For første gang går Roskilde Universitet, RUC’s, rektor, Hanne Leth Andersen, ind i sagen om den omstridte forskningsrapport ”Magt og (m)ulighed”.
Det sker efter, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i går besluttede sig for at slette RUC-rapporten fra ministeriets hjemmeside med den begrundelse, at rapporten om negativ social kontrol er for dårlig.
”Vi står midt i en vigtig frihedskamp imod social kontrol, og der må ikke opstå tvivl om, at vi ikke anbefaler koran- og arabiskundervisning som et tiltag imod social kontrol,” skrev Mattias Tesfaye efterfølgende på Twitter.
Rapporten er lavet af de to RUC-forskere Lise Galal og Louise Lund Liebmann som led i en national handlingsplan, der skulle fjerne ”berøringsangsten” over for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Forskernes resultater er efterfølgende blevet kritiseret heftigt, fordi de i rapporten anbefaler ”at gentænke” eller ”helt erstatte” begrebet negativ social kontrol, og fordi de opfordrer politikere til at se koran- og arabiskundervisning som et potentielt frisættende tiltag i opgøret mod fænomenet.
Kristeligt Dagblad har i en række artikler i løbet af efteråret beskrevet rapporten fra bestilling til makulering. Den nyeste udvikling fik i går dekan for humaniora på RUC, Julie Sommerlund, til at kritisere ministerens beslutning:
”Det understreger, at forskningen er særligt udfordret inden for politiserede områder som integrationsfeltet,” lød det i netmediet Altinget.
RUC-rektor Hanne Leth Andersen mener imidlertid ikke, at de to RUC-forskere har fået knægtet deres forskningsfrihed.
”Først og fremmest: Rapporten er fagfællebedømt og har været igennem en helt gængs procedure for kvalitetssikring. Det ser unægteligt mærkeligt ud, at ministeren nu har fjernet den. Det må stå for ministeriets egen regning,” siger Hanne Leth Andersen.
Er det et problem for forskningsfriheden, at rapporten er blevet fjernet fra hjemmesiden?
”Politikerne må være politikere, og vi må være forskere. Det er et problem, hvis politikerne ønsker nogle bestemte resultater og siger til forskerne, at de skal skrive noget bestemt på baggrund af det. Men det har ikke været tilfældet her. Forskerne har leveret et resultat, som politikerne ikke vil have liggende (på hjemmesiden, red.). Det er deres egen sag. Ligesom hvis du køber noget af mig – så må du selv om, hvad du vil gøre med det.”
Din egen dekan på humaniora har ellers udtalt, at det her handler om forskningsfrihed?
”Jeg er helt enig i, at det her er vejen til, at forskningsfriheden lider overlast. For næste gang risikerer myndighederne at få det resultat, de gerne vil have. Så på den måde er jeg helt enig med Julie (Sommerlund, red.).”
Det forstår jeg ikke. Du siger selv, at politikerne ikke har blandet sig i processen, men blot konstaterer, at de ikke vil bruge den forskning, I har leveret. Alligevel er det farligt for forskningsfriheden?
”Det er fordi, jeg ser det i en lidt større sammenhæng, hvor forskning nogle gange er betalt af nogen, der kan have nogle forventninger til resultatet, og vi er nødt til at have fuldstændig frihed til at levere resultater.”
Ingen siger, at I ikke skal have frihed til at forske. Jeg spørger, hvorfor den her sag handler om forskningsfrihed, når politikerne jo netop ikke har blandet sig i selve forskningen?
”Det er et samlet billede. Når man i den grad politiserer et resultat, kan nogle forskere have svært ved at se, at de har frihed.”
Hvad er problemet, og hvad skulle politikerne have gjort?
”Jeg vil ikke gå i rette med politikerne. Jeg påpeger bare, at det her kan være et skråplan. Det må stå for deres egen regning, at de fjerner rapporten fra hjemmesiden.”
Er det et problem, at rapporten er fjernet fra hjemmesiden eller ej?
”Jeg vil sige, at det undrer mig, at den er fjernet.”
Men er det problematisk i den større debat om forskningsfrihed, som din dekan på humaniora har påpeget?
”Der er nogle tendenser i tiden, der peger i den retning, og det her er en lille del af det. Forskerne har ikke fået knægtet deres frihed. Men det, de har været igennem, er en tydelig markering,” siger Hanne Leth Andersen, der ikke selv har læst den omstridte rapport
Hvorfor har du ikke læst rapporten?
”Fordi vi har en vis opgavefordeling. Det er dekanen, der sidder med den konkrete sag på instituttet. Jeg har fulgt sagen, men det ville være meget mærkeligt, hvis jeg skulle læse al den forskning på RUC, medierne skriver om.”
Heine Andersen, professor emeritus ved sociologisk institut på Københavns Universitet og forfatter til bogen ’Forskningsfrihed – ideal og virkelighed’, er klar i mælet. Han kalder ministerens ageren for ”uværdig” og mener, at der er tale om et brud på forskningsfriheden og de demokratiske idealer om oplysning, at man nu sletter rapporten fra ministeriets hjemmeside:
”Dette er desværre endnu en lille indikator for en udvikling mod en mere autoritær statsform, hvor politikere i højere grad blander sig i, hvad befolkningen kan tåle at blive oplyst om. Det er et faresignal for demokratiets tilstand og et forsøg på at styre og begrænse den offentlige debat,” siger han.
Men forskernes rapport har ingen gang på jord, mener ministeren. Hvorfor bør han så reklamere for den på hjemmesiden?
”Det er helt fint, at politikere ikke kan lide de råd, de får, men så længe der ikke er påvist deciderede videnskabelige fejl, så bør forskningsstudier være tilgængelige hos den myndighed, der har udvalgt og betalt forskningen. Ministeren burde have stoppet ved sin kritik. Den symbolske handling ved helt at fjerne studiet fratager interesserede muligheden for selv at tage stilling og spørge: har ministeren ret i kritikken? Meningen med forskning er at diskutere resultaterne – den mulighed fratager man nu offentligheden for,” siger Heine Andersen.
Læs også disse artikler fra Kristeligt Dagblads dækning af den omstridte rapport: