Læserne er enige: Helt sorte huse er ”deprimerende” og ”forstemmende”

Peter Olesens arkitekturklummer afføder ofte en del reaktioner – men har klummen om de sorte huse måske ligefrem cementeret Bagsidens rolle som fjerde statsmagt?

”Endelig rykker den fjerde statsmagt, selv en bagsideartikel kan få folk til at fortryde og male om!” Sådan tænkte Peter Olesen, da han så, at et hus i Tisvildeleje, han havde kritiseret for sin sorthed, nu var blevet malet hvidt. Æren tilfalder dog retmæssigt den lokale grundejerforening.
”Endelig rykker den fjerde statsmagt, selv en bagsideartikel kan få folk til at fortryde og male om!” Sådan tænkte Peter Olesen, da han så, at et hus i Tisvildeleje, han havde kritiseret for sin sorthed, nu var blevet malet hvidt. Æren tilfalder dog retmæssigt den lokale grundejerforening. Foto: Peter Olesen.

Mine ”Hus og hus imellem”-klummer afføder ofte en del reaktioner, som Bagsiden indimellem vil bringe et udpluk af. Klummen bragt på denne plads den 7. april om sorte huse er ingen undtagelse – den om, at mange huse nu om dage ikke kun har sortmalede vægge, men også sorte tage, sorte sokler, sorte vinduesrammer og sorte døre og dørkarme. Trist, trist, trist.

En af artiklens illustrationer viste et nyt – sort – hus på hovedgaden i Tisvildeleje, og da jeg en måneds tid efter pludselig opdagede, at huset nu var malet hvidt, tænkte jeg frejdigt: Endelig rykker den fjerde statsmagt. Selv en bagsideartikel kan få folk til at fortryde og male om!

Men, men, men… æren tilfalder retmæssigt den lokale grundejerforening. Den havde protesteret så meget, at sort blev til hvidt. Bravo for det! Tristessen blev dæmpet.

En del læsere skrev og kommenterede artiklen, blandt andre Sven Aagaard, der skrev: ”Hvor var det dog velsignet langt om længe at læse en kyndig, kritisk kommentar til den omsiggribende, forstemmende ’sorthed’ inden for boligbyggeri. Omkring husene anlægges i øvrigt ofte en ekstrem stor flisebelægning, der grænser op til noget, der ligner en kunstgræsplæne. Natur er således ganske fraværende i denne dybe tristesse.”

Ole Simmelholt mindede mig om min journalist-elevtid på Fyns Tidende og spurgte, om jeg kendte til Sorthusene på Stige Ø. ”Noget af det usleste, der findes i Odense,” skrev han. Jo bestemt, kunne jeg svare og endda fortælle, at jeg har dem med i min bog ”Uden arkitekter”. Dog mest for det pittoreske og underholdende.

”Tak for din artikel om de deprimerende sorte huse,” skrev Laurids Korsgaard – og så tilføjede han, ”at man jo kan undre sig over, at de samme huse indvendig oftest har sterile, hvide vægge overalt.” Flere kom med samme pointe.

Herman Vorbeck skrev: ”Tak for din udmærkede artikel. Hvorfor alt det sorte: Jeg personligt så gerne huse i alle mulige farver som i Grønland. Også biler i alle mulige farver. Og farverigt tøj. Kan vi gøre noget for at få farverne igen?”.

Jeg kan kun svare, at jeg vil gøre mit bedste, men samtidig advare mod for outreret farvevalg. Der kommer en artikel om det inden alt for længe – jeg har gyserfotos klar.

Om netop det skrev Erik Larsen: ”Enig langt hen ad vejen, men har dog et par betragtninger, som jeg håber kan interesse dig. Uden for byerne kan menneske-påførte farver forekomme yderst forstyrrende, både i kulturlandskaber og i naturområder. Netop farvede tage med deres store flader kan i voldsom grad forstyrre et spektakulært vue og unødvendigt træde en landskabelig skønhed under fode.”

Efter klummen om den sorte tendens kom der en om manglende lækroge ved meget nybyggeri og ved mange typehuse, og næste gang kaster jeg mig i starten af juli over problemet med nye huse uden vinduer – kun med store glasdøre. Hvordan lufter man så ud, især om natten? Der er jo problemer med tyveknægte, mus og rotter ved de store åbne døre. Så må man lide i de varme nætter eller tage chancen! Bare vent, og kommenter gerne på mail til bagsiden@k.dk, hvis lyst dertil.

Husk: hus og hus imellem boks (ligger i bridge)