Når DR bruger ordet “livmoder-bærere”, går de på kompromis med både sprog og virkelighed

Kritikken rejser sig i kølvandet på en artikel på dr.dk. Vi skal være inkluderende uden at være eksperimenterende, siger DR

En artikel om en støtte-demonstration i København for retten til fri abort kom lidt uheldigt ud over rampen, mener kritikere. Billedet er ikke fra demonstrationen foran den amerikansk ambassade.
En artikel om en støtte-demonstration i København for retten til fri abort kom lidt uheldigt ud over rampen, mener kritikere. Billedet er ikke fra demonstrationen foran den amerikansk ambassade. Foto: Jose Luis Magana/AFP/Ritzau Scanpix.

Flere hundrede mennesker var søndag samlet foran den amerikanske ambassade i København for at støtte op om retten til fri abort i USA. Det er ifølge DR imidlertid ikke kun amerikanske kvinders ret til abort, som er på spil. I en artikel på dr.dk kan man læse, at retten både er truet for kvinder og “livmoder-bærere”. 

Det ordvalg er så kritisabelt, at Nikolaj Bøgh, der er rådmand på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti, har sendt en klage til DR. Han ser det som udtryk for, at DR ukritisk blåstempler, at kønnet er valgfrit.

“Det er en biologisk kendsgerning, at det er kvinder, der har livmodere og kan føde børn. Der må være en grænse for, hvad man kan opstille som en form for frit valg. Det er en illusion, at mænd skulle have livmodere, og selvom man identificerer sig selv som en mand, er man altså stadig biologisk set en kvinde. ‘Livmoder-bærer’ er et ord, som er opfundet med et ganske bestemt politisk, aktivistisk formål,” siger Nikolaj Bøgh.

Han mener, at det er særligt problematisk, at det netop er DR, der benytter et ord, som ovenikøbet ikke eksisterer ifølge Dansk Sprognævn. 

“Man burde kunne forvente, at en statsejet institution, som vi alle betaler til, både respekterer hensynet til virkeligheden og hensynet til det danske sprog,” siger Nikolaj Bøgh. 

På det borgerlige medie Kontrast ville man aldrig bruge ordet “livmoder-bærere”, siger chefredaktør Mikkel Andersson. Han mener, at ordet “kvinde” må være dækkende, selvom der findes transmænd (mænd, der er født som kvinder), som stadig har en livmoder. Det vil i hvert fald gøre det meget besværligt at bedrive journalistik, hvis enhver generalisering – for eksempel at mennesker har to øjne og 10 fingre – skal følges op af eventuelle undtagelser, fordi der findes blinde og folk med handicap:

“Hvis man vil rette ind efter enhver krænkelseslabil minoritet, er der ingen grænser for, hvilke ofte ufrivilligt komiske udspecificeringer man ville kunne se i alle mulige sammenhænge. Det vil føre til en fuldstændig overflødig hyperpræcision, hvor man næsten performativt tager højde for nogle bestemte gruppers indvendinger, mens man ignorerer andres,” siger Mikkel Andersson

DR’s brug af ordet “livmoder-bærere” er et eksempel på, at man i mediebranchen meget nødig vil blive beskyldt for at krænke minoriteter, mener Mikkel Andersson. Et andet nyligt eksempel er, at medierne har omtalt provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard som “hun”, selvom kunstnerens juridiske kønsskifte ifølge Mikkel Andersson åbenlyst er en eller anden form for politisk-kunstnerisk performance.

“Medierne er meget, meget bange for ikke at fremstå lydhøre over for de krænkelsesparate grupperinger, der findes i samfundet. Det kan ende med at blive temmelig sprogligt rodet, for jeg tror ikke, at kravene fra mange af de grupper bliver færre i årene fremover.”

Marianne Rathje er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, hvor hun blandt andet arbejder med nævnets nyordsordbog “Nye ord i dansk”. Hun oplever til daglig den stigende indflydelse, som den identitetspolitiske venstrefløj i USA har på det danske sprog. Som eksempel nævner hun, at nyordsordbogen til september vil få tilføjet ord som "demiseksuel" og "intersektionalisme". Hun har som fast skribent på Politikens sprogklumme også personligt bemærket, hvordan ord om særligt køn og race de senere år er begyndt at optage danskerne mere og mere.

"Jeg skrev på et tidspunkt, at tv-værten Flemming Møldrup havde nogle dejlige brune øjne, og det skulle jeg ikke have skrevet, fordi det var sexistisk. Nogle blev også sure over, at jeg skrev noget humoristisk om non-binære, som folk ikke mente, at man kunne gøre grin med," siger Marianne Rathje.

Hun har arbejdet med sprog i mere end 20 år, og hun har ikke tidligere oplevet, at sproget har været så sprængfarligt et emne, som det er tilfældet nu. Men det undrer hende ikke.

"Sproget er identitetsskabende og virkelighedsskabende, så det er meget naturligt, at det er ved hjælp af sproget, man viser, hvor man står henne i den kamp."

Ledende redaktionschef i DR Nyheder Anders Emil Møller erkender, at ordet “livmoder-bærere” ikke skulle have været brugt i artiklen. Journalisten er ved en fejl kommet til at overtage kilden i artiklens ordvalg, forklarer han.

”Når det er sagt, har vi også en stor opmærksomhed på at følge med udviklingen i samfundet, og her har vi længe set en righoldig nuancering af, hvad og hvordan folk identificerer sig selv. Dette ønsker vi også at afspejle i vores nyhedsjournalistik med øje for at være inkluderende uden at være eksperimenterende.”

Anders Emil Møller oplyser, at DR ikke har sproglige retningslinjer, hvad angår emner som køn og identitet, da det er et område, hvor tingene konstant er i udvikling.

”Men vi skal ikke være firstmovere og introducere alle mulige nye begreber, før de er blevet en vedtaget sandhed i samfundet.”