Støttepartier tvivler stadig på Mette Frederiksens nye grønne fortælling

En skat på forurening og andre grønne tiltag skal ændre billedet af regeringen som fodslæbende i klimapolitikken. Støttepartier er ikke overbeviste

Regeringen mener, at virksomheder som cementfabrikken Aalborg Portland skal have skatterabat, skønt den er blandt de allerstørste udledere af CO2.
Regeringen mener, at virksomheder som cementfabrikken Aalborg Portland skal have skatterabat, skønt den er blandt de allerstørste udledere af CO2. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Regeringens nye linje i klimapolitikken blev skåret ud i pap, da den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i februar blev interviewet af Kristeligt Dagblad.

Her fortalte han, at der i offentligheden har hersket en “oplevelse” af, at regeringen skal “trækkes til truget” af støttepartierne, når de svære beslutninger i den grønne omstilling skal tages.

Men sådan skal det ikke længere være, understregede han.

“Nu forsøger vi selv at blive tydeligere på, at det skal vi ikke,” lød det

Hummelgaards analyse kom i kølvandet på statsminister Mette Frederiksens (S) melding om, at de sociale hensyn ikke længere trumfer de grønne.

“Jeg er klar til at lægge forbeholdet væk," skrev hun i en kronik i Politiken.

At regeringen nu vil oppe sig og være rigtig grøn, blev tydeligt for enhver, da regeringen i sidste uge vendte tilbage fra påskeferien med en grøn totrinsraket i affyringsrampen.

Tirsdag morgen stod Mette Frederiksen selv i spidsen for et forslag om at udfase naturgas og firedoble produktionen fra solcelleparker og landvindmøller frem mod 2030.

Dagen efter blev regeringens bud på en ny skat på CO2 præsenteret. Engang var den – ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) – “en Georg Gearløs-agtig model". Onsdag sagde hans kollega, skatteminister Jeppe Bruus (S), at der her var tale om regeringens “største enkeltstående udspil” om klima.

Spørgsmålet er, om støttepartierne og de grønne organisationer føler sig overbeviste af regeringens nye, grønne stil?

Farverne er fundet frem

Hos Radikale Venstre, der i begyndelsen af valgperioden truede med at vælte regeringen på grund af en fodslæbende klimapolitik, anerkender man, at “der er sket et skifte".

Eller for at blive ved Hummelgaards metafor: Hesten, der skal trækkes til truget, er væsentlig mindre genstridig, forklarer den radikale folketingsgruppes næstformand, Martin Lidegaard:

“Ambitionsniveauet er tilsyneladende det samme som vores. Så nu er opgaven at sikre, at regeringen ikke bare nøjes med sige, hvor vi skal hen. Den skal også anvise, hvordan vi kommer derhen. Krigen i Ukraine ser ud til at have overbevist regeringen om, at den grønne omstilling også er god for vores økonomi og sikkerhed," siger han.

Man skal dog ikke vurdere folk på deres ord, men deres handlinger, understreger den tidligere klimaminister.

“Regeringen har fundet den grønne farve frem, men den er ikke gået i gang med malerarbejdet,” siger han og uddyber:

“Der er stadig ingen konkret plan for udbygning af vedvarende energi i Danmark. Og der er stadig ikke en køreplan for, hvordan vi når de 70 procent i 2030, selvom regeringen har siddet i mere end 1000 dage. Det er en kæmpe skuffelse og et kæmpe svigt.”

De er blevet klogere

Hos Enhedslisten ser man også “gode takter” fra regeringen.

Men de gamle vaner er stadig til stede. Ambitionerne er stadig alt for lave, lyder det.

“Jeg frygter stadig, at vi ikke når i mål med 70-procents målsætningen. Jeg er bekymret for, at regeringens mange forbehold har været med til at sænke tempoet for meget," siger politisk ordfører Mai Villadsen.

Hun retter især skytset mod udspillet til CO2-skatten, der er præget af en stærk tiltro til effekterne af den såkaldte CCS-teknologi, der skal optage CO2, inden det udledes til atmosfæren. Og hvor der er en skatterabat til nogle af de virksomheder, der udleder mest CO2.

“Det er meget kritisabelt. Jeg køber ikke argumentet om, at Aalborg Portland kommer til at lukke, hvis vi beder dem om at betale en lidt større regning for deres CO2-udledning."

Blottet for politik

Også blandt eksperter og grønne organisationer er regeringen kontinuerligt blevet kritiseret for at være fodslæbende. For eksempel af Torsten Hasforth, der er seniorøkonom i den grønne tænketank Concito.

I hans øjne fremstår regeringen som “let lysegrøn” efter de to udspil.

“Det er et fint udgangspunkt, men man kunne godt være mere ambitiøs på en del punkter,” siger han og uddyber: 

“En firedobling af den grønne elproduktion på land er en klar forhøjelse af, hvad man havde forventet som værende muligt. Men selve udspillet er blottet for enhver form for politik. Der mangler en plan for, hvordan vindmøllerne og solcellerne skal udmøntes i virkelighedens verden,” siger han.

I forhold til CO2-skatten kan han let få øje på “de rigtige intentioner".

“At fjerne 3,7 millioner tons CO2 er ambitiøst. Men det burde jo være sket for lang tid siden, og det er vigtigt, at udspillet ikke udvandes i forhandlingerne," siger han.

S: Vi starter med visionerne

Christian Raabjerg Madsen er Socialdemokratiets politiske ordfører. Han ser de to udspil som det endegyldige bevis på, at regeringen er “en grøn drivkraft i Danmark".

“Vi har traditionelt haft en bekymring for, om de sociale balancer kunne risikere at blive ofret i jagten på en grøn klimapolitik. Men vi har bevist, at det godt kan lade sig gøre, og det betyder, at vi nu har mulighed for at gå til det grønne spørgsmål med en større sikkerhed," siger han.

Hvorfor fremlægger I så ikke en konkret plan for, hvordan I vil “firedoble” produktionen af vedvarende energi?

“Gennem snart tre år har vi arbejdet efter den samme metode, som vi gør nu. Vi starter med visionerne, og så sætter vi os sammen og laver aftaler, der får os i mål. Det tror jeg på, at de andre partier vil hjælpe os med.”

Hvordan kan det være grøn politik at give en skatterabat til de virksomheder, der udleder allermest CO2?

“Vi er nødt til at efterleve princippet fra klimaloven om, at vores reduktioner ikke bare rykker til andre lande. Vi skal gøre den danske cementproduktion mere grøn."

I udspillet er mange af de forventede reduktioner bundet op på fremtidig teknologi. Er det ikke et tegn på, at I ikke tør tage ordentlig fat?

“Teknologien er vigtigt for, at den grønne omstilling kan blive en erhvervsmæssig succes. Men vi har stadig nogle meget håndfaste virkemidler som afgifter og en ny energiforsyning. Vi rammer en god balance.”

Peter Hummelgaard sagde, at I ikke længere vil ligne nogle, der bliver tvunget til truget i klimapolitikken. Men er det ikke præcis det, der er ved at ske igen?

“Der vil altid være en forskel på udspillet og den endelige aftale. Så længe vi skubber på den grønne omstilling, så lever jeg fint med det."