Det har længe været et felt omgærdet af mystik, forvirring og tal, der fyger gennem luften. Halalcertificeringer – eller halal-afgifter, som de også kaldes – er en politisk kampplads om de fødevarer, vi putter i munden, og om det kød, vi sælger til muslimske lande.
Så sent som december 2019 krævede Dansk Folkeparti i et beslutningsforslag, at alle danske virksomheder skal oplyse om omkostninger til halalcertifikater.
Nu kan Kristeligt Dagblad fortælle, hvor meget danske fødevarevirksomheder betaler for deres halalcertifikater, altså de stempler som sikrer, at fødevarerne er behandlet på tilladt islamisk vis, så de kan sælges på muslimske markeder.
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har indvilget i at fortælle om beløbet til avisen. Et beløb, der ifølge eksperter er overraskende lavt.
Først tallene:
”Landbrug & Fødevarer vurderer, at danske fødevarevirksomheder samlet set betaler 1-2 millioner kroner om året for halalcertifikater, der giver mulighed for at eksportere kød og andre fødevarer til muslimske lande.”
Det oplyser chefkonsulent Stig Munck Larsen i en skriftlig kommentar.
”Certifikater til halalkød udgør størstedelen af beløbet, mens certifikater til eksempelvis salg af halalingredienser udgør en mindre del af beløbet,” uddyber Stig Munck Larsen i den skriftlige kommentar.
Halalkød er mestendels fjerkræ og oksekød, mens halalingredienser eksempelvis er krydderier, enzymer til madlavning eller farvestoffer.
Beløbet forbavser førende eksperter.
”Det er et overraskende lavt beløb. Jeg har godt vidst, at pengene til halalcertifikater slet ikke var lige så store, som det nogle gange fremstilles i den offentlige debat. Det her er et meget lille beløb af den samlede fødevareproduktion,” siger Lene Kühle, religionssociolog på Aarhus Universitet, der i årevis har forsket i muslimske miljøer og praksisser i Danmark, herunder halalmarkedet.
”Det er vigtigt at få den nuance og det her beløb med, når debatten falder på halal og afgifter til islam i Danmark,” siger hun.
Brian Arly, religionssociolog og islamforsker på Københavns Universitet, stemmer i.
”Det viser, at det ikke er i halalcertifikaterne, at pengene er. Certifikaterne sikrer ikke vildt store summer penge til moskéer i Danmark eller til finansiering af andre islamiske aktiviteter,” siger han.
Tallene fra Landbrug & Fødevarer dækker kun over halalcertifikater til kød, fødevarer og andre spiselige produkter, der skal sælges til udlandet.
Det er umuligt at vurdere, hvor mange penge, der bruges på halalcertifikater på det hjemlige danske marked.
Hvis den lokale halalslagter, bager eller slikbutik er ”halal” – der betyder tilladt på arabisk – er udstedelsen af et certifikat nemlig mere ureguleret, end hvis varerne skal eksporteres til udlandet.
I flere tilfælde vil halalafgiften dog være den samme uanset, om varen er solgt til udlandet eller til Danmark. Eksempelvis er stort set al konventionel kylling i danske supermarkeder halalslagtet. Når de store kyllingeslagterier køber et halalcertifikat til eksport, bliver al deres fjerkræ ”halal”, uanset om det sælges i Danmark eller Saudi-Arabien, oplyser Landbrug & Fødevarer.
Sidste år blev der slagtet 104 millioner fjerkræ i Danmark. Danmark eksporterer fjerkræ for cirka 2,5 milliarder kroner til udlandet om året, hvoraf en ganske lille del, omkring 5 procent, sælges til muslimske lande, oplyser Landbrug & Fødevarer.
To aktører har gennem årene domineret udstedelsen af eksport-halalcertifikater herhjemme: Muslim World League på Frederiksberg, der har tætte bånd til Saudi-Arabien, og Islamisk Kulturcenter i Københavns Nordvestkvarter.
Begge steder er anerkendte trossamfund, og dermed har halalcertifikaterne, trods de beskedne pengebeløb, været med til at finansiere driften af moskéer herhjemme. Den praksis er ved at ændre sig.
I foråret 2019 stoppede Muslim World League helt med at udstede halalcertifikater. Hos Islamisk Kulturcenter oprettede imamen Khalil Jaffar Mushib i 2018 et selvstændigt firma, Islamic Centre for Halal (ICH), der nu har overtaget moskéens halalvirksomhed. I 2018 omsatte ICH for små 900.000 kroner ifølge CVR-registret.
Desuden er en ny aktør, hollandske Halal Quality Control (HQC), for nylig trådt ind på markedet. Virksomheden har kontorer i otte europæiske lande og har været til stede i Danmark siden 2018.
HQC omsatte for 1-2 millioner kroner sidste år, men den omsætning kommer fra halalcertifikater udstedt til hele Skandinavien og ikke kun til Danmark, oplyser Lillian Dakkak, virksomhedens eneste ansatte i Danmark. HQC driver ikke moskéer, oplyser Lillian Dakkak.
Lise Bech, Dansk Folkepartis fødevareordfører, har i læserbreve og fra talerstolen på sit partis årsmøder talt dunder mod halal.
Hun kalder i første omgang beløbet for ”højt”.
”Det er 1-2 millioner kroner for meget. Om det så var 1000 kroner, var det for meget. Det handler kun ikke om certifikater, men også om, at vi som kristne spiser kød, der er bedt for, uden at vi ved det og kan fravælge det,” siger hun.
Du siger, at beløbet er højt. Men hvor mange penge troede du, at der blev brugt på halalcertifikater til eksport?
”Altså. Jeg havde da nok troet, at beløbet var højere," siger Lise Bech.