Tøjdyr, cd?er, chokolade, vin eller et par små sko fra det barn, den afdøde mistede tidligt i livet.
Variationen er stor, når pårørende til døde slægtninge giver en farvel-hilsen, man kan tage og føle på.
Men hvad får vi ud af at fylde simpelt, jordisk gods i kisten, når døden handler om store følelser og abstrakte, åndelige spørgsmål?
Det er der flere bud på.
Professor i antropologi ved Aarhus Universitet Rane Willerslev har netop fået syv millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til et projekt om begravelseritualer i forskellige kulturer.
Han ser de materielle gaver som udtryk for en tro, der står i modsætning til kristendommen.
"Jeg tror, det skal forstås helt konkret, altså en tro på, at den døde får brug for tingene i døden. Jeg tror, vi har en nærmest indbygget forestilling om, at livet efter døden er en slags spejling af det jordiske liv – også selvom mange mennesker i dag ikke er religiøse. Det er vel en slags logik i mennesket: Vi erkender, at selve livet er et mysterium, der går over vores fatteevne – og så kan der lige så vel være noget på den anden side," siger han.
Rane Willerslev peger på, at kristendommen har svært ved at give et forståeligt bud på, hvad der sker med os, når livet er slut.
Derfor tyr mange til en mere enkel forestilling om "efter livet", når vi siger farvel til vores døde.
"I kristendommen tror man på, at sjælen lever videre uden at have nogen fysiske behov. Den behøver ikke nogen krop at være i, den drikker ikke, og den spiser ikke. Sjælen er fuldstændig løsrevet fra jordiske behov, og det er nok svært for mange at forestille sig. Så er det lettere at forholde sig til den mere enkle og udbredte holdning, at livet efter døden er en slags kopi af det liv, vi lever på jorden. Men egentlig er det jo ekstremt hedensk at lægge ting i kisten," siger han.
I stort set alle kulturer og til alle tider har det været almindeligt at give den døde genstande med i graven. De egyptiske faraoer blev begravet med alle deres rigdomme, mens eskimoer fik våben og varmt pelstøj med på rejsen.
Det nye er - ifølge Michael Hviid Jacobsen, som er sociolog med speciale i vores forhold til døden - at tingene i dag har mere symbolsk betydning end en praktisk funktion.
"I dag lægger vi ikke ting i kisten, for at folk skal kunne overleve i det hinsides. Jeg tror nærmere, tingene skal symbolisere, hvordan vi opfattede personen. Og så giver det en slags følelsesmæssig forbindelse til den døde, at vi har givet dem noget fysisk med sig. Hvis man for eksempel lægger et halstørklæde med logoet for afdødes yndlingsfodboldklub, er det nok ikke, fordi man tror, han får meget glæde af halstørklædet i døden. Det er en måde at ære ham på," siger han.
Undersøgelser fra USA og England viser, at den nyeste tendens på området er, at mange beder om at få elektronik med i graven. Typisk er det mobiltelefonen, men også musikafspillere og spillekonsoller ryger med i kisten efter afdødes ønske.
Ifølge formanden for Danske Bedemænd, Lars Askholm, sker den slags dog ikke så tit herhjemme, og det har en ganske enkel årsag.
Næsten fire ud af fem danskere bliver nemlig brændt i stedet for begravet, og af sikkerhedsgrunde siger krematorierne nej til ting med risiko for eksplosion, herunder glas og elektronik.