Morgensamling: Hvorfor skelner DR mellem kvinder og livmoder-bærere?

Slaget om Mariupol ser ud til at være endegyldigt tabt. De sidste ukrainske soldater har forladt Azovstal-stålværket, hvor de har været under belejring gennem 82 dage, og evakueringen af både soldater og civile er nu sat i gang. Ifølge Ukraines militær har man selv valgt at indstille kampene, mens Moskva meddeler, at de ukrainske tropper har overgivet sig.

Det sønderskudte stålværk er i løbet af de seneste uger blevet et symbol på Ukraines modstand mod Rusland, men alligevel vil Azovstal-værkets fald næppe anses som noget udtryk for en stor russisk sejr, påpeger flere iagttagere.

Hovedformålet med den ukrainske modstand i Mariupol var nemlig at holde de russiske tropper beskæftiget, så de ikke kunne overføres til hovedslaget om Donbass længere mod øst, påpeger Dmitry Gorenburg, ekspert i russisk militærstrategi ved det amerikanske Harvard Universitet.

Volodymyr Dubovyk, leder af Center for Internationale Studier ved det ukrainske Mechnikov Nationale Universitet i Odessa, erklærer sig enig:

"De har brugt så meget tid på kun én by - og på det seneste på blot én lille del af byen," siger han.

Krigsfanger går en uvis fremtid i møde

Selvom kampene i Azovstal-stålværket officielt er forbi, er slaget ikke et overstået kapitel. Ukraine befinder sig nu i et kapløb mod tiden for at få de overlevende ukrainske soldater evakueret. Ifølge BBC blev 264 soldater mandag evakueret af pro-russiske soldater, mens mindst syv busser med ukrainske soldater blev set med kurs mod Rusland tirsdag.

Hvad der venter de tilfangetagne soldater i Rusland står ikke klart. Den ukrainske regering håber på at kunne få soldaterne fra Azovstal-værket udvekslet med tilfangetagne russiske soldater som led i en officiel evakueringsaftale.

"Jeg vil gerne understrege, at Ukraine har brug for sine helte i live. Det er vores princip," har Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj sagt i en tale til folket.

Om det kommer til at gå sådan er dog endnu uvist. Ifølge The Times vil de tilfangetagne ukrainske soldater blive ført til en fangelejr, hvor de vil blive afhørt som led i en efterforskning af, hvad russerne beskriver som "det ukrainske regimes forbrydelser mod Donbass' civile". Og ifølge BBC har Rusland torsdag erklæret, at en udveksling af krigsfanger ikke er i overvejelserne, da der er tale om "nazistiske forbrydere."

Lynchstemning på russiske sociale medier

Hvis man kaster et blik et blik på folkestemningen, som den tager sig ud på de russiske sociale medier, lover det heller ikke godt for de ukrainske fangers fremtid. Det skriver den amerikanske tænketank Institut for Krigsstudier (ISW) natten til onsdag ifølge Ritzau.

Behandlingen af de tilfangetagne har i visse bloggeres optik ikke været hård nok, og flere lægger op til, at de ukrainske soldater burde fængsles eller dræbes. Strelkov Ivanovitj, som har knap 362.000 følgere, skriver, at man i Mariupol segregerede etniske russere og ukrainere med henblik på at udrydde det russiske folk.

"Og derfor kan de ikke efterlades i live. Ingen," skriver han i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Ifølge tænketanken er de russiske bloggere formentlig utilfredse med overgivelsen af Mariupol, forbi de havde forventet, at den russiske hær ville tilintetgøre ukrainerne fuldstændig.

Kristendemokratisk nedsmeltning

Vi vender blikket mod Danmark, hvor en mindre blodig tilbagetrækning fandt sted i går. Kristendemokraternes landsformand, Isabella Arendt, trak sig tirsdag eftermiddag fra partiet med øjeblikkelig virkning. Det sker efter voldsomme interne uroligheder om især partiets abortpolitik.

Kampen mod den fri abort var en af Kristendemokraternes mærkesager, da partiet, som dengang blev anset som et protestparti, kom ind i Folketinget i 1973. Siden har partiet dog skiftet standpunkt, og i dag har Kristendemokraterne tilsyneladende svært ved at finde en meningsfuld politisk mission. Det skriver Kristeligt Dagblads redaktionschef, Jeppe Duvå, i dagens leder:

"Hvad enten man kan lide det eller ej, så er væg til væg-abortmodstand ikke noget parlamentarisk bæredygtigt projekt i det danske samfund anno 2022. Og den lidt opportunistisk udvandede version af partiet, der er tonet frem igennem den seneste snes år, har placeret det faretruende tæt på irrelevans," lyder det i lederen.

Hvad er en "livmoder-bærer"?

Kristendemokraterne er ikke de eneste, der diskuterer abort for tiden. Efter at et læk fra den amerikanske højesteret forleden viste, at man muligvis vil begrænse retten til abort, har debatten fået fornyet vind i sejlene, og søndag var demonstranter samlet foran den amerikanske ambassade i København for at markere deres utilfredshed.

I en omtale af demonstrationen skrev DR blandt andet, at man i USA demonstrerer "imod udsigten til at miste en ret, som landets kvinder og livmoder-bærere har haft siden 1973," og den formulering har Nikolaj Bøgh (K), rådmand på Frederiksberg, slået sig på. For hvorfor vælger DR at skelne mellem kvinder og livmoder-bærere?

"Der var en gang, hvor DR var en institution, som følte et særligt ansvar for at værne om det danske sprog. De tider er for længst fordi. I stedet har man fået en række DR-journalister, som efter alt at dømme mener, at det tilkommer dem at bruge sproget aktivistisk til at fremme bestemte politiske opfattelser i befolkningen," skriver Nikolaj Bøgh i et opslag på Facebook.

Han tilføjer, at ordet "livmoderbærer" ikke er at finde i ordbogen.

"Selvfølgelig er man en kvinde, hvis man har en livmoder. Jeg kan ikke se, at det tjener nogen, at vi vedtager, at virkeligheden er anderledes, end den nu engang er. Der er biologiske fakta i livet, som man ikke selv kan vælge, i hvert fald ikke uden kirurgisk hjælp," skriver rådmanden, som har sendt en klage til DR.

Hellige dråber

Kirurgisk hjælp kan også være til gavn, hvis man døjer med et dårligt knæ. Men det er tilsyneladende ikke det eneste remedie, der kan være nyttigt. I hvert fald ikke, hvis man spørger den katolske kirkes overhoved, pave Frans.

Paven var i forbindelse med den ugentlige onsdags-audiens på en lille køretur gennem Peterspladsen i Rom, da han blev mødt af en gruppe mexicanske præstestuderende, som spurgte, hvordan hans knæ mon havde det.

"Det opfører sig uartigt," svarede den 85-årige pave, som på grund af problemer med knæet har været tvunget til at sidde i kørestol i de seneste uger.

Paven, som havde bemærket, at de præstestuderende bar på et mexicansk flag, tilføjede derefter:

"Ved I hvad, mit ben har brug for? En smule tequila," hvorefter gruppen brød ud i et vildt latterbrøl.

Den godhjertede interaktion, som blev fanget på video af en af de studerende, er siden blevet delt på de sociale medier og kan ses her.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.