Når danske undervisere skal give elever eller studerende karakterer, synes 7 ud af 10, at det er særlig svært at vælge mellem karaktererne 4 og 7 og mellem 7 og 10. Lige så mange er enige eller meget enige i, at der mangler en karakter, som belønner den ekstraordinært gode præstation, som tidligere ville have fået karakteren 13.
Det viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som netop er offentliggjort og giver en samlet vurdering af den såkaldte syvtrinsskala, som går op til 12, og som i 2006 afløste 13-skalaen.
På baggrund af evalueringen bebuder regeringen nu, at karakterskalaen skal justeres. Præcis hvordan det skal ske, kommer der først et udspil om til foråret. Men allerede nu slår uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) fast, at 13-skalaen ikke vender tilbage.
”Vi går ikke tilbage til den gamle skala, men bygger videre på den nye. Men der er nogle problemer, vi skal have taget hånd om,” siger han.
Tommy Ahlers mener dels, der er for store spring mellem karaktererne på skalaens midte, dels at der især på de videregående uddannelser været karakterinflation. Da skalaen blev indført, var idealet, at 10 procent af alle afgivne karakterer skulle være 12, men i dag udgør topkarakteren hele 16 procent af alle karakterer på videregående uddannelser.
”Nogle steder er 12 den eneste karakter, som tæller, ellers har man fejlet. Det duer ikke. Vi har fået skabt en skala, som sætter fokus på fejl og mangler i stedet for at belønne den, der tør tage en chance,” siger Tommy Ahlers.
Når han alligevel afviser at genindføre 13-skalaen, skyldes det især, at denne skala gjorde det svært at sammenligne karakterer internationalt. Netop dette er også hovedårsagen til, at Anders Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet og formand for Danske Universiteter, er skeptisk over for ændringer, der går tilbage i retning af 13-skalaen.
”Tidligere var det sådan, at man på universiteter i USA spurgte, ’hvad er topkarakteren?’, og fandt ud af, at det i Danmark var 13. Hvis man så fik en ansøgning fra en dans-ker med 11 i gennemsnit, troede man, det var en B-student. Når skalaen justeres, håber jeg ikke, det på ny gør det vanskeligere for danskere at komme ind på Harvard, Oxford eller Cambridge,” siger Anders Bjarklev og tilføjer:
”Jeg tror ikke, de studerende ønsker 13-tallet tilbage. Der er virksomhedsledere, der ved ansættelser gerne vil kunne se tydeligere, hvem der er ekstraordinært gode, men det er jeg ikke sikker på, at karaktersystemet nogensinde har haft et entydigt svar på. Til gengæld kan jeg garantere, at hvis man forlader et universitet med karakteren 10 eller 12, er man rigtig dygtig.”
Birgitte Vedersø, rektor på Gefion Gymnasium og formand for Danske Gymnasier, er også skeptisk over for at genindføre et 13-tal, fordi international sammenlignelighed er vigtig. Hun er enig med ministeren i, at syvtrinsskalaen ved at tælle ned fra det perfekte ”udvander værdien af alle karakterer under 12”. Hun anbefaler derfor en mere positivt formuleret beskrivelse knyttet til skalaens talværdier. Derudover peger hun på, at den oprindelige karakterkommission faktisk anviste en løsning på problemet med de store spring midt i skalaen:
”Selvom skalaen formelt kun har syv trin, åbnede kommissionen for, at undervisere i deres daglige karaktergivning kan anvende talværdier imellem de officielle, for eksempel 6 eller 8, for at give et mere præcist fingerpeg til den enkelte elev. Den mulighed har underviserne nok forsømt at gøre brug af.”