For at sige det som det er, ligner morkler vaskesvampe. Til gengæld smager de meget bedre. Og det er grunden til, at forskere over det meste af verden gennem mere end 100 år har arbejdet intensivt på at udvikle metoder til inden- og udendørs dyrkning af de højt skattede svampe. Nu er det så, efter 40 års arbejde, lykkedes for Karsten og Jacob Kirk, enæggede tvillinger og biologer ved Københavns Universitet.
”Man kan sige, det har taget os to menneskealdre, fordi der er to af os,” siger den af dem, som journalisten er næsten sikker på er Karsten Kirk. Det er lidt svært at afgøre, eftersom de har for vane at gøre hinandens sætninger færdige, eller bare at tale samtidigt.
For få uger siden skrev New York Times om de danske biolog-tvillinger og deres klima-kontrollerede dyrkning af den fine spise, ligesom flere japanske medier har taget historien op.
“Det er vores livsprojekt, som endelig er lykkedes. Fire årtier har vi arbejdet med projektet, langt overvejende på Københavns Universitet, primært betalt af private investorer. Så det er et stort gennembrud for os,” siger de, som lige er fyldt 65 år og som begyndte at interessere sig for svampedyrkning i deres studietid i 1970’erne.
Morkler findes i den danske natur, men er sjældne og kostbare, og de to forskere har derfor aflæst naturen for at nå frem til dyrkningsmetoden.
”Hvert forår finder vi kegle-morkler rundt omkring i Danmark, tager vævsprøver og rendyrker mycelium (morklernes tråd-agtige rodsystem), og vi kan få 95 ud af de 100 varianter, vi har afprøvet, til at danne frugtlegemer i vores klimakammer. Det står i skærende kontrast til den amerikanske forskning, ikke for at nedgøre den, men det viser, at vores metode virker. Det er rigtigt sjovt.”
Bliver I så milliardærer?
”Vi overvejer da de kommercielle muligheder, og de ringer fra hele verden. Men først og fremmest er det biologisk interessant. Det har vi syntes, lige siden de andre på studiet hellere ville på diskotek, og vi, som er lidt nørdede, blev hjemme og arbejdede med svampe.”
Brødrene er nået op på ti kilo morkler per kvadratmeter per år i kontrollerede dyrkningskamre, og smagen er ifølge topkokke bedre end de vilde eksemplarer, som ofte er bidt af snegle og knaser af grus.
Hvad betyder omtalen i New York Times?
”Det er en stor ting, og de opdagede selv historien på vores hjemmeside,” siger vistnok Jacob Kirk.
Et lille spørgsmål til sidst: Hvorfor er det svært at dyrke morkler?
”Det er et stort spørgsmål!” griner de:
”Man skal være meget præcis. Der må ikke være store udsving, og vi kontrollerer det hele maximalt. Men grunden til, at vi har løst gåden, er, at vi fra start har været klar over, at det drejer sig om at nærlæse naturen, så man ikke foretager sig noget unaturligt. Det er sådan set nøglen.”
Der dyrkes morkler flere steder i verden. Kina har således taget store udendørs områder i anvendelse, men på grund af problemer med jordbundsforhold, skadedyr og klima er udbyttet svingende og ofte lavt.