De stemmer ja til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold i EU:
Jens Joel, EU-ordfører for Socialdemokratiet
Vi skal stå sammen i forsvaret for vores værdier, vores frihed og sikkerhed. Svaret på Putins krig og en usikker verden er at styrke vores internationale fællesskaber, ikke mindst Nato og EU, og derfor mener vi både, at vi skal leve op til Nato-målsætningen om at styrke dansk forsvar og have muligheden for at deltage fuldt og helt i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.
Som det eneste parti har Socialdemokratiet ønsket at svare skriftligt.
Kim Valentin, EU-ordfører for Venstre
Det er meget udansk at vælge at stå udenfor og kigge ind, når andre tager ansvar for sikkerhed og tryghed for danskerne og europæerne. Jeg har virkelig, virkelig svært ved at forestille mig, at det er det, danskerne vil med den nye sikkerhedssituation i Europa. Derfor er et rigtig vigtigt argument, at vi ser os selv som en nation, der går foran og tager ansvar for europæerne og danskernes sikkerhed og tryghed fremadrettet. Den dagsorden har rykket sig langt op i løbet af de sidste 30 år, og specielt indenfor de seneste fem-ti år har den vist sig virkelig vigtig. Det er nogle af de ting, som har ændret sig, siden forbeholdet blev indført.
Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører for De Konservative
I et internationalt set lille land som Danmark mener vi, at vores forsvar har størst værdi, når vi er en del af et større fællesskab, der også kan være med til at beskytte os. Når vi har et forbehold, kan vi ikke deltage i samarbejdet om at udvikle fremtidens militære kapaciteter og materiel. Vi har for eksempel ikke ubåde til at beskytte os mod russerne i Østersøen, men vi har en af verdens førende teknologi indenfor radar. Sammen med de omkringliggende lande - Polen, de baltiske lande og Sverige - kan vi styrke den maritime del. Det er vigtigt, at vi tager ansvar for sikre danske interesser og Europa ved at deltage i EU's stabiliseringsmissioner og for eksempel beskytte danske fragtskibe mod pirateri.
Anne Valentina Berthelsen, EU-ordfører for SF
Vi bliver nødt til at rykke tættere sammen i Europa og sikre, at vi har et forsvarssamarbejde, som fungerer og bliver stærkere med lande, som har fælles interesser med os. Vi vil gerne passe på vores værdier i EU. Samtidig er det sådan, at vores sikkerhedsgaranti ligger i hænderne på amerikanerne. Vi er allierede med dem i Nato, og sådan bliver det ved i lang tid. Men vi er nødt til at se i øjnene, at det er farligt at lægge alle æg i en kurv. Derfor er der god mening i at styrke forsvarssamarbejdet i Europa, og at samarbejde med de europæiske lande, hvis der for eksempel bliver valgt en præsident i USA, som splitter Nato til atomer.
Anne Sophie Callesen, EU-ordfører for De Radikale
Der er behov for, at Europa tager et større ansvar for vores nærområde i den situation, vi er i. Og når Europa skal tage det ansvar, skal Danmark også kunne bidrage til det. Hvis man køber præmissen om, at vi er klar til at sikre stabilitet i vores nærområder og bekæmpe aggression og terrorisme, så er Danmark også nødt til både at have indflydelse, men også løfte vores ansvar. Vi kan ikke synes, at det tager Tyskland, Frankrig og Polen sig bare af. Vi har en ny verdensorden. Det handler blandt andet om, at USA ikke vil spille den samme rolle, når det handler om andre typer af indsatser. Samtidig er Europa ustabil, hvor der er behov for og vil blive mange afgørende beslutninger i forhold til, hvilken retning forsvarssamarbejdet skal gå i.
Ole Birk Olesen, EU-ordfører for Liberal Alliance
Det bedste argument er, at vi så kan gøre vores pligt. Der vil være missioner, hvor EU-lande gerne vil agere på vegne af europæiske og danske interesser for stabilitet og sikkerhed på vores kontinent. Der må vi sige nej, fordi vores forsvarsforbehold forhindrer os i at gøre vores pligt. Der er fælles europæiske værdier og interesser på spil, og nogle af udfordringer skal løses i et fælles europæisk samarbejde. Det er ikke kun noget, der har med Spanien eller Tyskland at gøre. Det har også nogle gange med Danmark at gøre. Vi kan synes, at missionerne skal udføres, og vi er glade for, at andre vil gøre det, men vi kan ikke selv deltage. Det er for sølle, at når ens værdier fortæller en, at noget bør gøres, at man så sidder tilbage og siger, at det er de andre, der skal gøre noget.
