Udviste udlændinge holdes i fængsler måneder efter udstået straf. Vincent Beso er en af dem

Nigerianske Vincent Beso fik 40 dages dom, men sidder nu i fængsel på niende måned. Han er ikke den eneste. Spørgsmålet er, om udviste udlændinge bør holdes bag lås og slå på ubestemt tid, fordi de ellers vil stikke af

”Det er et problem for retssikkerheden, at udviste udlændinge fastholdes på ubestemt tid i arresthuse og fængsler, når de har udstået deres straffe. Mennesker som Vincent er dømt for mildere kriminelle forhold. Hvordan kan vi så acceptere, at han skal sidde flere måneder eller år i fængsel? I mine øjne er det uproportionelt” spørger Michelle Mildwater, stifter af ngo'en HopeNow.
”Det er et problem for retssikkerheden, at udviste udlændinge fastholdes på ubestemt tid i arresthuse og fængsler, når de har udstået deres straffe. Mennesker som Vincent er dømt for mildere kriminelle forhold. Hvordan kan vi så acceptere, at han skal sidde flere måneder eller år i fængsel? I mine øjne er det uproportionelt” spørger Michelle Mildwater, stifter af ngo'en HopeNow. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I fire år har Vincent Beso vandret fra land til land i en mislykket jagt på et bedre liv. Kristeligt Dagblad kortlægger i denne artikelserie hans historie.

Sagen var soleklar, da den nigerianske migrant Vincent Beso blev stillet for byretten i København i marts i år. Han var blevet taget på fersk gerning i at arbejde ulovligt hos den københavnske restaurantkæde Oli Oli, ligesom han i et forsøg på at narre betjentene havde opgivet forkert navn og fremvist en falsk opholdstilladelse. Dommen lød på 40 dages ubetinget fængsel og udvisning fra Danmark i seks år.

Selve afsoningen tog ikke længe, da Vincent Beso forinden havde siddet varetægtsfængslet siden februar.

Alligevel er han stadig indespærret i Kalundborg Arrest. Han er ikke blevet overført til et af landets udrejsecentre som eksempelvis Kærshovedgård eller Sjælsmark, der huser afviste asylansøgere samt udlændinge, der er udvist af Danmark ved dom. På centrene har de afviste asylansøgere opholdspligt, men kan bevæge sig uden for centrene i dagtimerne.

I stedet sidder han i Kalundborg Arrest på samme vilkår som de indsatte. Kontakten til omverdenen er begrænset til to opkald om ugen, og frisk luft må han trække i et asfalteret gårdmiljø.

Ifølge Kriminalforsorgen er landets arresthuse ellers primært møntet på varetægtsfængslede med verserende straffesager samt fængslede, der afsoner kortere straffe. Argumentet for at fastholde ham indespærret i arresten, er, at myndighederne ellers frygter, at han vil stikke af og dermed undvige sin udvisningsdom.

Det får nu kritik af en af ngo’en Hope Now samt en af landets førende udlændingeretlige advokater.

Michelle Mildwater, stifter af HopeNow, der hjælper ofre for menneskehandel, møder i sit arbejde ofte udvisningsdømte udlændinge. Ifølge hende er Vincent Beso langt fra den eneste, der lige nu befinder sig i et arresthus efter udstået straf, mens vedkommende venter på at blive deporteret.

”Det er et problem for retssikkerheden, at udviste udlændinge fastholdes på ubestemt tid i arresthuse og fængsler, når de har udstået deres straffe. Mennesker som Vincent er dømt for mildere kriminelle forhold. Hvordan kan vi så acceptere, at han skal sidde flere måneder eller år i fængsel? I mine øjne er det uproportionelt” spørger hun.

Hver måned forlænger en dommer Vincent Besos ophold med hjemmel i udlændingeloven. Det er således intet ulovligt i myndighedernes praksis. Men fængslingen rummer et moralsk dilemma, forklarer professor i strafferet ved Aarhus Universitet Anette Storgaard.

”Meget taler naturligvis for, at vedkommende ikke skal indespærres under forhold med særdeles begrænsede muligheder for beskæftigelse, frisk luft og så videre. Der er dels et rent humanitært hensyn, hvor månedlang indespærring er kritisabel uden klar hjemmel. Dels er det sådan, at man ikke må benytte kraftigere indgreb overfor en borger end opnåelse af formålet tilsiger. Men hvis vedkommende er vurderet som en, der kan flygte, kan man måske sige, at kraftig indespærring er nødvendig,” siger Anette Storgaard.

Vincent Beso kom til Europa i 2017 under dække af at være et fodboldtalent, men han har siden opholdt sig illegalt i forskellige lande.

I en artikelserie dokumenterer Kristeligt Dagblad hans færden, hvorfor avisen har mødt Vincent Beso flere gange i arresten. Den udsigtsløse isolation påvirker hans sindstilstand, siger han.

Formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Jytte Lindgård, erkender, at der er en reel chance for, at nogle udlændinge vil stikke af, hvis de overføres til udrejsecentre.

Men hun fastholder, at alternativet er værre.

”Vi er nået til et punkt, hvor proportionaliteten er ophørt,” siger hun.

”Der er hjemmel i loven til at fastholde udviste udlændinge i arresthuse, men loven tilsiger, at processen med udvisningen i såfald skal gå forholdsvist hurtigt. Jeg har klienter, der har siddet meget længere end denne mand. Lige nu er det så godt som umuligt at sende retur til hjemlande på grund af coronakrisen. Det er udsigtsløst. ” siger hun.

Til Kristeligt Dagblad siger Vincent Beso, at han håber, de danske myndigheder kan fremskynde udsendelsesprocessen. Avisen har bedt Kriminalforsorgen og Udlændingestyrelsen om en samlet opgørelse over antallet af afviste asylansøgere og udviste udlændinge, som befinder sig i danske fængsler. En sådan opgørelse er ikke mulig, oplyser de to instanser.

Navnet Vincent Beso er opdigtet af hensyn til kildens sikkerhed. Kristeligt Dagblad har været i kontakt med ejerne af Oli Oli-kæden. De fortæller, at rengøringen af restauranterne er udliciteret til et eksternt firma. Oli Oli erkender at have modtaget en bøde af politiet. I dag har de skiftet rengøringsbureau. I næste uge bringer Kristeligt Dagblad en artikel om migranters illegale arbejde i restaurationsbranchen.