Hvorfor vandt Josephine Fock kampen om at blive Alternativets nye politiske leder?
Først og fremmest er valget af hende udtryk for en kolossal skuffelse og utilfredshed i baglandet over partiets optræden på Christiansborg i den seneste valgperiode og under valgkampen i juni. Der var seks kandidater til valget, og kun en af dem, politisk ordfører Rasmus Nordqvist, sidder i Folketinget, han har været med fra partiets begyndelse og har politisk stået den hidtidige leder, Uffe Elbæk, meget nær. Alligevel lykkedes det ham ikke engang at komme med i tredje afstemningsrunde, det vil sige finalen, da der lørdag aften skulle vælges ny politisk leder. Den kom til at stå mellem Josephine Fock og Theresa Scavenius, der har agiteret for, at Alternativet skal føre en yderligtgående og kompromisløs klimapolitik. I den afgørende sidste valgrunde fik hun 668 stemmer, mens Josephine Fock vandt med 936 stemmer fra de i alt 1604 stemmeberettigede.
Hvad betyder det for partiet, at Theresa Scavenius fik over en tredjedel af stemmerne?
Theresa Scavenius er en kontroversiel figur i Alternativet. I valgkampen kom hun i konflikt med partimedlemmer i Nordsjællands Storkreds, fordi hun stillede op i kredsen over for et allerede valgt folketingsmedlem, Christian Poll. Vel at mærke uden at hun selv var bosat i kredsen, men fordi hun der så ud til at have en bedre chance for at blive valgt end i sin egen by, København. Der skulle hun have konkurreret med blandt andre Uffe Elbæk og et andet folketingsmedlem Caroline Magdalene Maier.
Alligevel fik Theresa Scavenius altså over en tredjedel af stemmerne ved partiledervalget. Det lader sig kun forklare ved, at mange partimedlemmer har ønsket, at Alternativet skulle være langt mere kompromisløst i klimapolitikken. Ikke noget med at indgå gnidrede kompromisser med de øvrige partier om en klimahandlingsplan, der måske alligevel på nogle punkter bliver fodslæbende. Langt ind i baglandet er der en længsel om at genoplive den revolutionære stemning, partiet opstod på.
Det bliver en kæmpe udfordring for den kompromissøgende 54-årige Josephine Fock at håndtere det. Hun har selv som jurist en baggrund i fagbevægelsen og har senest været ansat som underdirektør i Dansk Flygtningehjælp. Som tidligere folketingsmedlem er hun kendt for at være seriøs og resultatsøgende, og hun havde det meget svært med Alternativets udskejelser under den såkaldte festkultur i partiet. Hun har været kritisk over for, at Uffe Elbæk blev stillet op som statsministerkandidat under valgkampen, og især over for, at man ikke opgav ideen, da det viste sig umuligt for partiet at blive tungen på vægtskålen.
Hvor stort et problem er det, at den nye politiske leder ikke er i Folketinget?
Både udadtil og indadtil kan det blive svært. Forholdet mellem Uffe Elbæk, Rasmus Nordqvist og Josephine Fock har i hvert fald tidligere været temmelig anspændt. Ifølge den nyligt udgivne bog ”Uffe mod magten” blev hun i 2017 tvunget til at trække sig fra gruppeformandsposten af Elbæk og Nordqvist, men hun trak sig først efter at have krævet, at Rasmus Nordqvist også skulle trække sig som politisk ordfører. Den slags sår kræver en del kaffemøder at hele, hvis det overhovedet lader sig gøre.
Udadtil er problemet, at Josephine Fock som ikke-medlem af Folketinget får svært ved at få taletid i medierne. Folketingsgruppen vil i det daglige stadig repræsentere partiet over for vælgere og bagland.
Hvor meget indflydelse kan Alternativet få på klimapolitikken?
Statsminister Mette Frederiksen (S) har umiddelbart fået Alternativet flyttet tættere på sin regering. Alternativet vil formentlig blive indbudt til alle betydende forhandlinger på linje med regeringens støttepartier, så det i praksis bliver svært at se forskel på det og et rigtigt støtteparti.
Den store vanskelighed opstår, når regeringen lægger sit udspil til en klimahandlingsplan frem. Her vil det være et selvstændigt mål, at omstillingen til et mere klimavenligt samfund ikke må gøre os fattigere eller mere ulige, for så kan Danmark ikke fremstå som et foregangsland i verden for den grønne omstilling, som klimaminister Dan Jørgensen (S) forleden pointerede i en debat i Folketinget.
Det vil være en direkte invitation til Venstre om at indgå en bred aftale. I det spil får et kompromissøgende Alternativet med fem mandater vanskeligt ved at flytte ret mange kommaer.