Godmorgen og velkommen til Morgensamling, som i dag kommer godt rundt i verden og endda en tur i rummet, hvor der laves et eksperiment med kikærter.
Men først til tidens helt store historie i Ukraine. For er der kommet krig i Europa, efter at Rusland har brudt med folkeretten og erklæret to provinser i Ukraine for selvstændige og har sendt militære køretøjer til nabolandet? Omverdenen har reageret med sanktioner og fordømmelser, som har fyldt medierne de seneste dage. Nu er tiden kommet til analyserne og perspektiverne, som også findes i Kristeligt Dagblad. De er opsummeret her:
- Er der krig?: Eksperter og iagttagere er ikke helt enige om, hvorvidt krigen allerede over os. For hvad vil det overhovedet sige at være i krig? Læs mere.
- Folkeretten: Rusland kan kalde andre landes områder, hvad landet vil. Men det er kun Ukraine, som kan gøre disse områder selvstændige, siger ekspert i folkeret. Læs mere.
- Putins drøm: Den russiske præsident er nu for alvor sprunget ud som Vladimir den Store, siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K). Og Vesten mangler et modsvar, lyder det blandt andet fra Flemming Rose. Læs her.
- Religiøs retorik: De kristne bånd mellem ukrainere og russere og kampen mod religiøs undertrykkelse er blevet del af Putins krigsretorik, fortæller eksperter. Læs mere.
- Tysklands gas: Tysk udenrigspolitik vender på en tallerken efter Putins anerkendelse af separatistrepublikker, som får Tyskland til at hive stikket til ny gasledning fra Rusland. Læs mere.
- Analysen: Hvorfor opgav Putin at få flere indrømmelser og tog selv det store skridt på trods af sanktioner? Der er tale om en dramatisk eskalation – men det fører ikke nødvendigvis til krig, skriver Jens Worning i sin analyse.
- Leder: Mens man kan forstå, at en stormagt ikke bryder sig om at have fjendtlige tropper stående lige uden for døren, er det sværere at forstå rækkevidden af Putins verdensanskuelse, som går langt videre end til Østukraine. Læs Kristeligt Dagblads leder her.
Følg Kristeligt Dagblads dækning af konflikten ved at skrive dig op til et særligt Ukraine-nyhedsbrev her.
Falske nyheder holder afrikanere fra vaccinen
Vi forlader Ukraine og Rusland for nu, selvom det sidste ord ikke er sagt i den sag. Det samme kan siges om coronapandemien, selvom sygdommen ikke fylder så meget i medierne længere - i hvert fald ikke på disse kanter. Men sådan er det ikke i Afrika, hvor vaccinerne slet ikke er lige så udbredt. Knap 12 procent af afrikanerne er vaccinerede mod corona. Men her kæmper man også mod falske historier, som afholder folk fra at blive vaccineret. Det skriver Kristeligt Dagblad.
For eksempel har et dokument cirkuleret på nigerianske konti på chattjenesten Whatsapp, hvor man har kunnet læse, at Den Internationale Fællesdomstol forbyder alle coronavacciner efter at have fundet producenterne – inklusive Pfizer Ltd. – skyldige i forbrydelser mod menneskeheden og for at have gjort brug af "menneskehandel, tortur, organfjernelse" og drab på "børn, oprindelige befolkninger og andre ufrivillige testpersoner". Men Den Internationale Fællesdomstol findes ikke.
Colombia legaliserer abort
Vi tager et hop over på den anden side af Atlanten, hvor endnu et latinamerikansk land tager et skridt i retning af legalisering af abort. Denne gang er det Colombia, hvor det nu ikke længere er ulovligt at få foretaget en abort. Det sker, efter en forfatningsdomstol i det sydamerikanske land mandag vedtog forslaget, skriver The Guardian. Tidligere var det i Columbia kun tilladt at få en abort, hvis kvindens liv var i fare, hvis fostret havde livstruende misdannelser, eller hvis graviditeten var opstået som følge af voldtægt, incest eller såkaldt kunstig befrugtning uden samtykke. Den nye afgørelse gør det muligt for kvinder at få foretaget en abort ind til 24. uge af graviditeten. Også i Mexico og Argentina er der den seneste tid blevet indført ret til fri abort.
Katolsk broderskab kan fortsætte med gamle liturgier
Tilbage i Europa har pave Frans givet sin opbakning til, at katolske kirker kan gennemføre deres messe med ældre traditioner og liturgi. Sankt Peters Broderskab har ifølge National Catholic Reporter fået pavens godkendelse til at bruge tekster og dokumenter i messen, som stammer fra tiden før det andet Vatikankoncil, der fandt sted i årene 1962-1965 for at modernisere kirken og åbne den op for omverdenen. Broderskabet blev grundlagt i 1988 af præster, der ønskede at bevare de tidligere ritualer. Broderskabet har over 300 præster i 30 lande.
Italiensk domstol blokerer folkeafstemning om assisteret selvmord
Ikke langt fra Vatikanet glæder katolske biskopper sig over et indgreb fra Italiens forfatningsdomstol, der forhindrer lægeassisteret selvmord. 1,2 millioner italienere havde ellers underskrevet et papir, der blev indgivet til domstolen i oktober sidste år, hvor man anmodede om en afstemning om spørgsmålet. Men i går sagde forfatningsdomstolen, at en lovændring vil betyde, at ”den forfatningsmæssigt nødvendige minimumsbeskyttelse af menneskeliv generelt og med særlig henvisning til svage og udsatte personer ikke vil blive bevaret”, skriver Christian Post. Beslutningen bakkes op af Italiens biskopper. Tidligere på måneden fordømte pave Frans ifølge mediet denne ”uacceptable tendens i retning af drab" og sagde, at dødshjælp og assisteret selvmord ”hverken er menneskelig eller kristen”.
Bandlyst yogaophold i Kuwaits ørken får kvinder på gaden i protest
Selv ude i en ørken kan man ikke gøre, som man vil. For eksempel lave solhilsner og hundestrækket. Det forsøgte en kuwaitisk yogainstruktør tidligere på måneden ellers at reklamere for med et roligt yogaophold for kvinder i Kuwaits ørken, men det gik ikke som planlagt. For imamer og politikere i landet kritiserede begivenheden og de stillinger, den ville medføre, i en sådan grad, at den kuwaitiske regering til sidst måtte forbyde yoga-retræten, som ville være "uanstændig". Det har sendt kvinder på gaden i landets hovedstad med skilte og højlydte protestråb, skriver Kristeligt Dagblad.
28 kikærter sendes i rummet til israelsk ledet eksperiment
Morgensamling er kommet til vejs ende, men før vi kan sige god dag og namaste, skal vi en tur i rummet. For her skal 28 kikærter svæve rundt på den internationale rumstation som en del af et israelsk ledet eksperiment, der skal undersøge mulighederne for at dyrke bælgfrugten uden den vanlige tyngdekraft langt fra landjorden. Det skriver Times of Israel. Kikærterne leveres til stationen i et forseglet miniaturedrivhus på størrelse med en en liters mælkebeholder. Planterne i drivhuset vil blive dyrket i en måned og derefter stå på køl, indtil de bringes ned på jorden i juni. Indtil for nylig har astronauter hovedsageligt spist pakket, dehydreret mad. Men i forbindelse med rejser længere ude i rummet i fremtiden undersøger rumagenturet produktion af nærende, friske fødevarer, der kræver minimale ressourcer. Går alt efter planen, vil astronauter altså i fremtiden kunne nyde en skål hummus.
Skulle andre her nede på jorden efter denne historie få lyst til en omgang hummus, så findes der en god opskrift her.