Et beslutningsforslag fra Kristendemokraternes politiske ordfører Jens Rohde om at gøre kvinders ret til abort til en “ukrænkelig og umistelig internationalt anerkendt rettighed” har blotlagt en central uenighed om partiets abortpolitik. Landsformand Isabella Arendt sagde i går til Kristeligt Dagblad, at retten til abort er et indenrigspolitisk spørgsmål, men ifølge Jens Rohde giver det ”ingen mening” kun at anerkende danske kvinders ret til abort.
Jens Rohde, hvorfor har du fremsat beslutningsforslaget?
For det første er det vigtigt for mig at signalere, at vi er et parti, der anerkender kvindens ret til abort. En grundlæggende ret kan du ikke nationalisere. En grundlæggende ret er i min kristendemokratiske optik defineret i forhold til det enkelte menneske, uanset hvor dette enkelte menneske kommer fra. Det andet er, at al forskning viser, at retten vil medvirke til at nedbringe antallet af aborter. Det tredje er, at den fri abort er under gevaldigt pres – også i vores eget europæiske fællesskab. Og det er ingen hemmelighed, at jeg ser alting ud fra en ikke-national præmis.
Hvorfor fremsætter du som folketingtingsmedlem for Kristendemokraterne et forslag, som ifølge din formand er i strid med partiets politik?
Hvis man anerkender partiets 2030-plan (politisk udspil fra 2021, red.), kan det aldrig være i strid med partiets politik. Så har man simpelthen ikke forstået, hvad ordet "ret" betyder. Eller også vil man ikke indrømme, hvor man står: Nemlig at man ikke anerkender kvindens ret til abort. Dengang vi diskuterede 2030-planen, ville Isabella Arendt og Marianne Karlsmose (næstformand, red.) have, at vi henviste til den tyske model, hvor man kan få en abort efter tre dage, når man har modtaget obligatorisk rådgivning. Det ville gøre rettigheden betinget, og jeg kan ikke være i et parti, hvor rettigheden til abort gøres betinget. Det har jeg sagt klokkeklart. Det er den politik, jeg har forpligtet mig på, og som jeg med det folkelige mandat, jeg har – og som de andre ikke har – fører i Folketinget. Jeg har aldrig hørt, at det er en hovedbestyrelse eller en næstformand eller andre, der definerer fortolkningen af partiets programmer i dagligdagen på Christiansborg. Det er simpelthen grundlovsstridigt, hvis man insisterer på det.
Er det Jens Rohdes eller Kristendemokraternes abortpolitik, som bliver ført fra Christiansborg?
Jeg mener, det er Kristendemokraternes politik, fordi vi er blevet enige om en 2030-plan. Det er mig selv, der har skrevet det meste af den og fået tilføjet ordet "ret", som betyder, at man ikke kan gøre aborten betinget af hverken kvindens nationalitet, eller af at kvinden modtager obligatorisk rådgivning. Det er der ikke nogen, der kan have været i tvivl om, da de vedtog 2030-planen. Jeg har været så tydelig.
Din landsformand siger, at det synspunkt står for din egen regning?
Det ved jeg godt, at hun gør, og jeg konstaterer, at Isabella Arendt er modstander af abort og modstander af homo-vielser, men det kan jeg ikke lægge til grund for partiets politik. Hele præmissen for min indmeldelse og mit virke på Christiansborg for det her parti hviler på kvindens ret til abort. Når vi anerkender den præmis, kan vi godt arbejde på at få aborttallet ned, men det afgørende er, at man fuldstændig vedstår sig den ret. Det handler også om, at jeg gerne vil åbne partiet. Hvis man skal være et midterparti, skal man være et bredt parti, og jeg vil gerne åbne partiet for andre end abortmodstandere.
Når din partiformand undsiger dig, hvordan ved vælgerne så, om det er Jens Rohde eller Kristendemokraterne, der taler?
Ja, det er jo et godt spørgsmål, for jeg bliver også i tvivl om, hvorvidt partiet anerkender kvindens ret til abort, og jeg bliver også i tvivl om, hvorvidt man står ved 2030-planen, eller om det var noget, man blot skrev under på for at få plads i Folketinget. Det kan også være uvidenhed om, hvad rettigheder er, men Isabella Arendt har trods alt læst statskundskab, så jeg går ud fra, at hun har den basale viden. Kristendemokraterne har levet 15 år uden relevans overhovedet. Jeg har sagt igen og igen og igen, at hvis man ikke flytter sig i abortspørgsmålet, så fortsætter partiet med at være uden relevans i det her samfund. Jeg sagde, inden jeg meldte mig ind: I bestemmer selv, om I vil være et abortparti, eller om I vil være et bredt folkeligt parti som det tyske kristendemokratiske parti, CDU.
Men man skal vel ikke bare ændre sin holdning til et centralt spørgsmål for at få indflydelse?
Nej, men jeg har sagt, at det er deres valg, og det valg skal jeg ikke træffe. Jeg har sagt: I skal bare vide, at hvis I vil være et abortparti og ønsker at fastholde modstanden mod den fri abort, så er jeg ikke en del af ligningen.
Kristeligt Dagblad har foreholdt Isabella Arendt kritikken fra Jens Rohde:
"Rohde har sin tolkning af 2030-planen som global. Jeg og partiets hovedbestyrelse tolker abortrettigheder som indenrigs- og sundhedspolitik. Altså at vi anerkender kvinders ret til abort i Danmark. Og samtidig vil forebygge uønskede graviditeter. Det hænger sammen. At KD eller jeg skulle være imod abort eller ville forbyde det, er ganske enkelt ikke rigtigt. At Jens har denne mening, er jeg klar over. Men det gør det ikke til partiets politik.
I forhold til vielser af homoseksuelle er partiets holdning, at det er kirkens indre anliggende og derfor helt op til kirken selv at bestemme.
Hvad Jens Rohde ellers mener om mig eller partiet, må han jo mene, som han har lyst til. Jeg forsøger at skabe et parti, som er rummeligt, og det vil jeg fortsætte med.
Så længe partiets politik ligger fast, så rummer vi at medlemmer er uenige. Men det er klart, at min opfordring til alle medlemmer vil være, at man taler godt om og til hinanden, og at vi generelt arbejder sammen som et hold. Det afgørende er, at fordi Rohde eller andre siger noget uden for vedtagne politik, så bliver det ikke partiets politik af den grund. Det kan folk roligt stole på."