Den er konstant. Lyden. Grydelåg, der bliver slået mod hinanden overdøver byens larm fra klokken otte om morgenen til klokken 17 om eftermiddagen foran Christiansborg.
Klokken er 10, og omkring 30 demonstranter er mødt op denne novemberdag. Klædt i store jakker, huer, halstørklæder og høreværn har demonstranterne slået på gryder og pander siden onsdag den 4. november til og med i dag.
Folkepartiet – Jorden Frihed Kundskab, også kaldet JFK21, har arrangeret demonstrationerne i forbindelse med en høring i Folketinget om epidemiloven, som er den lov, der fastsætter rammerne for at forhindre en epidemi i at brede sig. På JFK21’s hjemmeside kan man blandt andet læse om epidemiloven:
”Den lov skal stoppes, den vil indføre et system hvor teknokrater vilkårligt kan tvangsteste, tvangsmedicinere, tvangsvaccinere og tvangsisolere på ubestemt tid (…)”.
Derudover kan man læse, at deres mærkesager blandt andet er, ”nej til krig”, ”fibernet i stedet for 5G” og ”rentefrie boliglån til mennesker.”
På midten af slotspladsen er der dannet en lille scene med to højtalere og en mikrofon. En mand træder op, og hans stemme finder vej ud igennem højtalerne. Gryderne får en pause.
”Jeg hedder Søren. Jeg er 37 år, og jeg er frihedskæmper.”
Som et signal udløser erklæringen, at gryderne igen får frit spil.
Et nyt stort banner er kommet til. ”Stop! Regeringen”, står der. Størrelsen kræver, at to personer holder i hver deres ende. På den ene side står Jennifer Evigglad på 28 år. Hun er uddannet pædagog og er mødt op for at vise sin modstand mod epidemiloven.
”Vi demonstrerer, fordi regeringen har tænkt sig at forlænge epidemiloven og gøre den til en normaltilstand i vores lille Danmark. Hvis det sker, får vi frataget alle vores rettigheder. Vi vil ikke finde os i at bo i et militært diktatur,” siger Jennifer Evigglad.
Demonstranternes alder rangerer fra et spædbarn hængende i en slynge på sin moders mave til personer, der er langt over de 60 år. Nogle har dreadlocks, andre bærer fuld makeup, mens andre igen er iklædt praktisk outdoortøj. En ting har de dog tilfælles. Ikke én bærer mundbind.
34-årige veteran og førtidspensionist Asbjørn Børgaard fra Aalborg har også fundet vej til slotspladsen. Inden journalisten får mulighed for at stille ham et spørgsmål, kommer en mand løbende:
”Må jeg lige sige noget? Mads Palsvig (JFK21’s formand red.) har lavet retningslinjer for interview. Det er vigtigt, at du må læse dine citater igennem, så medierne ikke fordrejer virkeligheden,” siger han.
Asbjørn Børgaard forsikrer manden om, at han taler for egen regning og siger til journalisten, at han ikke er en del af JFK21.
”Jeg er en ganske almindelig mand, der går op i frihed. Jeg er bange for, at min familie kan udsættes for tvang. Når jeg læser, at det normalvis tager 10 til 15 år at udvikle en sikker vaccine, så kan jeg ikke forstå, hvordan en vaccine, som er hastet så meget igennem, kan være sikker,” siger Asbjørn Børgaard.
Klokken er 13, og den udvidede spørgetime med statsministeren finder sted i Folketingssalen. Udenfor har cirka 80 demonstranter samlet sig. Statsministeren meddeler, at hun har svært ved at høre spørgsmålene fra salen på grund af larmen udenfor.
Efterfølgende skriver politisk kommentator og medlem af Venstre Jarl Cordua på Twitter, at demonstrationen burde opløses, og at det er ”helt gak”, at statsministeren ikke kan høre spørgsmålene.
Men en demonstration er ikke til for at være behagelig og må derfor gerne give lidt besvær, siger Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i menneskerettigheder på Syddansk Universitet.
”Da larmen ikke går ud over almindelige borgere, men magthaverne, som altså skal kunne tåle lidt mere, så er det efter min vurdering en voldsom reaktion at lukke eller flytte demonstrationen,” siger hun.
Svend-Erik Skaaning, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i demokrati, påpeger, at det er en ret at kunne ytre sin holdning, men det er ikke en ret at larme:
”Det er en afvejning. På den ene side er det en grundlæggende demokratisk rettighed at måtte demonstrere. Men man kan spørge, om det er nødvendigt at slå på grydelåg for at kommunikere sit budskab. Samtidig kan man sige, hvis de virkelig ikke kan høre noget inde i Folketingssalen, må de kunne flytte mødet til et andet lokale,” siger han.
Demonstranterne må altså i den grad siges at have fundet vej ind i magtens centrum.