Selvom han har en lang fortid bag sig i de øverste luftlag af estisk politik, er Sven Mikser egentlig ganske godt tilfreds med sin tilværelse som europaparlamentariker i Bruxelles.
Men Estlands tidligere socialdemokratiske partiformand, udenrigsminister og forsvarsminister kan ikke komme udenom, at det har været svært at følge slagets gang i Ukraine fra sidelinjen, når man først har prøvet at sidde med ved magtens bord, hvor de store beslutningerne bliver taget.
“Som medlem af Europa-Parlamentet handler det mest om at argumentere. Det er noget helt andet at være med i en regering, hvor du skal udøve magten i virkelighedens verden," siger han, da Kristeligt Dagblad fanger ham over en telefonforbindelse fra Bruxelles.
Helt uden vægt er den 48-årige esters ord dog ikke.
Siden 2019 har han været viceformand for Europa-Parlamentets Nato-delegation og medlem af udenrigsudvalget. Derfor har han ikke et bare et unikt indblik i, hvordan den russiske præsident Vladimir Putins invasion bliver opfattet i de baltiske lande, der engang var en del af det sovjetiske imperium, og som i dag udgør en stor del af EU’s ydre grænser til naboen i øst. Han følger også slagets gang i Bruxelles, hvor diskussionerne om Europas sikkerhed aldrig har været varmere.
Klager fra Washington
Det er også i den forbindelse, at den tidligere udenrigsminister har et klart og tydeligt budskab til Danmark og resten af EU-klubben, som Estland og de andre baltiske lande har været med i siden 2004: Unionen skal komme på omgangshøjde og tage meget mere ansvar for kontinentets egen sikkerhed. Det gælder i øvrigt også Danmark, der bør smide forsvarsforbeholdet på historiens losseplads.
“Vi skal altid være klar til at samarbejde med vores andre allierede i Nato. Men vi skal også være i stand til at gøre meget mere på egen hånd i Europa," siger han.
Men tvivler du på, at Nato kommer os til undsætning, hvis et europæisk land bliver angrebet?
“Nej, slet ikke. Men det er tydeligt for enhver, at Nato er en meget USA-centreret organisation. Og derfor skal vi tage bestik af, at USA i høj grad har rettet fokus mod øst. Vi har fået mange klager fra Washington om, at Europa ikke gør nok, og at vi er for svage og for splittede. Derfor kommer vi ikke udenom, at Europa skal have en større slagkraft."
Havde den nuværende situation været anderledes, hvis Europa allerede havde haft et stærkere forsvarssamarbejde?
“Det er et meget hypotetisk spørgsmål. Men jeg håber på, at vi om fem år er blevet meget bedre til at agere hurtigere og stærkere som union."
EU har ikke lyttet til Putin
Diskussionen om et mere udbygget EU-samarbejde på forsvars- og sikkerhedspolitikken har været en varm politisk kartoffel i en årrække.
Det er især Frankrigs præsident Emmanuel Macron, der har skubbet på for det, han selv kalder “strategisk autonomi.” I kulissen har blandt andet Polen og de baltiske lande bakket op. Omvendt har Tyskland fungeret som en slags bremse på aspirationerne.
Men krigen i Ukraine har ændret verdens gang og givet mere ilt til projektet. Senest har den nye tyske kansler Olaf Scholz gjort op med årtiers politisk tænkning ved at skrue gevaldigt op for forsvarsbudgetterne.
Ifølge Sven Mikser skal EU-samarbejdet inden for industri, forskning og samhandel sikre, at alle lande får mere smæk for skillingen, når der i fremtiden skal købes krudt, kugler og andet militært isenkram.
“Ironisk nok har kritikerne af et større samarbejde anklaget EU for at underminere Nato. Men når man kigger på det, vi rent faktisk laver, så handler det om at samarbejde om vores fælles projekter, så vi undgår at købe de samme våben. Eller våben, der ikke passer sammen. Det rammer jo lige ind i Natos formål," lyder det.
Han understreger, at EU har bevæget sig i den rigtige retning i en årrække. For eksempel med oprettelsen af det “permanent strukturerede forsvarssamarbejde”, der i daglig tale kaldes Pesco, og som Danmark ikke er med i på grund på grund af forbeholdet.
“Men overordnet har EU og især Tyskland handlet ud fra en ønsketænkning om, at Rusland var et spirende demokrati. Men sådan har det aldrig været. Putin har også sagt meget eksplicit, at han føler sig berettiget til at ‘varetage interesserne for russere, der bor uden for Ruslands grænser.’ Men alligevel er der mange, der har nægtet at tro på det.”
Forbehold er ikke eksistentielt spørgsmål
Selvom det er Estland og de andre baltiske lande, der forekommer at være blandt de mest udsatte, geografien taget i betragtning, så har de seneste måneder ikke ændret på Sven Miksers billede af Rusland.
“Siden vi brød ud af Sovjetunionen i starten af 90’erne, har vi set Rusland som den eksistentielle trussel mod vores overlevelse som nation. Det er den tankegang, der ligger bag alle politiske, diplomatiske og militære beslutninger, vi nogensinde har truffet," siger han og fortsætter:
“I Estland har krigen faktisk ændret mindre end i de fleste andre EU-lande, der grundlæggende har set truslen som noget yderst teoretisk. Vi har aldrig sat spørgsmålstegn ved risikoen for, at Putin ville starte en krig mod et af hans nabolande. Vi så det i Georgien i 2008 og i Ukraine i 2014."
Hvilket budskab vil det sende til EU og Baltikum, hvis Danmark beholder forsvarsforbeholdet?
“Det er ikke eksistentiel spørgsmål på linje med Finland og Sveriges beslutning om at tilslutte sig Nato. Men det ville virkelig være gøre mig glad, hvis Danmark gik fuldt og helt med.”
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her