymret for, om de hormonbehandlinger, som mødrene gennemgår i forløbet, kan fremme forskellige former for kræft. Begge dele har heldigvis vist sig ikke at være tilfældet,” siger han.

Og så skal man huske på, at der før Louise Brown havde været hundredvis af forsøg, der ikke resulterede i en fødsel.

”Hun var højdepunktet af flere års forskning,” siger Peter Humaidan om Louise Brown, der i dag lever et helt normalt liv, og som i 2006 selv blev mor på naturlig vis.

En af forskerne bag IVF-behandlingen, Robert Edwards, modtog i 2010 Nobels Fredspris i medicin for opdagelsen. Han og Louise Brown var venner indtil hans død i 2013, og han deltog blandt andet i Louise Browns bryllup.

Ligesom med al anden teknologi rejser fertilitetsbehandling etiske spørgsmål. Men her mener Peter Humaidan, at man i Danmark har valgt en pragmatisk tilgang, der læner sig op ad naturens vej.

”Der er sådan set ikke noget i vejen for, at en 60-årig livmoder ville kunne bære et barn med æg fra en anden kvinde. Men her i landet har vi sat en grænse ved 46 år, for det er deromkring, at kvinder ikke længere kan blive naturligt gravide,” siger Peter Humaidan.

En anden etisk problemstilling opstår ved det, der bliver kaldt for ”designerbørn”, hvor man eksempelvis prøver at lave børn med en bestemt højde eller hårfarve.

Men det mener Kåre Rygaard heller ikke, at man skal være specielt nervøs for. Han forklarer, at det er en meget kompliceret proces at ændre på bestemte gener, hvorfor det er ret begrænset, hvad der er muligt. Han understreger samtidig, at det ikke er noget, han ønsker, man gjorde, selv hvis man kunne.

”Det er lidt af en skræmmefantasi, som jeg ikke er særlig bekymret for. Der, hvor der er et potentiale i at undersøge bestemte gener, er, når man kan undgå arvelige sygdomme. Det ser jeg ikke det samme problem med,” siger han.

Børnelæge og formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen mener også, man skal have de eventuelle problemer in mente, når man snakker assisteret reproduktion. Men overordnet set har den teknologiske udvikling gjort det muligt for flere mennesker at opnå lykken ved at blive forældre, siger han:

”Det åbner nogle muligheder, så vi ikke længere er prisgivet naturen. Man venter ikke på, at æblerne skal gro af sig selv.”

Han mener, at moralen har flyttet sig fra det mere konservative familiebillede med en far og en mor til, at det kan være et individuelt ønske om at få børn, som teknologien tjener.

”Jeg kunne godt forestille mig, at grænserne for naturlighed har flyttet sig ret meget – og for rimelighed og nødvendighed. For nogle mennesker har nogle stærke ønsker, som vi andre kan have svært ved at leve os ind i eller ikke mener, det er rimeligt at hjælpe med at opfylde. Det er jo dilemmaet, hvor vi ikke skal stå i vejen for hinandens lykke, men på den anden side også skal tage hensyn til fællesskabet – og til det kommende barn,” siger Gorm Greisen.

Han påpeger dog, at udviklingen stadig ikke er der, hvor det at få børn er muligt for alle og i en længere periode af livet. En blind tro på teknologien kan også godt skuffe slemt i dag:

”Der er dem, der først får tre forsøg af det offentlige og derefter betaler for et antal forsøg selv med deres sparepenge og alligevel ingen børn får. Så ender det med, at de har brugt en del af deres økonomiske muligheder og en del af deres liv på det, hvor håbet er blevet holdt ved lige for bare at dø på en endnu mere udbrændt og bitter måde,” siger han.

I Danmark blev seks procent af årgang 2017 født som følge af IVF-behandling. Om det tal vil stige i fremtiden, er ifølge klinikchef Kåre Rygaard svært at vurdere.

”Der har været en tendens til en stigning, og jeg forventer, at det vil fortsætte med at stige en smule. Samtidig tror jeg dog, at det har fundet et nogenlunde leje nu. Men det er svært at vurdere. Engang mente man, at der maksimalt ville blive foretaget 1000 behandlinger om året, og lige nu ligger vi på omkring 15.000,” siger han.

Hvis man medregner mindre komplicerede fertilitetsbehandlinger som insemination, er det 11 procent af en årgang, der bliver undfanget med hjælp fra læger.