De unge drikker mere og mere. Men drukkulturen lever i alle generationer

Et flertal af danskerne støtter forslaget om at sætte aldersgrænsen for køb af alkohol op, viser ny undersøgelse. Men vil det forvandle den danske drukkultur?

I 2016 svarede 55 procent af danske unge mellem 15-25 år, at de havde drukket fem eller flere genstande den seneste måned. I 2021 var tallet steget til 66 procent.
I 2016 svarede 55 procent af danske unge mellem 15-25 år, at de havde drukket fem eller flere genstande den seneste måned. I 2021 var tallet steget til 66 procent. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix.

Det kan måske virke som et deja-vu: De unge drikker for meget alkohol. Flere drikker, og de drikker mere, end de gjorde for få år siden.

Der var ellers et fald i de unges alkoholforbrug under coronapandemien, men det var midlertidigt. For i løbet af de seneste fem år er både andelen af unge, som drikker, og mængden af alkohol, som andelen af unge indtager, steget.

I 2016 svarede 55 procent af unge mellem 15-25 år, at de havde drukket fem eller flere genstande den seneste måned. I 2021 var tallet steget til 66 procent. Samtidig steg antallet af genstande, som de unge drikker i gennemsnit, fra 4,4 til 5,7.

Kræftens Bekæmpelse står bag undersøgelsen, og den vækker ikke just begejstring i patientforeningen. Men resultatet overrasker heller ikke projektchef Peter Dalum.

"Det er nedslående, men det bekræfter bare den tendens, vi har set de seneste år. Og det vidner om, at vi slet ikke har løst problemet med unges alkoholforbrug," siger han.

I den kommende tid skal regeringen så forhandle med folketingets øvrige partier om en ny sundhedsreform, som ifølge den selv skal indeholde en hævelse af aldersgrænsen for køb af alkohol fra den nuværende på 16 år til 18 år.

Opbakningen til forslaget er tilsyneladende større end modstanden, hvis man kigger på tidligere undersøgelser. Og i en ny rundspørge, som Voxmeter har foretaget for Blå Kors, siger seks ud af ti danskere, at de støtter forslaget om at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol til 18 år.

Men er en ny aldersgrænse så også mirakelkuren på den danske ungdoms drukkultur?

Skeler man til de nordiske naboer, finder man ikke nogen lande, som kan måle sig med danskernes hang til øl, vin, spiritus og farverige shots. Og i Europa ligger Danmark stadig i toppen, når det gælder alkoholforbrug blandt de unge.

Debutalderen er over årene blevet ældre, men problemet har hidtil været, at man ikke på noget tidspunkt substantielt har formået at gøre noget ved "fuldskabskulturen", som lektor Jakob Demant fra sociologisk institut på Københavns Universitet kalder den.

"De drikkende unge dikterer, hvad der er rigtigt og forkert," siger han og understreger, at ansvaret ligger på flere generationers skuldre.

"Kulturen er en konsekvens af de unges drukvaner, deres opdragelse - den måde, forældrene forholder sig til deres børns druk på, og forældrenes egen alkoholkultur. Alle tre dele har en grad af naturlighed og accepteres af samfundet. Og derfor er det svært at udfordre kulturen," siger Jakob Demant, som forsker i unge og alkoholkultur.

Ifølge Maria Herold, som er lektor ved center for rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, kan alkoholen fungere som en slags markør: For drikker man, så har man et normalt socialt liv.

"Det kan godt være, man bliver bekymret for sin søn eller datter, om de nu kan styre det, men vi synes alligevel, det er fint, at de gør det. Det vidner nemlig om, at de har et sundt eller almindeligt socialt liv. Og det ønsker de fleste forældre jo for deres børn," siger hun.

Det er også blevet en del af de unges fortælling om, hvordan en ungdom bør se ud. Og så giver alkoholen og beruselsen dem en følelse af, at de kan indtage andre positioner i sociale sammenhænge, end de måske er vant til, forklarer Maria Herold.

Ønsker man et opgør med drukkulturen, kan Danmark lære noget af de lande, som ligger nærmest, mener Jakob Demant fra Københavns Universitet. I Norge, Sverige og Finland er aldersgrænsen allerede 18 år.

Forskning viser nemlig, at tiltag af restriktiv art kan være effektfulde, når alkoholforbruget blandt unge skal bringes ned.

I regeringens forslag er der dog ikke noget, som sætter en stopper for, at unge under 18 år får fat i alkoholen gennem sine ældre venner eller søskende.

Og det er måske ikke helt uvæsentligt, når omtrent 80 procent af de 15-årige har prøvet at drikke alkohol, og omkring 40 procent af dem har været fulde mindst to gange ifølge WHO. Cirka dobbelt så højt et tal som gennemsnittet i Europa.

"Men det er så indlejret i vores kultur, at det er svært at få opbakning til at sætte hårdt ind, for eksempel ved at hæve priserne på alkohol," siger Jakob Demant fra Københavns Universitet.

Maria Herold fra Aarhus Universitet mener ikke, at en ny aldersgrænse i sig selv vil forvandle kulturen.

"Vi skal forstå, hvorfor det er så appellerende for unge. Men det er også en kultur blandt de voksne, så ansvaret skal tages af alle," siger hun.