Folkeafstemninger: En gave eller en trussel for demokratiet?

Folkeafstemninger presser komplicerede politiske spørgsmål ned over hovedet på vælgerne, mener EU-professor. DF ønsker omvendt flere folkeafstemninger på borgernes foranledning

Folkeafstemninger: En gave eller en trussel for demokratiet?
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Marlene Wind er udmærket klar over, at hun er på vej til at stikke hånden i en hvepserede:

"Det er meget sensitivt," indleder hun:

"For nogle mener, at folkeafstemninger er det mest demokratiske, der findes."

EU-professoren fra Københavns Universitet tilhører ikke selv den gruppe, der ser folkeafstemninger som den reneste form for demokrati. Tværtimod. I kølvandet på Brexit bakkede hun op om de tidligere udenrigsministre Mogens Lykketoft (S) og Uffe Ellemann-Jensen (V), der havde fået ørene i maskinen for at kritisere folkeafstemningen som demokratisk redskab. Uffe Ellemann-Jensen kaldte det ligefrem en "uskik i et parlamentarisk styre".

Afstemningen om det danske EU-forsvarsforbehold den 1. juni har igen aktualiseret spørgsmålet: Er folkeafstemninger en gave eller en trussel for demokratiet?

"Vi har mange gange set, at folkeafstemninger polariserer mere, end de samler. I stedet for at give en god og sund debat om substansen, ender det tit og ofte i mudderkastning fra begge sider. I 1970'erne, da hippierne dominerede, blev det en udbredt opfattelse, at jo mere man spørger folk, jo bedre og mere demokratisk er det. Det er det, jeg grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved," siger Marlene Wind.

Da danskerne stemte ja til Maastricht-traktaten i 1993, lovede politikerne danskerne, at forsvarsforbeholdene ikke ville blive afskaffet uden en folkeafstemning, så den forestående afstemning er ikke til diskussion, mener Marlene Wind. Alligevel mener hun, at den er et godt eksempel på, at man presser meget komplicerede spørgsmål ned over hovedet på vælgerne.

"Nogle vil givetvis føle, at de bliver inddraget mere i demokratiet, men mange vælgere vil føle sig intimideret over at skulle forholde sig til noget, som de egentlig synes, de har valgt og betalt nogle politikere for at tage stilling til. Folkeafstemninger er at flytte ansvaret fra politikere til nogle borgere, som nærmest hjælpeløst bliver aftvunget svar på noget, som de ofte ikke føler, at de ved nok om."

Folkeafstemninger gør vælgere konservative

Et andet af de mest gennemgående kritikpunkter af folkeafstemninger er, at vælgerne slet ikke tager stilling til det spørgsmål, de bliver spurgt om. Under et møde mellem EU-landenes regeringsledere i 1995 gav den daværende irske premierminister, John Bruton, sine kolleger et godt råd: at holde sig fra at udskrive folkeafstemninger.

“Alle regeringer er upopulære. Hvis folk får chancen, vil de stemme imod dem ved en folkeafstemning,” sagde han. 

Derek Beach er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og han afviser, at vælgerne bruger folkeafstemningerne til at udtrykke deres utilfredshed med den siddende regering. Det er i hvert fald “helt uden evidens” at påstå, at det skulle være tilfældet i Danmark.

“Nogle mener, at danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, fordi Poul Schlüter var upopulær og ja i 1993, fordi Poul Nyrup var populær, men det er der intet, der tyder på overhovedet. Jeg synes faktisk, det er en lidt nedsættende opfattelse af vælgerne, hvis man tror, at de stemmer imod noget så vigtigt som Maastricht-traktaten, alene fordi de ikke kunne lide Poul Schlüter. Måske kunne det være, at de bare ikke ønskede mere EU?”

Derek Beach har forsket i de danske EU-folkeafstemninger og undersøgt, hvad der rent faktisk har været udslagsgivende for, hvor danskerne har sat deres kryds.

“Der er en tydelig sammenhæng mellem, hvad folk stemmer, og deres grundlæggende holdning til EU. Det handler hverken om, hvilket parti de normalt stemmer på, om de har manglende tillid til regeringen eller andre spørgsmål.”

