En identitetspolitisk begrænsning af den offentlige debat eller en sympatisk beskyttelse af en minoritet?
Debatten var heftig, da regeringen i oktober 2020 annoncerede, at den agtede at udvide straffelovens paragraf 266b – i folkemunde kendt som racismeparagraffen – til også at beskytte blandt andet trans- og interkønnede.
Lovændringen blev vedtaget af Folketinget den 21. december 2021 med ikrafttræden 1. januar i år. Konkret blev de tre begreber ”kønsidentitet”, ”kønsudtryk” og ”kønskarakteristika” føjet til paragraffen, der også har til formål at beskytte blandt andet etniske og religiøse grupper mod hadefuld tale.
Udvidelsen har imidlertid endnu ikke ført til tiltaler og dermed heller ingen retssager relateret til de tre ord. Det oplyser Anklagemyndigheden via en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået.
Det har ikke været muligt at få at vide, om udvidelsen har ført til hverken anmeldelser eller sigtelser, eftersom Rigspolitiet har afvist avisens anmodning om aktindsigt.
Professor Steen Schaumburg-Müller, der forsker i medieret og retsfilosofi ved Syddansk Universitet, er ikke specielt overrasket over, at der endnu er ingen, der er tiltalt for forhold vedrørende de tre tilføjede begreber.
”For det første er der blandt de fleste danskere en generel tolerance i spørgsmål om kønsidentitet. For det andet skal man ret højt op på skalaen for grovhed, før der er tale om en overskridelse. Det kan være at omtale en gruppe som en sygdom, lave sammenligninger med dyr eller mene, at nogle skal udryddes,” siger han.
Hvilke ytringer om kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, der nu reelt er strafbare, er endnu svært at sige, da de manglende domsstolsafgørelser betyder, at der ikke er etableret retspraksis på området. Men Steen Schaumburg-Müller mener ikke, at det eksempelvis er ulovligt at kalde en biologisk mand for mand, selvom vedkommende selv identificerer sig som kvinde.
”Det har jeg svært ved at forestille mig. Der er plads til meget i den offentlige debat, og man må gerne gå til stålet og kritisere hinanden, også i et farverigt sprog. Det er en paragraf, der i højere grad har til formål at spærre for en sprogbrug, som kan lede til forfølgelse og folkemord,” siger han.
Hos LGBT+ Danmark, der er interesseorganisation for seksuelle minoriteter, er sekretariatsleder Susanne Branner Jespersen heller ikke overrasket over, at der ingen tiltaler er rejst:
”Dels skal der en del til, før man rejser tiltale efter paragraffen. Og dels ved vi, at der er et stort mørketal, fordi LGBT+-personer kan være tilbageholdende med at anmelde forbrydelser, fordi de er bekymrede for, hvordan de bliver mødt af systemet.”
Udvidelsen af paragraffen er ifølge Susanne Branner Jespersen et skridt på vejen til at beskytte LGBT+-personer, men hun mener ikke, at blot lovgivning er tilstrækkelig.
”Der er også en masse andre ting udenom, der er nødvendige. LGBT+-personer bliver i højere grad end andre udsat for diskrimination, grænseoverskridende adfærd og vold i nattelivet. Der er behov for også at sætte ind med sociale initiativer og en debat om, hvordan vi helt generelt behandler og omgås hinanden,” siger hun.
I 2017 nedsatte den daværende VLAK-regering Ytringsfrihedskommissionen, som havde til formål at ”belyse og vurdere de spørgsmål, der knytter sig til ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark”.
Da kommissionen i april 2020 afleverede sin betænkning, anbefalede et flertal af kommissionens medlemmer, heriblandt Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, at paragraffen ikke blev udvidet med flere grupper. Indtil 1. januar i år beskyttede paragraffen kun forhånende og nedværdigende tale på baggrund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro og seksuel orientering.
”Jeg mener ikke, at det er en velbegrundet udvidelse. Paragraffen var passende, som den var. En af grundene til, at man har bestemmelsen, handler om den sociale fred, fordi udtalelser om bestemte grupper i samfundet kan være med til at gøde jorden for konflikter mellem minoriteter og majoriteten af befolkningen,” siger Jens Elo Rytter.
”Selvom jeg har masser af sympati for de grupper, der nu er tilføjet, kan jeg ikke se, at det af hensyn til samfundsfreden var nødvendigt at kriminalisere ytringer om dem.”
Racismeparagraffen blev med Folketingets beslutning i december også udvidet til at omfatte handicappede. Der er lige nu én verserende straffesag, hvor en eventuel overtrædelse af paragraf 266b er sket, efter lovændringen trådte i kraft. Men den omhandler racisme – og altså hverken kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller handicap.