De fleste vil dø med udsigt til de rum, de har levet i, og med de dufte i næsen, de er vant til. Alligevel dør godt halvdelen af danskerne på et hospital.
Det er der en god forklaring på, siger man på Videncenter for Rehabilitering og Palliation, for det er ikke altid, at der er de nødvendige ressourcer og det fornødne samarbejde til, at dødeligt syge kan modtage palliativ - lindrende - støtte i hjemmet den sidste tid:
”Det er ikke den bedste løsning at blive i hjemmet, hvis der ikke er de fornødne kompetencer til at støtte op om den palliative indsats, og det er der ikke altid. Når man ved, at et sygdomsforløb ender med døden, bør man lave en plan for forløbet, for hvordan hjemmesygeplejersken og den praktiserende læge skal samarbejde og fordele ansvar, herunder for hvordan et samarbejde med palliative eksperter kan forløbe. Men det sker ikke i dag, mange læger, hjemmesygeplejersker og kortuddannet personale ved ikke nok, og der er ikke de fornødne ressourcer i systemet,” siger Helle Timm, der er professor og leder af Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
Hun tror, at man kan spare penge på sygehusindlæggelser, hvis man bliver bedre til at støtte døende, der ønsker palliativ pleje i eget hjem i den sidste tid.
Hos Kræftens Bekæmpelse mener man heller ikke, at det nuværende palliative tilbud er godt nok:
”Størstedelen ønsker at dø hjemme, men flertallet dør på hospitalet, fordi man ikke er gode nok til at planlægge den hjemlige palliative indsats i dag. Det er afgørende, at et palliativt forløb i hjemmet er godt planlagt med læge og hjemmesygeplejersker, så der på forhånd er taget højde for, hvad patienten ønsker, og man er klar med en passende lindring, så den syge undgår at skulle ind og ud af hospitalet,” siger Marlne Spielmann, seniorrådgiver i Kræftens Bekæmpelse.
Hun tilføjer, at det er et spørgsmål om værdighed:
”Hvis patienterne ønsker at være hjemme den sidste tid, skal man stræbe efter, at det bliver muligt. Det er mest værdigt. Når vi taler om palliation i dag, kommer vi let til at fokusere på det specialiserede niveau som hospicer, men hvis flere skal have mulighed for at være hjemme i den sidste tid, stiller det krav til lægerne. De skal sammen med patienten og hjemmeplejen kunne lægge en plan for den palliative indsats i hjemmet. I dag er det meget forskelligt, hvor meget fokus de praktiserende læger har på det, men det bør være en kerneopgave,” siger hun.
Lene Jarlbæk, speciallæge, forsker og tilknyttet Videncenter for Rehabilitering og Palliation, mener heller ikke, at dødeligt syge er sikret den bedste pleje:
”Personligt mener jeg, at der også er brug for nogle ordninger, hvor hjemmesygeplejerskerne kan få råd og vejledning i palliative problemstillinger, mens de er i hjemmet hos de alvorligt syge personer, hvor de ikke umiddelbart har mulighed for at få kontakt med patientens egen læge. Jeg tror ikke, at den sædvanlige vagtlægeordning er egnet til at imødekomme de krav, som stilles til løsningsmodeller for akut opståede problemer hos i forvejen alvorligt syge og eventuelt døende mennesker,” siger hun.
”Her handler det som regel ikke om, hvorvidt en person for eksempel skal indlægges, have antibiotika, eller rådes til at se egen læge næste dag. Det handler om hurtigst muligt at kunne lindre for eksempel fysiske og psykiske problemstillinger, der er 'kørt op i en spids' på en måde, så hverken patient eller familie belastes mere end højst nødvendigt. Det kræver rådgivning fra læger og sygeplejersker med specialistviden om palliativ indsats,” siger Lene Jarlbæk.
Den støtte kunne de indtil årskiftet få ved at ringe til palliative specialister i Region Midtjylland. Men på grund af besparelser kan hjemmeplejen ikke længere ringe direkte, men må igennem vagtlægeordningen. De er imidlertid ikke gode nok til at kontakte det specialiserede team, siger Bodil Abild Jespersen, der er leder af telefontjenesten, overlæge og afdelingsleder for Det Palliative Team ved Aarhus Universitetshospital.
Partierne bag satspuljen har afsat 14 millioner kroner over de næste tre år til kommunale projekter, der skal styrke syges mulighed for at være i hjemmet den sidste tid.
Helle Timm siger, at det vil være mest fornuftigt at bruge pengene på projekter, der forsøger at etablere et godt samarbejde mellem de forskellige faggrupper, for eksempel den praktiserende læge, hjemmeplejen og det specialiserede palliative team, så man sikrer, at flere får mulighed for at være i kendte omgivelser den sidste tid.