Flere medier har i går og i dag fortalt, at Demokraterne og Republikanerne ligger neglebidende tæt. Og det er en reel mulighed, at det amerikanske valg ender uafgjort.
For at enten Trump eller Biden skal kunne kalde sig USA’s nye præsident skal de have 270 ud af de i alt 538 valgmænd. Systemet er dog sådan indrettet, at begge kandidater kan få 269 – dermed er der uafgjort.
Hvis dét sker, er det det nyvalgte Repræsentanternes Hus, som skal stemme om, hvem der skal vinde. Hver delstat i USA har i denne proces én stemme, uanset hvor mange repræsentanter den enkelte stat måtte have. Og før stemmen gives på vegne af hele delstaten, mødes den enkeltes delstats repræsentanter og diskuterer og stemmer internt.
Ved sidste midtvejsvalg i 2018 vandt Demokraterne flertallet i Repræsentanternes Hus. Og som det ser ud lige nu, fører Demokraterne også valget i Repræsentanternes Hus. Dermed har Biden en umiddelbar fordel, hvis det kommer så vidt, at det nyvalgte Repræsentanternes Hus skal afgøre valget.
Ifølge Derek Beach, amerikaner og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er det stadig ”ganske sandsynligt”, at valget ender i uafgjort. Han siger til Kristeligt Dagblad:
”Hvis vi forestiller os et scenarie, hvor Biden får Arizona, Georgia og Wisconsin, og hvor Trump – ikke overraskende - napper Maine, så lander vi et sted, der kan ende i uafgjort.”
Et uafgjort amerikansk valg er ikke sket i knap 200 år. Det skete sidst i 1824 og blev afgjort af Repræsentanternes Hus.
Et tredje og sidste scenarie, som kan ske, men aldrig er sket, er, at de 50 stemmer fra Repræsentanternes Hus også ender i uafgjort. Til det siger Derek Beach:
”Det er har aldrig været uafgjort før på den måde, og derfor er det heller ikke særligt velbeskrevet nogen steder – heller ikke i forfatningen for den sags skyld.”
Opdateret klokken 09:54: Biden har vundet delstaten Maines tre af i alt fire distrikter - men det sidste kan stadig falde ud til Trumps fordel, og derfor er vi nu kun rykket endnu tættere på en uafgjort stilling, vurderer Derek Beach.