Navnet behøver ikke være Ærteblomst eller Blue for at være unikt

Danskerne hedder i mindre grad det samme, fortæller navneforsker. Selv de mest almindelige navne er blevet mindre hyppige

Africa, Ærteblomst eller Blue.  Ifølge forskning har 97 procent af de nyfødte i Danmark et unikt navn
Africa, Ærteblomst eller Blue. Ifølge forskning har 97 procent af de nyfødte i Danmark et unikt navn. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Hvis man har afleveret et vuggestuebarn for nylig og hængt dets overtøj i den lille garderobe, er der nok god sandsynlighed for, at man er stødt på et navn, der for en er nyt. Et navn, som kunne tyde på, at forældrene har vredet deres hjerner for at finde et, der i sandhed er helt unikt, og som måske har betydet en tur gennem ansøgningsprocessen i Familieretshuset, før de med statens godkendelse har kunne kalde deres afkom for eksempelvis Africa, Piphat eller Ludo.

Men man behøver ikke at skulle igennem så mange strabadser for at udstyre sit barn med et navn, som alle andre ikke har. Ifølge forskning har 97 procent af de nyfødte i Danmark et unikt navn. Det skyldes dels kombinationen af forskellige fornavne, mellemnavne og efternavne, og at andelen af dem, der hedder de mest almindelige navne er faldet. Det fortæller Birgit Eggert, der er lektor på Arkiv for Navneforskning ved Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye danske online navneleksikon, som så dagens lys tidligere i år:

“Man skal ikke være så bekymret for at give sit barn et af de hyppigste navne, som der ellers er mange, der fravælger, fordi man ikke ønsker, at barnet skal gå i klasse med tre andre, der hedder det samme. I dag er der nemlig ikke stor sandsynlighed for, at der vil være andre med det samme navn i en klasse,” siger hun og forklarer, at andelen, der hedder det mest hyppige navn, er mere end halveret gennem de sidste tre årtier:

“I 1985, da Danmarks Statistik begyndte at lave de her oversigter, hed 4,2 procent det mest hyppige navn. I dag er vi under to procent.”

Udover at forske i danskernes navne i dag, undersøger Birgit Eggert også navne helt tilbage til oldtiden, og det står klart, at navnemode ikke er et nyt fænomen. Runeindskrifter fra vikingetiden viser for eksempel, at dengang begyndte en fjerdel af både drenge- og pigenavne med "Thor" , men med kristendommens indtog blev kristne navne populære. Efter det kom en periode, hvor det kunne se ud som om, der ikke blev brugt særlig mange kræfter på navngivning herhjemme. Omkring år 1800 hed næsten en fjerdedel af alle kvinder i Nordjylland eksempelvis Maren, og man kan lige forestille sig, hvilke problemer, det har skabt.

“Det har jo været rasende upraktisk. Om det er et navn på et menneske eller et sted, så er det jo meningen, at navnet skal være individuelt udpegende, og når så mange hedder det samme, så er det ikke udpegende,” siger Birgit Eggert og forklarer, hvorfor man så ikke kaldte sine børn noget andet omkring år 1800.

“Det var et helt andet samfund med helt andre normer for individets udfoldelse, hvor det var vigtigere for individet at tilhøre gruppen og landsbyfællesskabet og ikke en kvalitet at skille sig ud.”

Siden da har andelen, der hedder det samme, dog været nedadgående.

“Jeg tror, man går meget mere op i navngivningen i dag. Nybagte forældre undersøger, hvad navne betyder, og hvor hyppige de er. Det har jeg ikke indtryk af, at mine forældre gjorde. For dem var et navn et navn. Tidligere opkaldte man også oftere efter familiemedlemmer. Det var skik og brug og gjorde, at de samme navne oftere gik igen,” siger Birgit Eggert.