Vi starter med en lille advarsel. For selvom solen skinner i store dele af landet, bliver dagens Morgensamling en smule dyster, da vi kommer til at berøre flere sager om grov kriminalitet.
Men vi begynder på Esbjerg Havn, som onsdag aften skrev sig ind i den grønne omstillings historiebøger, da statsminister Mette Frederiksen (S) havde inviteret til klimatopmøde.
Gæstelisten bestod af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler Olaf Scholz, Hollands premierminister Mark Rutte og Belgiens premierminister Alexander De Croo, og de tre sidstnævnte satte alle deres underskrift på en aftale, som forpligter dem til at øge produktionen af vindenergi. Det skriver Ritzau.
Aftalen, som har fået navnet Esbjerg-erklæringen, skal øge energikapaciteten til mindst 150 gigawatt inden 2050 ved at opføre en række "energiøer" i Nordsøen. Og det vil kunne skabe grøn strøm til omkring 230 millioner europæiske husstande.
Flere af de prominente ledere fastslog ved pressemødet, at formålet med Esbjerg-erklæringen - foruden klimahensyn - er at udfase brugen af russisk gas for at gøre de europæiske lande uafhængige af Putins regime.
Putin styrker den nordiske familie
Esbjerg-erklæringen er ikke det eneste diplomatiske gennembrud, som Putin indirekte har forårsaget. Onsdag indleverede Sverige og Finland sammen ansøgninger om optagelse i Nato. Det er historisk - særligt for Sverige, som nu vinker farvel til 200 års neutralitet og alliancefrihed.
Udover at styrke det europæiske forsvar, styrker Sverige og Finlands indtrædelse i Nato også det nordiske fællesskab, som har været en smule mærket af traumerne fra corona-pandemien.
Heidi Avellan, der er politisk redaktør på avisen Sydsvenskan i Malmø, påpeger, at det nordiske fællesskab og det, vi har til fælles, ikke er en selvfølge, selvom mange tager det for givet. For skal man have en familie til at fungere, så kræver det, at man plejer den.
Ukraine indleder krigsretssager
Det er ikke overraskende, at Nato oplever fornyet popularitet for tiden. I en ny rapport estimerer FN, at mindst 3778 civile er blevet dræbt i krigen i Ukraine, siden den russiske invasion begyndte i februar. Det reelle antal er dog med al sandsynlighed langt højere. Af de 3778 dræbte er 251 børn, og langt størstedelen af de civile er blevet slået ihjel med luftbårne sprængstoffer.
Nogenlunde samtidig med den chokerende rapport fra FN, har den første russiske soldat ifølge flere medier erkendt sin skyld i krigsforbrydelser ved en høring i Kyiv. Det drejer sig om 21-årige Vadim Shysimarin, som angiveligt har skudt og dræbt en 62-årig mandlig cyklist kort efter invasionens begyndelse. Flere andre russiske soldaters sager vil blive taget op i de kommende dage. Det drejer sig om to soldater, som er anklaget for bevidst at have bombet civile beboelser, samt en soldat, som er anklaget for mord og voldtægt.
Ifølge The Guardian er det meget usædvanligt at indlede en krigsretssag, mens en væbnet konflikt stadig pågår, men det er ikke desto mindre blevet en af den ukrainske regerings topprioriteter.
Voldsomme anklager i det britiske parlament
Et medlem af det britiske parlament fra Det Konservative Parti er tirsdag blevet arresteret på baggrund af en række anklager om voldtægt, som strækker sig fra 2002 til 2009. Det skriver BBC.
Den anonyme mand, som er ude af fængslet på kaution, er af sit eget parti blevet udelukket fra at deltage i parlamentet, mens sagen kører. Men nu lægger flere politikere fra Labour-partiet pres på for, at manden skal suspenderes helt fra parlamentet. Det vil blandt andet betyde, at manden mister sin anonymitet.
Flere britiske fagforeninger, som repræsenterer politikere og offentligt ansatte, bakker op om kravet og lægger op til, at den anklagede bør blive suspenderet. Men premierminister Boris Johnson afviser indtil videre at tage affære. Hans pressesekretær udtalte onsdag, at premierministeren ikke kendte til anklagerne før tirsdag, og at han var chokeret.
Kongen vender tilbage
Storbritannien er ikke det eneste land, der kan producere skandaler i de øverste ledelseslag. Spaniens kontroversielle eks-konge, Juan Carlos, der abdicerede i 2014 efter skandaler om hans økonomi og kærlighedsliv, vender i dag hjem til Spanien efter næsten to år i eksil. Det skriver Ritzau.
Han besøger først Sanxenxo i det nordvestlige Spanien og vender derefter snuden mod hovedstaden Madrid, hvor han skal besøge sin familie. Men besøget bliver et kort et af slagsen, for allerede på mandag vender Juan Carlos tilbage til sit nye hjem i Abu Dhabi.
Juan Carlos' valg om at søge eksil i Abu Dhabi har før vakt kritik, da hans bånd til De Forenede Arabiske Emirater var et centralt led i mistanken om hans økonomiske kriminalitet. I marts blev tre undersøgelser af eks-kongen afsluttet, som nu baner vejen for hans eventuelle tilbagevenden - og i første omgang altså hans korte visit.
Onde ånder eller dårlig samvittighed?
Vi bliver i den kriminelle løbebane med denne morgens sidste historie, som dog har en lykkelig slutning. For en præst ved et hinduistisk tempel i Indien kunne forleden vågne op til en glædelig nyhed.
Præsten, som i sidste uge fik stjålet 16 statuer fra sit 300 år gamle tempel, fandt tirsdag morgen 14 af de 16 stjålne statuer foran sin bolig. Gerningsmændene havde til præstens overraskelse efterladt en lille hilsen:
"Vi har ikke kunnet sove, spise og leve fredeligt. Vi er trætte af de uhyggelige drømme og afleverer jeres værdigenstande tilbage," skrev de uidentificerede gerningsmænd ifølge The Guardian.
At aflevere statuerne tilbage har ikke været nogen let opgave. Den tungeste af dem vejede fem kilo, og dertil kom en række pyntegenstande i sølv. Hvad der er hændt de to resterende statuer, melder historien intet om.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.