Det var et uhørt dramatisk gruppemøde i Radikale Venstre, der i går resulterede i Morten Østergaards afgang som politisk leder for partiet.
”Jeg har svigtet i sagen om Lotte Rod. Jeg har sådan set ikke svigtet Lotte. For det var mig, hvis hånd hun fjernede for næsten et årti siden fra det lår. Jeg har givet hende en uforbeholden undskyldning, og jeg har fået hendes tilgivelse. Det, jeg har svigtet, er min gruppes tillid,” lød det fra en tårevædet Morten Østergaard i aftes.
Dermed afslørede han sig selv som hovedperson i en intern sag om seksuelle krænkelser, der har hjemsøgt partiet de seneste tre uger.
Sagens udfald har bragt debatten om seksuelle krænkelser til et helt nyt niveau, for det er nemlig første gang, MeToo-bevægelsen får så direkte konsekvenser for en ledende politiker i Danmark. Det har fået flere til at reagere med vantro, og sagen sætter en tyk streg under spørgsmålet om, hvor længe man retfærdigvis kan blive straffet for sine tidligere ugerninger. Sagen kan du blandt andet læse mere om i dagens analyse fra Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen.
Selv om sager om sexchikane og krænkelser har opnået stor omtale og vidtrækkende konsekvenser i den seneste tid, er det overraskende sjældent, at de ender i retten. Det skriver Fagbladet 3F. Kun i omegnen af én sexchikanesag når landets domstole hvert år, mens de værste af slagsen bliver taget hånd om på arbejdspladsen. Det skyldes blandt andet, at det kan være belastende for en krænket at gå igennem en retssag. Men det kan være problematisk, at så få sager om seksuelle krænkelser ser dagens lys, lyder det fra Anette Borchorst, en af landets førende forskere inden for sexchikane. Det gør nemlig, at hændelserne kan synes både færre og mindre alvorlige, end de egentlig er, fortæller hun.
Under nattens første tv-debat mellem vicepræsidentkandidaterne Kamala Harris og Mike Pence udgjorde coronakrisen det helt store tema. Her udtalte Demokraternes Harris blandt andet, at den amerikanske befolkning har været vidne til det største svigt nogensinde i forbindelse med regeringens håndtering af pandemien. Det skriver Ritzau. Udtalelsen kommer blandt andet oven på en videobesked på Twitter fra Donald Trump, hvor han betegner sit sygdomsforløb med corona som ”en velsignelse fra Gud”.
Vi bliver i USA, hvor Netflix-filmen ”Danseholdet” endnu en gang vækker debat. Filmen, der er skrevet og instrueret af franske Maïmouna Doucouré, handler om en 11-årig pige, der bliver fascineret af en dansegruppe bestående af jævnaldrende, frisindede piger. Det tema faldt ikke i god jord hos adskillige seere og politikere, der efter premieren for bare en måned siden beskyldte Netflix for at seksualisere børn – en diskussion, der blandt andet resulterede i hashtagget #CancelNetflix på Twitter. Nu er der blevet pustet nyt liv i debatten, efter at storjuryen i Texas har rejst tiltale mod streamingplatformen for ”uanstændig” fremstilling af børn. Netflix, der allerede har mistet flere end 2,5 millioner abonnenter på grund af sagen, afviser fortsat kritikken. Det skriver netavisen The Christian Post.
På den anden side af Atlanten, nærmere betegnet i Storbritannien, er det anerkendte Center for Islamiske Studier på Oxford Universitet havnet i modvind efter at have opsagt en biseksuel medarbejder. Det skriver The Guardian. Opsigelsen skyldes efter sigende, at blandt andre Saudi Arabien, et af forskningscenterets bidragsydere, ikke kan acceptere medarbejderens seksuelle orientering. “Centerets centrale bidragsydere (...) inkluderer mange stater, hvor homoseksualitet er strafbart,“ lyder det fra den fyrede medarbejder, og det kan altså få konsekvenser for forskningsfriheden. Centeret afviser anklagen.
Lad os slutte i Italien, hvor afsløringen af kirkegårde, hvor aborterede fostre ligger begravet, har genantændt debatten om kvinders ret til abort. Det kan man læse i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Helt centralt i diskussionen står Flaminio-kirkegården i udkanten af Rom, der har en særlig afdeling tilegnet fostre. Den kræver flere italienske kvindesagsorganisationer nu jævnet med jorden. Polemikken skyldes især det faktum, at fostrene begraves med moderens navn på gravstedets kors, hvilket strider imod abortloven fra 1978, der sikrer fuld anonymitet til aborterende kvinder. ”En tydelig kriminalisering af aborten” og ”en grov overtrædelse af kvindernes rettigheder”, lyder det fra kritikere.