Folkeafstemninger er et godt instrument til at sikre, at det er den danske befolkning selv, der tager ansvaret for landets fremtid på de mest centrale områder.

Morten Messerschmidt

Formand, Dansk Folkeparti

I en ny måling, som Voxmeter har udført for Ritzaus Bureau, svarer 24,2 procent, at de er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Blandt de resterende svarer 53,2 procent, at de vil stemme for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, mens 46,8 procent vil stemme nej. Når intet endnu er afgjort, selvom et stort flertal af partierne anbefaler at afskaffe forbeholdet, hænger det blandt andet sammen med, at folkeafstemninger får det konservative frem i vælgerne, mener Derek Beach.

“Vælgerne har en tendens til at stemme for at bevare status quo. De ved, hvad de har, men de ved ikke, hvad de får. På den måde er folkeafstemningen en lidt konservativ institution. Det kan vi også se med EU-forbeholdene, som har vist sig meget svære at komme af med.”

Politikere bruger folkeafstemninger strategisk

Der kan være mange grunde til, at siddende regeringer udskriver folkeafstemninger. De kan dels være tvunget til det, men de kan også gøre det af strategiske grunde. Derek Beach nævner blandt andet, at daværende statsminister Poul Schlüter (K) i 1986 udskrev en folkeafstemning om EF-pakken, fordi han på den måde kunne få den ratificeret, selvom et politisk flertal uden om regeringen var imod. 

Den siddende socialdemokratiske regering er omvendt tvunget til at udskrive folkeafstemning, hvis den ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men det passer Socialdemokratiet glimrende, at EU-spørgsmål hovedsageligt behandles i enten Europa-Parlamentet, eller når der er folkeafstemning, siger Derek Beach:

“Det gør det simpelthen, fordi partiet ikke er i trit med dets vælgere i EU-spørgsmål. De er langt mere skeptiske over for EU end folketingsgruppen. Derfor har Socialdemokratiet historisk ikke haft specielt meget lyst til at diskutere EU-politik til folketingsvalgene, fordi de risikerer, at vælgerne forlader partiet til fordel for Dansk Folkeparti.”

Netop Dansk Folkeparti er det parti på Christiansborg, som er mest begejstret for folkeafstemninger. Partiet har i de senere år foreslået folkeafstemninger om alt fra udlændingepolitikken til lokale folkeafstemninger om skolelukninger og byggeriet på Amager Fælled i København. På partiets hjemmeside kan man også læse, at det “ønsker at styrke og forny folkestyret (...) ved at indføre mere direkte demokrati”.

Partiets formand, Morten Messerschmidt, mener, at Folketinget ofte ikke afspejler befolkningen, og derfor er der brug for flere folkeafstemninger, blandt andet når det gælder EU og udlændingepolitikken.

“Folkeafstemninger er et godt instrument til at sikre, at det er den danske befolkning selv, der tager ansvaret for landets fremtid på de mest centrale områder. Som folkevalgt bør man have den ydmyghed, at hvis man vedtager noget, som har en meget indgribende og irreversibel karakter som eksempelvis EU-traktater, så skal man sikre sig, at befolkningen er indforstået med det.”

Der er ifølge Grundloven en række love – hovedsageligt inden for økonomi og udenrigspolitik – som ikke kan komme til folkeafstemning. Hvis man ser bort fra disse undtagelser, bør borgere efter schweizisk forbillede kunne anmode om, at et politisk emne sendes til folkeafstemning, hvis der er opbakning fra 50.000 eller 100.000 danskere, mener Morten Messerschmidt.

Han kan ikke umiddelbart komme i tanke om politiske spørgsmål, hvor beslutningen træffes bedst af politikere: 

“Det er jo vælgerne, som udpeger os politikere, så hvis man kan lade vælgerne sammensætte et folketing, kan man vel også lade dem at træffe en konkret afgørelse.”

Afstemningen om forsvarsforbeholdet bliver 20. gang, at danskerne sætter deres kryds ved en folkeafstemning. Første gang var i 1916, hvor 283.670 danskere stemte for salget af De Vestindiske Øer til USA.