En ny undersøgelse fra TrygFonden viser, at to tredjedele af danskerne har udført frivilligt arbejde. Men illusionen om den frivillige som den trofaste klubmand, der stiller op i 40 år i fodboldklubben, er ikke helt retvisende. Ud fra undersøgelsen ses det nemlig, at mens 41 procent af de frivillige er i faste tjanser i idrætsforeninger og lignende, deltager 38 procent kun ved enkeltstående events og 12 procent ved helt særlige lejligheder. Det vil sige, at halvdelen af de frivillige er løst tilknyttet, og det er især de unge, der foretrækker det sådan.
Et af de initiativer, der lever op til dette, har TrygFonden stablet på benene med appen ”Hjerteløber”. Hvis en person ringer 112, fordi en person har fået hjertestop, gives der direkte kontakt til en ambulance. Men appen giver også besked til 20 af de nærmeste hjerteløbere, så løberen kan løbe mod hjertepatienten med det samme. På bare tre år har 100.000 danskere meldt sig som hjerteløbere, og det er især de unge, der ønsker den løsere tilknytning til frivilligheden. En af dem er 24-årige Mathias Trebbien-Nielsen. Han har været hjerteløber i tre år og har allerede reddet to menneskeliv.
”Det giver mig en følelse af, at jeg hjælper til dér, hvor jeg kan. Med et håb og ønske om, at der er nogle, der hjælper til et andet sted, hvor jeg ikke er god til at hjælpe,” siger han.
Undersøgelsen fra TrygFonden viser, at det særligt er unge mænd, der arbejder frivilligt. Fyldestgørende og meningsfulde opgaver er de adspurgtes mænds motivation for at arbejde frivilligt. Derudover betyder det meget, at arbejdet er fleksibelt og ikke til et forpligtende tidspunkt.
Underdirektør Trine Heidemann fra TrygFonden har stillet sig selv det spørgsmål, hvorfor der netop er en overvægt af mænd.
”For eksempel har Hjerteløber lidt superheltebetydning, når man skal ud at redde liv. Derudover handler det om, at arbejdet skal være en fleksibel form for frivillighed. Men hvad med pigerne? De laver nogle af de mere klassiske frivillige ydelser i håndboldklubben,” siger underdirektøren og uddyber, at hun godt kunne være fristet til at sige, at kønsfordelingen har noget at gøre med fleksibiliteten af det frivillige arbejde, da unge kvinder måske har et umiddelbart mere altruistisk syn end de unge mænd.
Grunden til, at det frivillige arbejde helst skal være fleksibelt, kan også have noget af gøre med de unges travlhed.
”Der er så mange ting, de skal. Det kan godt være, at jobbeskrivelsen siger, at du skal arbejde hver torsdag fra klokken 18 til 20. Der er det lidt mere besværligt, end hvis man kunne vælge til og fra,” siger Trine Heidemann.
Det er Mathias Trebbien-Nielsen enig i.
”Jeg skal kombinere familie, skole og arbejde, så det at skulle være i en fodboldklub en bestemt dag på et bestemt tidspunkt, frem for at kaste alt på jorden, hvis det gælder, tiltaler mig mere. Jeg tror alligevel på, at der er en masse gode ildsjæle, der hjælper til i fodboldklubberne, men for mig er det at være hjerteløber vigtigere,” siger han.
Marie Baad Holdt er chefkonsulent i virksomheden IngerFair, som styrker foreninger og organisationer i at skabe frivilligmiljøer, og kan på baggrund af dette arbejde genkende undersøgelsens konklusiober.
”Vi er nutidsmennesker: Hvor er jeg i mit liv lige nu? Ens arbejde og frivillige arbejde skal gå op i en højere enhed,” siger chefkonsulenten og uddyber, at det typisk er de unge, der skal have deres hverdag og frivillige arbejde til at gå op, før de vil arbejde frivilligt.
”Det frivillige arbejde må ikke være for forpligtende. For at engagere flere til frivilligt arbejde, handler det om at fortælle, hvorfor arbejdet er vigtigt. Det kan være, man er med til at gøre det lokale naturområde mere brugervenligt ved at lave stier. Det kan være, man er besøgsven på et plejehjem for ensomme ældre,” beskriver Marie Baad Holdt og understreger, at fleksibiliteten også skal tales op, så de, der tror, de ikke har tid, føler, at de alligevel kan arbejde frivilligt.
På Sydfyn i Faaborg var den lokale biograf Helios Teatret ved at lukke i 2012. Den tanke kunne tøjekspedient i Mr. Isaksen i Faaborg Hans Henrik Hedemann ikke holde ud, så han meldte sig straks til arbejdet med at redde stedet. Hans bevæggrund var særligt, at hans børn skulle kunne komme i biografen i den lokale by. Men pludselig tog projektet for meget af hans tid.
”Da min seksårige datter kom til mig og sagde ’usynlige far’, slog det hårdt i hjertet. Nu har jeg droslet ned, hvor mine arbejdstider er kortere og mere fleksible,” fortæller han og uddyber, at han førhen brugte 30 timer på det frivillige arbejde og 50 timer i tøjbutikken.
Hans Henrik Hedemann har nu arbejdet frivilligt i Helios Teatret i snart ni år, og han lægger særligt vægt på, at arbejdet skal være sjovt:
”Men selvfølgelig skal der være nogle, der har faste arbejdstider, for at det kan løbe rundt,” fortæller han og forklarer, at det ikke er nogen hemmelighed, at størstedelen af de frivillige er 60 plus. Hvis der skal flere unge med i det, skal arbejdet ikke være for forpligtende.