Morgensamling: Verden er vågnet op til en ny krig i Europa. ”Fredelige ukrainske byer er under angreb”

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Den russiske præsident Vladimir Putin annoncerede i nat, at en militær operation vil finde sted i Ukraine. Kort efter hørtes der eksplosioner flere steder.
Den russiske præsident Vladimir Putin annoncerede i nat, at en militær operation vil finde sted i Ukraine. Kort efter hørtes der eksplosioner flere steder. Foto: Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix.

Natten til torsdag blev tidspunktet, mange har frygtet, men som også har været forventet trods ihærdige forsøg på at mægle, række ud, finde løsninger og mane til besindighed. Men nu kom krigen: Rusland har invaderet Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, annoncerede i en tv-tale i nat, at han har sat en militær operation i gang i Donbass i det østlige Ukraine. Det skriver Ritzau. Flere internationale medier skriver, at vidner kort efter meldingen er begyndt at høre eksplosioner flere steder i Ukraine - heriblandt i hovedstaden Kijev. Putin opfordrer Ukraine til at lægge deres våben, overgive sig og lover omfattende gengældelser mod enhver tredjepart, der blander sig.  

Ukraine er gået i undtagelsestilstand, og landets udenrigsminister, Dmytro Kuleba, skriver torsdag morgen på Twitter, at "fredelige ukrainske byer er under angreb", og at Ukraine har i sinde "at forsvare sig selv og vinde". 

Mindst syv personer er døde, og ni er blevet såret under russisk artilleribeskydning forskellige steder i Ukraine. Det oplyser de ukrainske myndigheder torsdag morgen. 

Angrebet mødes med fordømmelse. USA's præsident, Joe Biden, kalder i en udtalelse det for "uprovokeret” og ”uretmæssigt”. Det samme gør lederne af EU, Nato og FN. Vesten reagerer desuden med nye og hårdere sanktioner mod Rusland.

Følg udviklingen i Ukraine på k.dk

Børn fra alle samfundslag mødes sjældnere i skolen

Morgensamling er i gang og vender hjem til Danmark, hvor skolen har en udfordring med at blande børn. Det betyder, at børn med forskellig socioøkonomisk baggrund ikke møder hinanden. Det skriver Politiken. Over de seneste ti år er andelen af blandede grundskoler i forhold til forældrenes indkomst faldet fra 42 procent til 27 procent. Det viser en omfattende analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har kortlagt forældrenes indkomst for hver enkelt elev på alle grundskoler med over 100 elever fra 2010 til 2020.

En af forklaringerne på udviklingen er ifølge en ekspert, at der er opstået flere friskoler. Det gælder især på landet som følge af, at folkeskoler er lukket. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) oplyser, at regeringen er ved at se på, hvordan skolerne kan blive mere blandede.

Sårbare børn sættes under pres i vuggestuerne og børnehaverne

Vi bliver i børnehøjde, for inden de små kommer i skole, har mange allerede været i berøring med offentlige institutioner og i første omgang typisk en vuggestue, når de er 1 år eller mindre. Men når børn sendes tidligt i vuggestue, kan det have konsekvenser for deres psykiske trivsel, hvis de ikke er robuste nok, vurderer fagpersoner. I løbet af de seneste år har psykiatrien i Danmark nemlig i stigende grad fået besøg af samfundets yngste borgere. Antallet af børn og unge under 18 år, som har været i kontakt med psykiatrien, er steget med 40 procent fra 2008 til 2018 ifølge Indenrigs- og Boligministeriet. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er nærliggende at rette blikket mod vuggestuerne som forklaring, vurderer en ekspert i socialpsykologi.

Minister vil fjerne kirkers vetoret mod opførelse af vindmøller

Ting kan gå, som vinden blæser. Men i dette tilfælde ønsker en part ikke altid, at der er medvind. Det handler om vindmøller, og som tingene er i dag, har folkekirken en særlig ret til at nedlægge veto mod opførelsen af nye vindmøller, hvis de påvirker udsynet fra kirkerne og dermed også kirkernes kulturarv. Men den ret skal det være slut med, mener bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) ifølge Information.

Vetoretten er blevet heftigt kritiseret af politikere og erhvervsorganisationer for at være en ”forældet regel” og ”en krænkelse af demokratiet”.

Ortodokse kristne savner gæstfrihed i folkekirken

Vi bliver i kirken, for her går det ikke altid lige godt med at byde kristne tilflyttere indenfor. Det handler om kristne rumænske migranter, som oplever, at de ikke rigtig føler sig budt velkommen i folkekirken. Det fremgår af en kommende rapport, som Kristeligt Dagblad har set. Den handler om rumænske migranter og er bestilt af Viborg, Ribe og Haderslev stifter, Samvirkende Menighedsplejer og Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Selvom folkekirken kan være afgørende i integrationen af den stadig voksende gruppe af rumænsk-ortodokse migranter i jyske landsbyer, opsøger kirkens repræsentanter sjældent de rumænsk-ortodokse migranter. Det fortæller en forsker, der har stået i spidsen for arbejdsgruppen bag rapporten, som også indeholder en række anbefalinger til at forbedre møde mellem folkekirken og migranterne:

Passerer livet faktisk revy, når man dør?

At “livet passerer revy” er en kendt talemåde. Men er der noget om det, når døden står foran en? Det kan jo i sagens natur være svært at vide. Men nu har forskere altså kunnet undersøge sagen. Et yderst overraskende studie kaster lys over, hvad der sker i en krop i øjeblikket, før døden indtræffer, og lige efter. Forskere har ifølge New York Post scannet hjernen på døende mennesker på et hospital i Vancouver, Canada. Forskerne kan se, at hjerneaktiviteten minder om den, der opstår ved at meditere, drømme eller have minder. Og det kan betyde, at der foregår en afsluttende følelse af sindsro, når et menneske dør, mener forskerne.  

“Når vores kære lukker øjnene og gør sig parat til at forlade os, giver deres hjerne måske nogle af de bedste minder fra deres liv,” siger en af forskerne bag studiet, som netop er udgivet i tidsskriftet Frontiers in Aging Neuroscience.

Newtons træ fældet af tyngdekraften

Men vi er ikke helt ved enden endnu. Ikke for Morgensamlings vedkommende. Men desværre for et berømt æbletræ, der ikke kunne klare mosten ved en storm forleden. Der er tale om en klon af fysikeren Isaac Newtons verdensberømte æbletræ i Cambridge, som i fredags faldt til jorden under stormen Nora. Det skriver Daily Mail. Det var jo, eftersigende, et æble, som faldt ned i hovedet på Newton for over 330 år siden, som fik ham til at tænke på tyngdekraft. Kloningen blev plantet i Cambridge Universitys Botaniske Have i 1954. Det originale træ voksede i Newtons barndomshjem i Lincolnshire. Også det faldt i en storm i starten af det 19. århundrede. Den botaniske have har dog yderligere et par kloner af det originale træ, som væltede videnskabshistorien

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.