En række beretninger om en kultur præget af vold og krænkelser på landets ældste kostskole, Herlufsholm, fik i går både statsminister Mette Frederiksen, Kronprinsparret og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til meget kraftigt at fordømme kulturen på skolen. Mette Frederiksen brugte ligefrem ordet "utilgiveligt".
Vidnesbyrdene fra kostskole-eleverne kom frem i dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”, som blev sendt på TV2 torsdag.
Herlufsholms rektor, Mikkel Kjellberg, som i går befandt sig i en medieorkan, har igangsat en ekstern undersøgelse af "vores elevkultur", som han siger til Kristeligt Dagblad.
"De sager, vi har haft på skolen, og hvordan de er blevet håndteret, skal undersøges. Hvis vi har begået fejl, skal vi lære af dem og blive bedre. Det er vigtigt, at vi kigger på vores traditioner og undersøger, om der er elementer, der kan tolkes som understøttende af en voldelig eller hierarki-skabende kultur. Vi ønsker en tryg skole, hvor der ikke er episoder med grove krænkelser, og vi skal sikre, at vi gør op med den sidste rest af hård kultur, der måtte være," siger Mikkel Kjellberg, der efter TV2-dokumentaren "godt selv kan se", at der er episoder, som ikke hører hjemme på skolen. Han mener dog ikke, at udsendelsen tegner et retvisende billede.
Cand.jur. og mobbeforsker Helle Rabøl Hansen mener, at vi som samfund skal blande os, når der mobbes, uanset i hvilken samfundsklasse det foregår. Men de meget kraftige reaktioner kommer alligevel lidt bag på hende.
”En forklaring er, at det er første gang, vi får så meget dokumentation. Der har været nogle dryp, men det er første gang i nyere tid, at der er så mange, der er stået frem og fortalt om fødselsdagstæsk og andre krænkelser. Det berører os alle sammen,” siger hun.
En anden årsag er, at tiden er løbet ”ekstra meget” fra den gamle kostskole, fordi afsløringerne kommer til at stå i skarp kontrast til den øvrige udvikling i samfundet, hvor der længe har været stort fokus på trivsel i folkeskolen.
Og så er det Helle Rabøl Hansens klare fornemmelse, at det særligt er to grupper, der udsættes for mediestorm, når noget går galt.
”Det er toppen af toppen og de marginaliserede nederst i samfundet. Fordi de fleste af os befinder os i midten, spejler vi os ikke i de grupper. Om forargelsen er gået for hurtigt, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror, at sagen får ekstra meget opmærksomhed, fordi den er helt ude af trit med samfundsmoralen,” siger hun.
Forfatter: Minder om den katolske kirke
Professor i social psykologi ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Dorte Marie Søndergaard har også set dokumentaren om Herlufsholm.
”Der er tydeligvis opelsket en kultur, hvor man lægger meget stor vægt på at lære eleverne at indgå i et hierarki. Og derfor dyrker man forskellige typer af ritualer og traditioner, som gradvist er blevet udviklet til at skabe hierarkisering. Kulturen hænger sammen med, at man mener, at hierarki er et centralt element at mestre og kunne navigere i, når man tilhører samfundets elite. Skolen opfatter sig selv som elitær og som nogen, der skal producere mennesker til samfundets top, og det er også det elitære, forældrene opsøger skolen for at få opdyrket hos deres børn” siger hun og fortsætter:
”Vi skal være opmærksom på, at det ikke er én ond person, der står bag. Det er en kultur, som er opstået gennem rigtigt mange år, som er helt almindelig på elite-kostskoler, også i udlandet, og nu er Herlufsholm så blevet klædt af. Sådan en kultur er der mange, der er med til at vedligeholde: Rektor, bestyrelse, lærerkorps og en forældrekreds, hvor mange er klar over, at det foregår. Og så er der de stakkels elever, hvor nogle lærer at være overhunde og andre at være de underhunde, overhundene kan øve sig på. Det vil sige, at der er forældre, som kommer til at stille børn til rådighed som underhunde for at træningen kan fungere. Det er råt, og det er det, der foregået,” mener Dorte Marie Søndergaard.
På andre skoler er det rektor og lærerne, der udøver magten, men her havde man udliciteret den til de største elever, som var en slags halvguder og opsynsmænd. Det særlige problem var, at den dømmende magt selv nød personlige fordele af magtudøvelsen
På de sociale medier er sagen også røget helt til tops. Præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen, som har anmeldt dokumentaren for Filmmagasinet Ekko, hvor han giver den seks stjerner, er en af dem, der er med i debatten.
”Mens jeg så dokumentaren steg min puls og jeg opdagede, at jeg flere gange sad med hånden foran munden. Det er så vigtigt, at det her kommer frem, det er klingende klar etik: Det der skal stoppes,” siger Kristian Ditlev Jensen, der ikke mindst er rystet over skolens håndtering.
”For mig er rektors reaktion et ekko af den katolske kirke. Denne magtfuldkomne måde at lave selvjustits på. At man i stedet for at melde tingene til politiet, giver en advarsel, flytter offeret eller prøver at presse børn til at tilgive i stedet for at anmelde,” siger Kristian Ditlev Jensen, der selv som ung blev udsat for overgreb og oplevede at blive ignoreret, da han fortalte om det.
Tidligere elever reagerer
Carl Christian Randow var elev på Herlufsholm fra 1982 til 1988. Han siger, at det ikke var unormalt, at de mindre elever kunne få en såkaldt “peder”, som betød, at de skulle hente varer fra tankstationen eller pudse de ældre elevers sko som straf for eksempelvis at have løbet på gangene. En sjælden gang blev der også givet en lammer på skulderen, men den grove vold og de seksuelle krænkelser kan han ikke genkende.
"Vi ville aldrig have tilladt den slags. Vi holdt også selvjustits, hvis mobningen blev for hård," siger Carl Christian Randow, der som præfekt var en af årgangens magtfulde elever.
Man bør ikke videreføre alle traditionerne fra dengang, siger Carl Christian Randow, men det er hans opfattelse, at der var en vis "tryghed i galskaben". Han gik selv tre år i grundskolen og tre år på gymnasiet, og det er helt afgørende, at man er blevet "pottetrænet" med den rette kultur. Ellers hopper kæden af, når man får magt.
"Min oprigtige holdning er, at der er kommet en masse bedsteborgere fra Gentofte og omegn, som har sendt deres børn på Herlufsholm for kun at gå i gymnasiet, og så går de ikke på skolen i lang tid nok til at få kulturen ind under huden. De får simpelthen for meget magt for hurtigt og ender med at misbruge den."
Forfatter og litteraturhistoriker Henrik Yde var elev på Herlufsholm Kostskole fra 1963 til 1969. Han genkender store dele af det billede, som TV2-dokumentaren tegner af kulturen på kostskolen, hvis man ser bort fra den seksuelle vold.
“Jeg oplevede en skole med et stærkt hierarki, der er forbundet med en magtudøvelse, som kunne slå over i vold. På andre skoler er det rektor og lærerne, der udøver magten, men her havde man udliciteret den til de største elever, som var en slags halvguder og opsynsmænd. Det særlige problem var, at den dømmende magt selv nød personlige fordele af magtudøvelsen.”
De senere år har der også været flere sager om misbrug og overgreb begået af ansatte og elever på kostskoler i Sverige, England og Skotland.