Inflationen får langt flere til at søge hjælp: Det kan blive en rigtig hård sommer

De stigende priser på basale fornødenheder presser familier, der i forvejen er udsatte, og det kan mærkes hos flere humanitære organisationer, der for tiden er "lagt ned"

Mange familier må spare på de helt basale fornødenheder for at få tingene til at hænge sammen, fortæller organisationer.
Mange familier må spare på de helt basale fornødenheder for at få tingene til at hænge sammen, fortæller organisationer. . Foto: Emil Kalibradov/Unsplash.

Alle har brug for mad på bordet, strøm og varme i hjemmet. Og med priser på elektricitet, der er vokset med 45 procent på et år og en inflation, man skal 30 år tilbage for at finde tilsvarende, gør det ondt hos de mennesker, der i forvejen ikke har et stort overskud i budgettet.

Derfor må økonomisk trængte familier spare andre steder. For eksempel på ferier og fødselsdage - og i værste fald mere endnu.

Det mærker flere organisationer tydeligt.

Hos Mødrehjælpen oplever rådgiverne, at de familier, de er i kontakt med, har større økonomiske problemer end tidligere.

“Vi har familier, der ringer ind, når der er en uge tilbage af måneden og ikke ved, hvad de skal gøre for at få mad på bordet,” siger generalsekretær Ninna Thomsen.

“Og vi kan se, at mange skærer helt ind til benet og for eksempel ikke har råd til at lade deres børn deltage i fødselsdage eller andre aktiviteter.”

Når de her prisstigninger rammer de mest udsatte familier, så kommer det til at gå ud over børnene. Jeg er særligt bekymret for næste generation. De har brug for at få håb og lys ind i deres liv

Mette Madsen

Generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer

Oplevelsen er den samme i Blå Kors, der melder om stor interesse for deres tilbud. Fra den billige mad i caféerne til den økonomiske vejledning, som organisationen tilbyder sammen med frivillige fra Danske Bank.

“Vi oplever, at vores brugere har sværere og sværere ved at få pengene til at slå til. Og mange bliver nødt til at skære ferier eller gaver til deres børn helt væk,” siger kommunikationschef Thomas Røddik Korneliussen.

Det er et generelt billede, siger forbrugerøkonom i Nordea Ida Moesby.

For selvom mange forsøger at minimere deres forbrug af fødevarer, benzin og boligopvarmning, er der grænser for, hvor meget de kan spare. 

“Det er ikke til at komme uden om de her prisstigninger. Derfor kigger mange på, hvad de kan undvære. Og der er man nødt til at prioritere fødevarer over ferie,” siger hun.

Brug for håb og lys

Også generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer, Mette Madsen, er bekymret:

Landsorganisationen, der har til formål at støtte menighedsdiakonien i de danske sogne, sender hvert år 200 familier på betalt sommerferie. 

I år er pladserne blevet revet væk, og ansøgningerne har spredt sig på 10 nye sogne sammenlignet med sidste år.

“Når de her prisstigninger rammer de mest udsatte familier, så kommer det til at gå ud over børnene. Jeg er særligt bekymret for næste generation. De har brug for at få håb og lys ind i deres liv,” siger hun.

Onsdag i denne uge meldte også Dansk Folkehjælp, at de har oplevet en større interesse for deres sommerferiehjælp end nogensinde. I alt 10.281 familier har søgt om hjælp, en stigning på 33 procent siden sidste år.

Organisationen forventer at kunne hjælpe 1160 af familierne.

Sommerferien er allerede sparet væk

Frelsens Hær er ifølge informationschef Lars Lydholm blevet “lagt ned” af ansøgninger til økonomisk hjælp i årets første måneder. Nogle dage har organisationen modtaget op til 100 ansøgninger, hvilket er langt flere end normalt.

Den økonomiske usikkerhed, som Lars Lydholm oplever, handler ikke om sommerferier og fødselsdage. Den stikker langt dybere. 

“De mennesker, vi har med at gøre, har allerede sparet det væk. Det har de ikke råd til i forvejen. De må spare endnu mere på de basale livsnødvendigheder,” siger Lars Lydholm.

“Der er forskel på, om dit månedlige rådighedsbeløb falder fra 10.000 til 9000 kroner eller fra 3500 til 2500 kroner.”

Forbrugerøkonom Ida Moesby frygter, at den økonomiske situation bliver værre for de hårdest trængte borgere i de kommende måneder, også selvom Folketinget har vedtaget en varmecheck på 6500 kroner, der forventes at blive udbetalt i august og september 2022, og i skrivende stund forhandler om yderligere økonomisk hjælp til landets fattigste.

“Som familie kan man ikke bare vente på, at man måske får hjælp. Så er spørgsmålet, hvad man kan gøre her og nu for at få økonomien til at hænge sammen,” siger Ida Moesby.

“Som det ser ud lige nu, forventer jeg, at priserne vil fortsætte med at stige. Så det kan være en rigtig hård sommer, vi går i møde.”