Jordemoderforeningen hilser ny aftale om fødsler velkommen - men ser også svagheder i den

Mandag præsenterede regeringen og aftaleparterne en ny aftale på fødselsområdet. Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, efterlyser ro og kontinuitet i den nye aftale

Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen siden april 2021.
Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen siden april 2021. Foto: Pressefoto.

Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, hvad er det mest positive i den nye aftale?

Normeringen på 100 nye jordemødre. Der er behov for, at vi bliver flere jordemødre på fødeafdelingerne, hvis vi skal undgå, at de fødende skal flyttes fra afdeling til afdeling, og hvis vi skal have et arbejdsmiljø, som jordemødre har lyst til og kan holde til at være og blive i. Det er også helt centralt, at der kommer nogle midler til at fastholde de jordemødre, der allerede er ansat i det offentlige.

Hvad mangler i den nye aftale?

Højere normeringer. Vi har regnet på det, og er kommet frem til, at der skal på landsplan 200 årsværk jordemødre ekstra ud på afdelingerne til, for at vi kan nå derhen, hvor vi gerne vil.

Langt de fleste steder normerer efter et gennemsnit af antal fødende per dag, og det betyder, at man, i runde tal, er for få på arbejde på en tredjedel af årets dage.

Hvor kan man finde 100 nye jordemødre?

I aftaleperioden, der går fra i år til 2025, uddanner vi 800 jordemødre. Så i perioden kommer vi til at uddanne rigeligt nye jordemødre. Udfordringen er, at jordemødrene ikke bliver på de regionale arbejdspladser. Det er simpelthen for hårdt. Kreativitet og især honorering for fleksibilitet til jordemødrene bliver påkrævet, for at vi kan komme i mål med fastholdelsen af medarbejdere.

Er elementerne i aftalen for fastholdelse af jordemødre tilstrækkelige?

Nej, formentlig ikke. Men vi bliver nødt til at starte et sted, så jeg synes, at vi skal rose aftaleparterne for at have set behovet for midler til rekruttering og fastholdelse. Det er dog ikke en permanent løsning, og det er der behov for.

Aftalen giver førstegangsfødende ret til, at de skal kunne opholde sig på barselsgangen i to døgn eller eventuelt modtage besøg hjemme. Er det realistisk?

Det, vi er opmærksomme på, er, at der skal være indhold i et barselstilbud. For hvis man får ret til at bo på et patienthotel, men der faktisk ikke er noget personale, der kan hjælpe med amning eller komplikationer, så er det langt bedre, at man bliver klædt godt på og kan tage hjem. Så kvaliteten er det centrale.

Men i forhold til fysiske rammer, så har man jo bygget supersygehuse flere steder i landet, og der har man, som jeg forstår det, faktisk skruet ned på sengepladserne, fordi man arbejder mere og mere med ambulant behandling. Så jeg mener ikke, at for eksempel det nye supersygehus i Aalborg vil have pladser til at barslende kan opholde sig på barselsgangen i to døgn efter fødslen. Det har man simpelthen ikke kalkuleret med.

Fra mit perspektiv er det vigtigste, at man laver individuelle tilbud og lægger vægt på, hvad den enkelte har brug for, mere end man bruger en masse krudt på at lave sengepladser.

Hvad er jeres succeskriterie for fremtidens føde- og barselsgange?

Fødsler kræver ro og kontinuitet. Jeg tror på, at vi bliver nødt til at gå lidt tilbage igen og lave nogle mindre enheder på hver fødeafdeling som før i tiden. På den måde vil gravide møde den samme jordemoder igen og igen, hvilket skaber netop kontinuitet og ro.

Hvordan er der forskel på nu, og da du selv fødte?

Jeg var allerede selv jordemoder, da jeg fødte mine børn, og at jeg kendte den jordemoder, jeg fødte med. Det var helt afgørende for mig. Jeg havde kontinuitet på alle fronter. Det er det, der betyder mest for langt de fleste, og det gjorde det også for mig. Det finder vi i lavere grad i dag, og det skal vi have tilbage.