Skoleeksperter ønsker mere kristendom i skolen

Elevers bevidsthed om at nutidens samfund hviler på en kristen kulturarv er for ringe, mener medlemmer af Rådet for Børns Læring

”Der er en række grundlæggende værdier i det danske samfund, som hviler på kristendommen, som vi ikke længere kan tage for givet, at eleverne kender til, og det er en farlig vej at gå,” siger formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof.
”Der er en række grundlæggende værdier i det danske samfund, som hviler på kristendommen, som vi ikke længere kan tage for givet, at eleverne kender til, og det er en farlig vej at gå,” siger formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Der har længe været så meget fokus på skoleelevers præstationer i matematik og læsning, at kristendomskundskab og andre kulturbærende fag har fyldt for lidt. Det vil flere medlemmer af Rådet for Børns Læring ændre på.

”Der er en række grundlæggende værdier i det danske samfund, som hviler på kristendommen, som vi ikke længere kan tage for givet, at eleverne kender til, og det er en farlig vej at gå,” siger rådets formand, Charlotte Rønhof, som også er formand for ATV Science & Engineering Komité og tidligere underdirektør i Dansk Industri.

Rådet for Børns Læring har til formål at rådgive børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen.

Formanden betoner, at kristendomsfaget ikke har været drøftet i rådet, hvorfor hun ikke udtrykker rådets, men kun sin egen vurdering.

Vurderingen er, at kristendomsfaget bør opprioriteres timetalsmæssigt, og at fritagelsesbestemmelsen skal bortfalde. Andre religioner skal også have mere plads, men kristendommen skal bevare sin fortrinsstilling. Faget skal bevare sit navn og ikke skifte navn til religion.

Lige siden det forkyndende element blev taget ud af kristendomsfaget i 1975, har det været debatteret, om det var nødvendigt at opretholde fritagelsesbestemmelsen. Ofte har venstre side i folketingssalen fremført, at et obligatorisk fag ville kræve en ligestilling mellem religionerne og en ændring af fagets navn. På den modsatte fløj har De Konservative og Dansk Folkeparti jævnligt foreslået et obligatorisk fag med hovedvægt på kristendommen.

Nu vurderer børne- og undervisningsministerens rådgivere, at det forkyndende kristendomsfag ligger så langt bagud i tid, at faget kan blive obligatorisk.

”Faget skal fortsat afspejle, at kristendommen er flertallets religion, og at vores samfund i høj grad er bygget på kristendommen. Ved at bevare navnet sender vi et klart signal om, hvad vægten i faget er. Da undervisningen ikke er forkyndende, bør det ikke udgøre et problem for nogen. Men ellers kan de pågældende vælge en friskole,” siger Charlotte Rønhof.

Dette synspunkt deles af to andre medlemmer af de i alt syv i rådets formandskab. Både en praktiker, Mette Frederiksen, der er lærer i blandt andet kristendomskundskab på Syvstjerneskolen i Værløse, og en teoretiker, Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College.

”Vi har haft en debat om, hvorvidt lærere fra politisk hold skal pålægges at vise Muhammed-tegninger i deres timer. Det synes jeg ikke. Men jeg synes, det er et problem, at eleverne får for lidt indsigt i religion med fra skolen. Faget bør præsentere en forståelsesramme for alle de tænkemåder og kulturelle overleveringer, der kommer fra kristendommen og andre religioner, og i forhold til den nuværende børnegeneration skal vi passe på ikke at skylle alt ud med badevandet,” siger Mette Frederiksen, der deler ønsket om et obligatorisk kristendomsfag med hovedvægt på kristendommen.

”Jeg mener ikke, der kan være et problem i, at ikke-kristne elever får undervisning, eftersom det jo er et kundskabsfag, hvor der ikke foregår hverken politisk eller religiøs påvirkning. Selvfølgelig kan vi arbejde med salmer. Det gør vi jo også i danskfaget. Og selvfølgelig kan vi besøge en kirke og tale med præsten, uden at det er at påvirke eleverne religiøst,” siger hun.

Andreas Rasch-Christensen er ikke sikker på, han deler de to andre rådsmedlemmers vurdering af, at der skal afsættes mere tid på skemaet til kristendomskundskab. Men han er enig i, at faget bør stå stærkere, at det sagtens kan være obligatorisk, og at både det nuværende navn og kristendommens fortrinsstilling alligevel kan bevares.

”Kristendommen skal stå stærkt, fordi denne tro har en helt anden betydning i Danmark end andre religioner. Det er den kulturarv, vi er rundet af. Og generelt er det min opfattelse, at skolens fag skal stå som grundpiller, man ikke lige ændrer navnet på,” siger han.

Det var i går ikke muligt at få undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) kommentar. Som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad nedlagde ministeren i foråret en rådgivningsgruppe, der var nedsat af hendes forgænger, Merete Riisager (LA), for at styrke kristendomsfaget. Pernille Rosenkrantz-Theils begrundelse var dengang, at ”der er ikke et aktuelt behov for en revision af kristendomsundervisningen.”