Dansk udvisning af somalier var i strid med menneskerettigheder

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som ligger i Strasbourg, Frankrig, har tirsdag fastslået, at dansk udvisning af somalier i 2018 var i strid med reglerne. (Arkivfoto).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som ligger i Strasbourg, Frankrig, har tirsdag fastslået, at dansk udvisning af somalier i 2018 var i strid med reglerne. (Arkivfoto). Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix.

Danmark har tirsdag tabt en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Ifølge domstolen var det i strid med menneskerettighedernes artikel 8, da somalieren Mohamed Hassan Abdi i 2018 blev udvist fra Danmark.

Artikel 8 handler om respekt for privatliv og familieliv. Mohamed Hassan Abdi, som er i slutningen af 20'erne, har boet i Danmark, siden han var fire år, og har ingen familie i Somalia.

Han blev i 2018 idømt udvisning af Danmark uden mulighed for at vende tilbage. Dommen fik han, efter at han var blevet dømt for besiddelse af skydevåben.

Men udvisningen var altså ikke i overensstemmelse med de europæiske menneskerettigheder, fastslår domstolen.

Ved de danske retsinstanser blev der ikke taget tilstrækkeligt hensyn til, at Mohamed Hassan Abdi "ikke havde en betydelig kriminel fortid", hedder det.

Videre bliver det påpeget, at han aldrig havde fået en advarsel om, at han kunne risikere udvisning. Og til sidst bliver det fremhævet, at han har en stærk tilknytning til Danmark, hvor han altså har boet størstedelen af sit liv.

- Han ankom til Danmark i en meget ung alder og havde boet der i cirka 20 år. Han havde derfor meget stærke bånd til Danmark, hvorimod hans bånd til Somalia stort set var ikke-eksisterende, hedder det i dommen.

Og baggrund af disse argumenter fastslår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det var i strid med artikel 8, da han blev udvist for bestandigt.

Mohamed Hassan Abdi har ikke krævet kompensation, så Danmark skal umiddelbart ikke punge ud med en erstatning.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev etableret i 1959. Formålet med den er at sikre, at medlemslandene efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derfor er det muligt for borgere og stater at klage til domstolen, hvis de mener, at menneskerettigheder krænkes.

/ritzau/