Mens danskere og nordmænd stadigvæk har en pæn del dna til fælles med vores plyndrende forfædre, er ”vikingegenet ikke så stærkt til stede i den svenske befolkning i dag.”
Det fortæller Jan Bill, der er professor i arkæologi ved Naturhistorisk museum i Oslo og en af lederne af et netop offentliggjort forskningsprojekt om vikingernes rejser under Københavns Universitet, til avisen Aftenposten.
Jan Bill har – blandt andet i samarbejde med danske Eske Willerslev – kortlagt gener fra 442 knoglerester fra personer over hele Europa. Og det omfattende studie bekræfter de arkæologiske fund, som hidtil har udgjort den primære kilde til viden om vikingernes rejsemønstre, ligesom kortlægningen gør det muligt at sammenligne, hvor meget ”vikingeblod”, der egenlig løber i de europæiske årer i dag.
”Nordmænd og danskere ligner deres forfædre,” fortæller Jan Bill til Aftenposten og understreger i samme åndedrag, at svenskernes vigende vikingegener skyldes, at man som stormagt i 1600- og 1700-tallet orienterede sig mere mod Finland og de baltiske lande.
De nye indsigter har forskerne opnået ved at sammenligne analyserne fra de gamle skeletter med dna fra nulevende personer, og studiet, som er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, peger også på, at vikingerne ikke har blandet sig genetisk inden for Skandinaviens grænser. Danskerne drog mod England, nordmændene til Island og Irland og svenskerne til Baltikum. Til gengæld fik de skandinaviske vikinger masser af børn med folk fra andre dele af verden.
”Vikingerne havde langt flere syd- og østeuropæiske gener, end vi regnede med (...). De har faktisk også langt større tendens til mørkt end til blondt hår, et ellers anerkendt, nordisk vikingetræk,” siger Eske Willerslev, professor på Lundbeck Foundation Center for Geogenetics på Københavns Universitet, på universitets hjemmeside.
Undersøgelsen viser desuden, at der er spor af vikinge-dna i både den polske og britiske befolkning. Dog ikke over seks procent, skriver Aftenposten.
Næste skridt for forskerne bag vikinge-studiet er at analysere yderligere 5000 individer.
”Så håber vi, at vi bliver i stand til at tegne et endnu mere detaljeret billede af vikingerne ved at få oplysninger om blandt andet sygdom, udseende og slægtsforhold,” siger Jan Bill.