Et system, hvor man automatisk er registreret som organdonor, giver ikke flere organer. Det medfører heller ikke en øget bevidsthed om organdonation.
Det er konklusionen i to rapporter fra Dansk Center for Organdonation.
Den nyeste rapport er netop udkommet, den første i maj sidste år. Men de skal ses i sammenhæng, siger Anders Ølsgaard Larsen, specialkonsulent hos Dansk Center for Organdonation. Formodet samtykke betyder, at man er organdonor, med mindre man aktivt framelder sig, mens informeret samtykke betyder, at man aktivt har tilmeldt sig.
"Formodet samtykke, hvor man automatisk er registreret som organdonor, er tænkt som middel til at skaffe flere organer. Det har vi undersøgt, om indførelsen af formodet samtykke i en række lande har medført, og det er der ikke entydig evidens for. I den seneste rapport har vi gennemgået forskning, der belyser borgernes viden om og holdning til organdonation i lande med formodet samtykke. Vi konkluderer, at borgere i lande med informeret samtykke generelt har større kendskab til organdonation" siger han.
Anders Ølsgaard Larsen fortæller, at man i undersøgelsen har brugt tal fra sundhedsmyndighederne i udvalgte europæiske lande, der har indført formodet samtykke i lovgivningen.
"Rapporten er en oversigt over forskning af meget forskellig karakter, og man skal huske på, at indførelsen af formodet samtykke sker i forskellige lovgivningsmæssige, organisatoriske og kulturelle sammenhænge. Derfor kan man ikke tage konklusionerne og sige, at det med sikkerhed ville give samme resultat i Danmark," siger han, men understreger dog, at mekanismerne også er relevante i dansk sammenhæng.
Møder kritik
Den første rapport om antallet af organdonorer i lande med formodet samtykke møder dog kritik fra Andreas Brøgger Albertsen, lektor ved Institut for statskundskab, Aarhus Universitet. Han har forsket i organdonation og formodet samtykke og deler ikke rapportens konklusion.
Han mener, at den fokuserer ensidigt på, om en lovændring alene kan medføre en stigning i antallet af organdonorer. Efter hans mening ses der bort fra, at en lovændring ofte følges af en række andre initiativer, såsom oplysningskampagner om organdonation.
"Det er interessant at undersøge effekten i forhold til antallet af donorer, men en masse af de her undersøgelser har svært ved at sige, at det er lige præcis lovændringen, der gør det. Ifølge min forskning er der dækning for at sige, at lande med formodet samtykke generelt klarer sig bedre, og at indførelsen af formodet samtykke sammen med andre tiltag løfter niveauet for, hvor mange organer, man har til rådighed," siger Andreas Brøgger Albertsen.
Anders Ølsgaard Larsen er uenig i kritikken.
"Vi har holdt fokus på, hvad effekten af et lovgivningsskifte i sig selv er. Det springende spørgsmål i debatten i Danmark har været, om et lovgivningsskifte giver flere organer til transplantation. Det er selvfølgelig tilfældet, at der ofte bliver koblet nogle store oplysningskampagner på, når man laver en lovændring. Men midlet er at skifte samtykkesystem, og det er derfor det, vi har undersøgt og konkluderet på effekten af," siger Anders Ølsgaard Larsen.
Derudover pointerer han, at man i år har opdateret rapporten med yderligere undersøgelser, og at man i den forbindelse ikke har fundet grund til at ændre konklusionen. Anders Ølsgaard Larsen understreger, at centeret er et videnscenter og derfor er holdningsneutralt på området.
Holder fast
Mads Sebbelov mistede i 2020 sin 15-årige datter, mens hun ventede på et nyt hjerte. I oktober stillede han et borgerforslag om, at der indføres aktivt fravalg af organdonation for alle i Danmark, der er fyldt 18 år. Og det synspunkt har rapporterne ikke ændret på.
"Jeg ved, at en lovændring vil medføre et øget fokus og informationsniveau på området, og at mange derfor vil tage stilling. Mit håb er, at det også vil medføre flere organdonorer. Mange danskere ser positivt på organdonation, men får ikke taget stilling. De har behov for et kærligt skub fra politisk side," siger han.
Han henviser til en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der udkom sidste år. Her svarer 84 procent af de adspurgte over 15 år, at de har en positiv eller meget positiv holdning til organdonation.
De Radikale går som det eneste parti i Folketinget ind for formodet samtykke. Heller ikke her ændrer rapporterne på holdningen, siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen.
"Vi tror, at en lovændring vil medføre et øget fokus på området, sådan som man også ser i andre lande. Det, mener vi, vil få flere til at tage stilling til organdonation. Og det er det centrale for os. Vi vil selvfølgelig håbe, at det også medfører flere donorer."
Tidligere på ugen var der høring i Folketinget om formodet samtykke, og Folketinget behandler borgerforslaget den 3. juni.