Nødhjælpsorganisationer: Drop garageindsamling og send penge

Det er rørende, at så mange danskere vil hjælpe ofrene for krigen i Ukraine. Men private tøjindsamlinger risikerer at spænde ben for en effektiv hjælp, lyder det fra nødhjælpsorganisationer og minister

Det er først og fremmest fødevarer og medicin, som ukrainerne har brug for. Den 19-årige ukrainske soldat Yevjen, som blev ramt af en mine, er blot en blandt mange sårede, som har brug for hjælp. Billedet er fra et militærhospital i Lviv.
Det er først og fremmest fødevarer og medicin, som ukrainerne har brug for. Den 19-årige ukrainske soldat Yevjen, som blev ramt af en mine, er blot en blandt mange sårede, som har brug for hjælp. Billedet er fra et militærhospital i Lviv. . Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix.

Vinterfrakker, sweaters, legetøj og tæpper samles ind i private garager. Krigen i Ukraine har fået mange danskere til at organisere spontane hjælpeaktioner, og hjælpen fragtes i mange tilfælde til Ukraines grænseområder i private biler og busser.

De tre store nødhjælpsorganisationer Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp betegner det som fantastisk positivt, at så mange vil hjælpe i en situation, som kan udvikle sig til Europas værste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Men de advarer også om, at den private hjælp risikerer at gøre mere skade end gavn, fordi den kan spænde ben for en mere koordineret indsats. Samme budskab kommer fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).  

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

”Det er en god ide at overveje, hvordan man bedst hjælper. Hvis man kører ned til den polsk- ukrainske grænse med tøj, så kan man have et problem med at komme af med det. Derfor kan den private hjælp meget let ende i ingenting,” siger kommunikationschef i Dansk Røde Kors Klaus Nørskov.

Røde Kors foreslår ligesom Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp, at danskerne sender penge til de store organisationer, der samarbejder med lokale i Ukraine og i nabolandene.

 I et tweet opfordrer generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, også til at give penge:

”Vores kolleger i Ukraine appellerer til velmenende donorer – vi har brug for penge og specialiseret forberedt nødhjælp. Usolisiterede (uopfordrede, red.) varer risikerer at blokere veje, toldbehandling og frivillige kræfter, der lige nu skal bruges til livreddende hjælp,” lyder det fra generalsekretæren.

Stor giverlyst

Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med Hungarian Interchurch Aid (Ungarns mellemkirkelige hjælp, red.), der har mange års erfaring med socialt arbejde i Ukraine. Lige nu deler Folkekirkens Nødhjælp madvarer og medicin ud til internt fordrevne i det vestlige Ukraine. Maden bliver købt i Ukraine, Polen og Rumænien.

”Det er meget overvældende, at så mange danskere vil hjælpe, men nødhjælpen er et stort logistikarbejde, der kræver viden. Vores budskab er: Hvis man virkelig vil hjælpe hurtigt og effekt, så skal man sende et bidrag til en af de store organisationer. Vi har netop bevilget to millioner kroner til Ukraine, og den første dag efter invasionen samlede vi en million kroner ind, så giverlysten er meget stor,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.

Dansk Flygtningehjælp hjælper internt fordrevne i Ukraine og er også ved at etablere hjælp i nabolandene, ligesom der gøres klar til at modtage asylansøgere i Danmark.

”Det er fantastisk rørende at se danskeres engagement. Men vi må også sige, at størrelsesordenen af krisen gør, at der er behov for en koordineret og veltilrettelagt indsats. Risikoen er, at sække med tøj og medicin ikke kommer til nytte,” siger Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Charlotte Slente og fortsætter:

”Vi er i starten af en operation, der tegner til at blive meget omfattende, og lige nu arbejdes der på højtryk for at koordinere mellem organisationer og lande.”

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) er stolt og bevæget over den store lyst til at hjælpe.

”Fortsæt med det. Vi skal vise vores solidaritet. Men vi ved også, at de private indsamlinger kan have svært ved at få tingene frem til dem, der har størst behov. Derfor er meldingen fra de humanitære aktører i Ukraine, at vi skal overveje pengedonationer. Giv pengene til danske nødhjælpsorganisationer eller til FN’s organisationer. De er i Ukraine og ved, hvad der er brug for,” lyder det fra Flemming Møller Mortensen.

Han understreger, at der kan blive behov for tøj og andre ting på et senere tidspunkt, når ukrainske flygtninge kommer til Danmark.

Tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Balslev-Olesen, oplevede, at private hjælpere under krigen i Kosovo i slutningen af 1990’erne, fragtede tøj og ting til landet, som de lokale ikke havde brug for.

”Al katastrofehjælp kræver et stærkt kendskab til det lokale område, man arbejder i,” siger Christian Balslev-Olesen.

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.