Torsten Gejl, politisk ordfører for Alternativet
Vi har en endelig afstemning på landsmødet den 7.-8. maj om, hvorvidt partiet bakker op om at afskaffe forbeholdet. Med det forbehold er det bedste argument, at vi i højere grad kan deltage i og udvikle det europæiske rum, når det handler om militær i Europa i fremtiden. Det er ikke sådan, at Nato ikke duer, men ved at samarbejde tættere med de andre europæiske lande ville vi få forstærket vores position i verden ud over det, vi i forvejen har.
Jens Rohde, politisk ordfører for Kristendemokraterne
Det er, at vi skal være i stand til at tage ansvar for, hvad der sker på vores eget kontinent og gøre det i fællesskab. EU’s forsvarsdimension er i dag direkte komplementær med Nato. Vi har fælles strategier på en lang række områder, hvor vi også på europæisk plan varetager forsvars- og sikkerhedspolitiske opgaver, som Nato ikke har mandat til. I dag EU’s forsvarspolitik en integreret del af Natos arbejde, så jo stærkere vi er på europæisk plan til at opfylde vores forpligtelse, jo stærkere står vi sikkerhedspolitisk i Europa. Vi ville være med til at Nato stærkere, og hvis man synes, at vi skal være en del af Nato, giver det ikke mening at sige, at man ikke er en del af den europæiske forsvarsdimension.
Sikandar Siddique, politisk ordfører for Frie Grønne
Hvis vi stemmer ja, så kan Danmark sidde med ved bordet, når den europæiske sikkerhedspolitik diskuteres. Hvis vi vil tage et skridt væk fra afhængigheden af USA’s aggressive udenrigspolitik, er vi nødt til at sikre et stærkere samarbejde i Europa med fokus på forsvar. Man skal huske på, at EU ikke kan tvinge os til noget, selvom vi fjerner forsvarsforbeholdet. Til gengæld giver det os mulighed for at påvirke beslutningerne eller nedlægge veto mod dem. Det har været problematisk, at man fra Natos og Danmarks side har deltaget i USA’s imperialistiske krige i Libyen, Irak og Afghanistan. Det skal vi væk fra, og det her er det første skridt.
De stemmer nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold:
Peder Hvelplund, forsvarsordfører for Enhedslisten
Vi skal bevare forbeholdet, især fordi det er så usikkert, hvad vi konkret går ind i. Vi står i en situationer, hvor der sker store forandringer i den europæiske sikkerhedsstruktur, og det ville være en fuldstændig halsløs gerning at binde sig op på et projekt, som vi ikke ved, hvor ender. Stemmen har vi allerede i dag i forhold til, at vi kan holde os ude af den militære dimension. Den stemme risikerer at forsvinde, hvis vi tilslutter os forsvarssamarbejdet. Flere og flere lande går videre, selvom alle lande ikke slutter op om det. Derfor er der ingen grund til, at vi opbygger en militær dimension, som kan varetage opgaver uden for EU’s grænser.
Alex Ahrendtsen, EU-ordfører for Dansk Folkeparti
Det bedste argument for at stemme nej er, at så får vi mindre EU og ikke mere. Samtidig styrker vi Nato, fordi det så er Nato, vi investerer i og ikke EU. Vi har allerede et forsvarssamarbejde i EU gennem Nato, og hvis vi siger ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, siger vi også ja til at deltage i militære missioner uden for EU. Det vil øge udgifterne og betyde, at vi skal sende soldater til for eksempel Afrika. Danske soldater skal forsvare Danmark og Nato-landene. Det er der, vores styrke ligger. I Ukraine-krisen er det Nato, der har styret det meste af slagets gang, og vi skal ikke have EU ind over det.
Peter Seier Christensen, EU-ordfører for Nye Borgerlige
Vi synes, at vi skal fokusere 100 procent på Nato, og vi kan slet ikke se, at der er behov for at opbygge en parallel struktur i EU. Nu har vi endelig fået to procent af BNP til det danske forsvar, som skal bruges i Nato. Vi er godt klar over, at der kommer et øget samarbejde omkring forsvar i EU, men vi synes ikke, at Danmark skal være en del af det. Det er Nato, som har garanteret vores sikkerhed i generationer, og det er Nato, som står østpå og forsvarer vores allierede i Polen og de baltiske lande, så det synes vi slet ikke, der er nogen grund til at opbygge noget parallelt. Vi kan kun bruge pengene en gang, så jeg kan ikke se, hvorfor vi skal begynde at investere penge i EU.