Verdens superrige kappes om at investere i kunst

Krig, inflation og et vingeskudt aktiemarked gør det mere attraktivt at investere i for eksempel kunst

Kasper Nielsen er vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
Kasper Nielsen er vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Foto: Petra Kleis

Andy Warhols ”Shot Sage Blue Marilyn” er netop solgt for knap 1,4 milliarder kroner på auktion. Det gør det ikoniske maleri fra 1964 til det dyreste kunstværk fra det 20. århundrede nogensinde solgt. Og forleden gik en Michelangelo-tegning for 171 millioner kroner, hvilket er en rekordpris for den italienske kunstner. Også hos Bruun Rasmussen mærker man stigende interesse for at investere i kunst, oplyser vurderings- og salgsdirektør Kasper Nielsen.

Hvad er det, der sker med priserne på kunst, Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner?

Gennem det seneste årti har vi set rekordhøje salgspriser på kunst. Det sker, fordi der bliver flere superrige samlere i verden, som kæmper om det bedste indenfor kunst og kunsthåndværk, når det udbydes på markedet. De køber kunst af prestige- og passionsmæssige årsager, og det gør de i stigende grad også som investering.

Kan man blive bekymret for, at fantastiske værker ender hos for eksempel en saudiarabisk prins, og vi aldrig får dem at se igen?

Den teoretiske bekymring kan jeg sagtens forstå, men det, vi i praksis ser, er, at kunsten til stadighed, sådan som den stort set altid har været, er støttet af privatøkonomiske interesser. Der er mange globale mæcener, som ender med at donere og udlåne værker, og som dermed er med til at sikre, at de kan være offentligt tilgængelige. Men det er da klart, at når en Leonardo da Vinci til tre milliarder formodes at hænge på kronprins Mohammed bin Salmans private lystyacht, er det noget, der går imod den regel.

Hvad betyder recessionen for kunsthandlen?

Tendensen til at ville udvide sine investeringsportofølger er mere udtalt end nogensinde på grund af negative indlånsrenter, større usikkerhed omkring de vanlige investeringsmuligheder og lige nu en ekstrem høj inflation. Derfor er der mange, som gerne vil investere i noget mere håndfast frem for noget, der er mindre håndgribeligt. Krig, inflation og et aktiemarked, der virkelig får hug, har givet rekordsalg. Det har vi også i højeste grad også kunnet mærke hos Bruun Rasmussen i både i corona-årene og nu.

Kunst følger ikke aktiemarkedets udsving?

Går vi få årtier tilbage, var verdenskunstmarkedet drevet af aktiemarkedet. Når det gik godt på aktiemarkedet, gik det godt på kunstmarkedet og når det gik dårligt for aktierne gik det dårligt for kunsten. Det ser vi ikke længere. Indenfor de sidste relativt få år oplever vi, at der godt kan være nedgang for aktier, men opgang for kunstsalg.

Hvad sælges især?

Det er det bedste af det bedste fra alle perioder, man kappes om. Klassikerne fra renæssancen til i dag.

Kan almindelige mennesker være med i kunstinvestering?

Som dansker med en almindelig husstandsindkomst kan man sagtens kaste sig over kunsten som investeringsobjekt. Ligesom man kan sidde derhjemme og handle for 5, 10 og 20.000 kroner i aktier, kan man gøre det samme inden for kunsten. Men man skal sætte sig ind i, hvad man laver, og så skal man have hjertet med, så man uanset hvilken gevinst, investeringen ender med at give ved salg, har haft et glædesafkast, man altid kan tage med sig.

Investerer du selv i kunst?

Jeg bruger relativt mange penge af min egen indkomst på kunst. Jeg køber det, jeg kan lide, og så har jeg da en tro på, at min viden gør, at der er en sammenhæng mellem det jeg kan lide og det, der er en god investering. Men man kan aldrig være sikker.