Morgensamling: Overgreb er en del af hverdagen på dansk kostskole

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Overgreb på den ikoniske Herlufsholm Kostskole skildres i ny dokumentar på TV 2.
Overgreb på den ikoniske Herlufsholm Kostskole skildres i ny dokumentar på TV 2. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

"Krigen er her igen, og den er ligeså brutal, som den krig, som vi mindes på 4. maj."

Sådan sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, da han i aftes holdt tale til den danske befolkning i anledning af årsdagen for Danmarks befrielse. 

Imens lyste og knitrede faklerne blandt tusindvis af borgere på Bispetorvet i Aarhus og Rådhuspladsen i København. De var mødt op for at se den transmitterede tale på storskærm, hvorfra præsidenten takkede Danmark for at støtte Ukraine gennem krigen – en krig, der i den grad sætter sit aftryk på dagens Morgensamling.

EU foreslår ny sanktionspakke 

For dagens nyhedsoverblik kommer til at handle om sanktioner, sanktioner og lidt flere sanktioner. I går fremlagde EU-Kommissionen sit udspil til endnu en sanktionspakke, der især har til formål at gøre ondt på den russiske energieksport. Sanktionspakken – der, hvis den vedtages af EU-landene, bliver den sjette af sin slags – vil blandt andet stoppe al import af russisk råolie og raffinerede olieprodukter inden for henholdsvis seks og tolv måneder.

Der var dog ikke gået mange timer, fra kommissionens forslag var præsenteret, til Ungarn meldte ud, at man vil nedlægge veto mod forslaget. I et interview med BBC forklarer Ungarns udenrigsminister, Zoltan Kovacs, at et forbud mod import af olie fra Rusland vil "ødelægge Ungarns økonomi". Også Bulgarien og Tjekkiet meddeler, at landene vil søge om at blive undtaget EU-forbuddet. 

Foruden sanktionspakken foreslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i går, at EU-landene skal gå sammen om en ny genopretningsplan for Ukraine. Den skal bane vejen for, at Ukraine en dag kan blive optaget som medlem af EU, skriver Politico.

Ruslands religiøse leder står for skud

Men energieksporten er langt fra det eneste, der vil blive ramt, hvis EU-landene stemmer kommissionens forslag igennem. Som man i dag kan læse i Kristeligt Dagblad, vil det også gå ud over lederen af den russisk-ortodokse kirke. I et dokument fra EU’s Fælles Udenrigstjeneste omtales patriark Kirill af Moskva nemlig som en prominent støtter af krigen, der vurderes til at spille en afgørende rolle i udbredelsen af præsident Vladimir Putins retorik. Kirills udtalelser har så sent som denne uge fået pave Frans til at kritisere ham for at blåstemple af krigen. 

Sanktionerne mod Ruslands religiøse leder vil eftersigende indbefatte rejserestriktioner og indefrysning af værdier

Rusland svarer igen... i rummet

Og hvordan har Rusland så tænkt sig at svare igen? 

"Vi overvejer flere muligheder," sagde Putins talsmand i går. Men allerede forinden var det kommet frem, at russerne – på grund af Vestens sanktioner under krigen – vil trække sig fra den internationale rumstation, ISS. Dermed stopper samarbejdet med det amerikanske og det europæiske rumagentur, NASA og ESA.

Det er endnu ikke meldt ud, præcis hvornår russerne vil forlade rumstationen, men når det sker, vil det ifølge videnskab.dk blive enden på 70 års fred i rummet. Til videnskabsmediet siger John Leif Jørgensen fra DTU Space, at det i værste fald kan føre til et våbenkapløb i rummet.

Mette Frederiksen lover flere våben – men Putin vil gøre dem til militært mål

I forbindelse med Zelenskyjs tale til danskerne og Befrielses-markeringen, gik statsminister Mette Frederiksen (S) også på talerstolen i aftes. Foran de fremmødte på Rådhuspladsen forsikrede hun, at Danmark vil blive ved med at sende flere våben og militært udstyr til Ukraine.

Udmeldingen kom, blot få timer efter Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, ifølge Ritzau havde sagt, at Natos våbenleverancer til Ukraine vil blive opfattet som "militære mål, som skal ødelægges".

Biden opfordrer amerikanere til at stemme på abort-tilhængere

Joe Biden opfordrer på det sociale medie Twitter amerikanerne til at stemme på abort-tilhængere ved midtvejsvalget i november. Den udtalelse kommer efter, at mediet Politico i mandags offentliggjorde et historisk og kontroversielt læk fra landets magtfulde højesteret, der pegede på, at der er et dommerflertal for at underkende den tidligere afgørelse "Roe mod Wade" fra 1973, der i princippet sikrer amerikanske kvinder ret til abort frem til cirka den 24. graviditetsuge.

"En kvindes ret til at vælge er en grundlæggende rettighed," lød det fra Biden på Twitter. Han vil arbejde for at indføre en lovgivning, der kan stå i stedet for "Roe mod Wade", hvis højesteret vælger at omgøre den. Han erkender dog, at der ikke kan sikres opbakning til det i Kongressen, fordi fordelingen mellem demokrater og republikanere er meget lige.

I mange storbyer i USA har der de seneste dage været demonstrationer mod den bebudede nye epoke for adgangen til abort for mange kvinder i USA. I Chicago var 200-300 mennesker mødt op.

"Hold jeres bedekranse fra vores æggestokke," lød kampråbet, der rimer bedre på engelsk. Læs Kristeligt Dagblads reportage fra demonstrationen her. 

Overgreb er en del af hverdagen på dansk kostskole

Vi taler meget om krig og passende modsvar i disse dage, og selvom den næstsidste historie i denne Morgensamling ikke handler om Ukraine, så er den desværre ikke mere opløftende. Den berømte – og måske efterhånden berygtede – kostskole Herlufsholm i Næstved er igen blevet genstand for opmærksomhed. I dag har TV 2 nemlig premiere på en ny dokumentar om den prestigefyldte kostskole, som er kendt for jævnligt at huse medlemmer af kongehuset - blandt andet prins Christian, der er nuværende elev. 

Dokumentaren viser, hvordan vold, grov mobning og krænkende adfærd er en del af kulturen på stedet. Omtrent 50 tidligere elever fortæller eksempelvis om "ugentlige ritualer", hvor skolens ældste gymnasieelever banker de yngste. Flere forældre peger på, at skolen vender det blinde øje til hændelserne, men Herlufsholms ledelse afviser kritikken. Skolen vil dog iværksætte en uvildig undersøgelse. 

Dannebrog vil pryde ukrainsk mønt

Vi slutter på sin vis dagens Morgensamling, hvor vi begyndte; nemlig ved den taknemmelig, Ukraine i løbet af krigen har udtrykt over for den danske støtte. For inden længe kan blandt andet Dannebrog ifølge TV 2 figurere på en ny, ukrainsk mønt.

Den ukrainske nationalbank vil eftersigende lave en mønt, der skal gå under navnet "Styrk sammenholdet" – dedikeret til de nationer, som har støttet Ukraine i krigen mod Rusland.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.