Hvor gammel er det nu, han bliver? I Sydkorea er alder ikke bare ét tal

Sydkoreanerne opgør borgernes alder på forskellige måder, hvilket betyder, at den samme person kan være både 50, 51 og 52 år. Både befolkningen og præsidenten vil afskaffe “koreansk alder”

"Opfattelsen af samfundet som én stor, udvidet familie hænger godt sammen med, at alle har fødselsdag samme dag,” siger Martin Petersen, seniorforsker i Østasien ved Nationalmuseet.
"Opfattelsen af samfundet som én stor, udvidet familie hænger godt sammen med, at alle har fødselsdag samme dag,” siger Martin Petersen, seniorforsker i Østasien ved Nationalmuseet. Foto: Kyle Head/Unsplash.

Dag for dag, time for time, minut for minut bliver vi ældre. Det er et livsvilkår for alle, men den tanke ønsker sydkoreanerne nu at gøre op med – i hvert fald på papiret. 

Hvis den nyvalgte præsident Yoon Suk-yeol får sit ønske opfyldt, kan sydkoreanerne nemlig se frem til at blive ét år eller to yngre. 

Det skyldes hverken magi eller teknologiske nybrud, men at Yoon Suk-yeol vil arbejde for, at Sydkorea fremover kun vil bruge “international alder”, som vi kender fra resten af verden: At man er nul år, når man fødes, og at der lægges ét år til, hver gang man har fødselsdag. 

I Sydkorea har man i dag – udover den internationale alder – to andre måder at opgøre alder.

Den mest udbredte er “koreansk alder”, som tager udgangspunkt i, at man er ét år ved fødslen, og at man tilføjer et år til sin alder, hver gang kalenderen viser 1. januar. Det betyder i praksis, at en baby, som fødes 31. december, allerede fylder to år dagen efter. En anden konksekvens er, at den samme person kan have tre forskellige aldre på samme tid. En person, der er født 31. december 1971, er således både 52 år (koreansk alder), 50 år (international alder) og 51 år (anden koreansk alder).

Denne måde at opgøre alder har også tidligere været brugt i lande som Kina, Japan og Taiwan, hvor konfucianismen har været en udbredt filosofi, men Sydkorea er det eneste land, som i dag benytter sig af metoden.

Martin Petersen, seniorforsker i Østasien ved Nationalmuseet og tidligere adjunkt i Korea-studier, ser det som et udtryk for sydkoreanernes kollektive tankegang.

“Sydkoreanerne bruger også ofte familiebetegnelser om mennesker, man møder på gaden, som man kalder for onkler, tanter, bedstemødre og så videre. Opfattelsen af samfundet som én stor, udvidet familie hænger godt sammen med, at alle har fødselsdag samme dag,” siger han.

Udfordringen er, at de forskellige aldre ikke blot er forvirrende for udeforstående, men også for sydkoreanerne selv. En meningsmåling fra analysevirksomheden Hankook Research fra december 2021 viste, at 71 procent af befolkningen ønsker at afskaffe “koreansk alder”.

Forvirringen opstår blandt andet, fordi de forskellige aldre bruges i forskellige situationer. Den internationale alder er siden 1962 blevet brugt i de fleste juridiske og administrative sammenhænge. En anden officiel aldersopgørelse bestemmer, hvornår folk skal indkaldes til værnepligt og begynde i skole, mens “koreansk alder” oftest bruges i sociale sammenhænge. Selvom nogle vil hævde, at alder bare er et tal, er det ikke helt tilfældet i Sydkorea.

“For sydkoreanere er det i sociale sammenhænge vigtigere at vide, om folk er ældre eller yngre end dig, end det er at kende deres navn,” siger Shin Ji-young, der er professor i koreansk sprog og litteratur ved Korea Universitet i Seoul, til BBC.

Det billede kan Martin Petersen sagtens genkende fra sine ophold i Sydkorea. I princippet kan man kun betragte folk fra sin egen årgang som venner, fortæller han: 

“Jeg har en virkelig god ven i Korea, som jeg skal kalde ‘storebror’, fordi han er født i 1972, mens jeg først er født i 1973. Alderen etablerer et hierarki, hvor der følger nogle forpligtelser med. Man må spille med på de regler, og jeg har valgt at gøre det på den måde, jeg synes er nemmest: Når nogen spørger om min alder, så siger jeg, at jeg er født i 1973, for så undgår man alt forvirringen.”

Martin Petersen understreger, at det næppe vil føre til en dramatisk ændring af sydkoreanernes liv, hvis præsident Yoon Suk-yeols forslag bliver til virkelighed

“Det minder nok lidt om vores diskussion om sommer- og vintertid.“