Morgensamling: Kirker udsat for hærværk, mens vrede mod abortmodstand præger USA

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Her ses én af de kirker, som har været udsat for hærværk. Over døren er der med rød maling skrevet: "Min krop, mit valg".
Her ses én af de kirker, som har været udsat for hærværk. Over døren er der med rød maling skrevet: "Min krop, mit valg". . Foto: Mary Callan/Twitter.

Først Finland. Så Sverige. Begge lande meddelte i går officielt, at de vil søge om medlemskab i forsvarsalliancen Nato. De to lande, der ellers har forholdt sig neutrale, betragter nu alliancen som et nødvendigt onde, og begge ansøgninger kommer som en direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar, skriver TV 2.

Ifølge Ritzau har Rusland truet Finland og Sverige med repressalier, hvis de to lande skulle blive optaget i Nato. Natos generalsekretær Jens Stoltenberg har på den baggrund oplyst, at de to lande vi få stillet hurtige sikkerhedsgarantier i udsigt. Det kan blandt andet indebære flere soldater langs den 1340 kilometer lange grænse mellem Rusland og Finland. Allerede i dag skal det finske parlament stemme om sin ansøgning, inden den bliver sendt til Nato. Og i morgen eller onsdag vil Sverige efter alt at dømme sende sin, skriver Ritzau.

I en sikkerhedspolitisk analyse skriver Kristeligt Dagblads Jens Worning, at det finske ønske om Nato-medlemskab på den ene side øger presset for et dansk ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, men på den anden side også kan øge befolkningens trang til at stemme nej den 1. juni.

Enhedslisten skifter kurs

Ruslands invasion af Ukraine har også fået visse danskere på andre tanker. For det er uomtvisteligt presset fra en forandret verden, der fik Enhedslisten til at justere sin EU- og Nato-politik på partiets årsmøde i weekenden.

Ifølge Kristeligt Dagblads politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansen kan partiets nye linje mindske visse forklaringsproblemer her og nu – men revolutionen synes fjernere end nogensinde for venstrefløjen, skriver han i dagens avis i en politisk analyse. Ganske spektakulært besluttede Enhedslisten på årsmødet et nyt EU-program, hvis mål ikke længere er at få Danmark ud af EU. Derudover besluttede partiet, at det ikke længere er ”aktuelt” at få Danmark ud af Nato.

En syngende lussing til Putin

Morgensamling er ikke helt færdig med Ruslands invasion af Ukraine. For sympatien, støtten og medlidenheden til det ukrainske folk strålede ud af tv-skærmene lørdag aften. Ukraine fik et rekordhøjt antal seerstemmer ved dette års ”Eurovision Song Contest”. Rusland derimod var udelukket fra sangkonkurrencen. Og den syngende lussing i form af et sådan nederlag rammer Putin hårdere, end man skulle tro, pointerer Lise Wilken, lektor ved Aarhus Universitet, der har forsket i sammenspillet mellem politik og Eurovision, over for DR: "Der sidder en stor europæisk befolkning og siger, at vi holder med Ukraine. Det ser han da, og det betyder meget. Jeg tror, at han ærgrer sig helt utroligt meget."

Årets konkurrence er langt fra første eksempel på, at politik spiller en afgørende rolle for Ukraine og Ruslands deltagelse i Eurovision. Læs et overblik over den populærkulturelle politiske kampplads i Østeuropa her.

Paven helgenkårer 10 personer

En helt, helt anden begivenhed i Rom fik i weekenden også folk til at stimle sammen. For første gang siden corona-epidemien kunne pave Frans søndag helgenkåre 10 personer, og hele 45.000 deltagere var mødt op til kanoniseringsceremonien, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge paven havde de 10 helgenkårede personer dét til fælles, at de alle forstod at omfavne det hellige i hverdagen. Den fornemme pris, der tildeles mennesker, som er afgået ved døden, blev i år givet til eksempelvis den hollandske præst og journalist, Titus Brandsma, som kæmpede mod nazistisk og fascistisk propaganda, inden han døde i en koncentrationslejr i 1942. Også munk Charles de Foucauld, der efter at have mistet sin tro følte sig kaldet til at leve som eneboermunk i den nordafrikanske ørken, blev helgenkåret.

Pave Frans afviklede i går for første gang i to år en kanoniseringsceremoni, hvor 10 personer blev helgenkåret. Foto: Vatican Media/Reuters/Ritzau Scanpix
Pave Frans afviklede i går for første gang i to år en kanoniseringsceremoni, hvor 10 personer blev helgenkåret. Foto: Vatican Media/Reuters/Ritzau Scanpix

Abort-hærværk præger USA

Holdninger kan komme med en pris - også i USA. Især hvis de handler om abort. Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i sidste uge har flere demonstrationer fundet sted, efter at mediet Politico den 2. maj bragte et lækket notat, der antyder, at USA's højesteret vil omstøde den såkaldte "Roe mod Wade"-afgørelse fra 1973, som sikrer amerikanske kvinder ret til abort frem til cirka den 24. graviditetsuge. Men der er ikke længere kun tale om demonstrationer.

Adskillige kirker, virksomheder og organisationer er på det seneste blevet vandaliseret og udsat for hærværk, fordi disse ikke går ind for, at der skal være fri abort. Ifølge det kristne medie The Christian Post har en katolsk kirke fået stjålet sit tabernakel, en organisations lokaler er blevet sat i flammer og flere kirkedøre er blevet spraymalet med pro choice-slogans som eksempelvis: ”Tvungne fødsler er mord” og ”min krop, mit valg”.

Bred politisk aftale er nu knap så bred

Kristeligt Dagblad kunne i fredags fortælle, hvordan en mulig gdpr-skandale kan være under opsejling. En bred politisk aftale vil nemlig sikre, at en såkaldt fordelingsalgoritme placerer gymnasieelever på gymnasierne – og at forældrenes lønindkomst skal være et parameter i den proces. Spørgsmålet er nu, hvor bred aftalen egentlig er? Ifølge Berlingske har Dansk Folkeparti nu trukket sig fra aftalen. DF vil ikke længere stå inde for, at elever skal fordeles efter forældrenes lønindkomst. Det gør, at aftalen nu er utrolig vakkelvorn.

For Radikale Venstre truede allerede i sidste uge med det samme. Partiet er nemlig imod den del af aftalen, som betyder, at elever kan ende på et gymnasium via lodtrækning, hvis eleverne skulle være så uheldige ikke at kunne komme ind på ét af deres fire prioriterede ønsker-gymnasier. De Radikale vil have genåbnet aftalen. Sker det ikke, vil de forlade den – og så vil flertallet for den politiske aftale kollapse.

Missionen er fuldført!

I begyndelsen af februar fortalte Morgensamling om den 11-årige spejder og fynbo Magnus Schabert. Han havde dengang et mål om at sove i telt i 1001 nætter – uanset vejr og vind. Nu er missionen fuldført.

Ifølge TV 2 Fyn har Magnus Schabert som den eneste fået lov af Tivoli i København til at slå sit telt op midt på plænen inde i forlystelsesparken og sove der; det var her, han rundede sin nat nummer 1000. Dagen efter, Magnus’ ambitiøse mål blev indfriet, sov han med hele familien på Kalvebod Fælled på Amager. Se indslaget om den gæve og ukuelige spejder her.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.