Vi er blot fem uger inde i 2022, men der har allerede været alvorlige olieudslip i fire af verdens lande. Det flyder med sort og forurenende olie langs flere af verdens kyster. Omkostningerne er enorme for både miljø og mennesker. Alligevel sker det igen og igen, men hvem bærer skylden? Og hvad kan der gøres for at forhindre disse gentagende naturkatastrofer?
Peru erklærede miljømæssig undtagelsestilstand efter et olieudslip fandt sted uden for Limas kyst den 15. januar, der blev efterfulgt af endnu et alvorligt udslip den 25. januar. Først blev det rapporteret, at udslippet, fra det spanske energiselskab Repsols raffinaderi, var mindre end en tønde. I det nuværende regeringsestimat bliver der nu talt om 11.900 tønder, hvilket svarer til næsten to millioner liter. Ifølge Reuters har Repsol nu udtalt, at man først vil være færdig med at rense spildet i slutningen af marts.
New York Times kunne citere den peruvianske præsident Pedro Castillo for at kalde udslippet “en af de største og mest ødelæggende naturkatastrofer langs vores kyst.” Regeringen suspenderede Repsols oliedrift i landet og har forhindret fire højtstående ansatte fra virksomheden i at forlade landet, mens årsagen til katastrofen efterforskes. Repsol nægter at tage ansvaret for hændelsen, som de tilskriver uforudsete bølger, som er udløst af et vulkanudbrud i Tonga.
Nabolandet Ecuador oplevede et olieudslip den 28. januar i Amazonas-regionen, som påvirkede Coca-floden og et naturreservat, hvor der bor 27.000 Kichwa-folk, en af de mange oprindelige befolkningsgrupper i Amazonas. Udslippet var forårsaget af et brud på en rørledning ejet af det private selskab OCP Ecuador. NGO’en Amazonas Frontlines minder om at dette var det andet større olieudslip på mindre end to år, efter man i april 2020 oplevede “det største olieudslip i mere end et årti i ecuadorianske Amazonas.”
Sydamerika har ikke været den eneste ramte region. Den 25. januar blev olie lækket fra en rørledning ejet af Star Petroleum Refining langs Thailands kyst. Lækagen på cirka 50.000 liter spredte sig til havet og nåede en nærliggende strand, skriver The Guardian.
I sidste uge kunne Africa News så rapportere om et olieproduktionsfartøj, der var eksploderet ud for Nigerias kyst med 10 besætningsmedlemmer om bord. Der er endnu noget officielt skøn over mængden af udslippet, men ifølge Africa News havde skibet omkring 50.000 tønder på lager. Al Jazeera beretter om cirka 5000 dokumenterede tilfælde af olieudslip i Nigeria blot i de seneste seks år. Fiskere og beboere langs kyster og flodbredder har i årevis protesteret, men til ingen nytte.
Ødelæggelserne forårsaget af olieudslip er omfattende for både mennesker og miljø. I Peru har fiskere, hotel- og restaurantejere mistet deres levebrød et godt stykke ud i fremtiden. Udslippet “truer to beskyttede havreservater, hvor klippeøer giver tilflugtssteder for havoddere, Humboldtpingviner og rødbenede skarver”, skriver The New York Times. Fugle og pingviner er døde. La Prensa Latina skriver, at “skaderne fra udslippet potentielt kan føre til en lokal udryddelse af havoddere, en truet art”.
I Ecuador har mange oprindelige folk mistet adgang til vand og “en bred vifte af dyr, inklusive kronhjort og forskellige padder” er ifølge Al Jazeera truet. I Nigeria lider regionen ved Nigerdeltaet fortsat under årtiers miljøforringelse, som har udhulet folks levebrød og berøvet indbyggere adgang til rent drikkevand. Områdets natur i form af mangrover og sumpe er blevet ubeboelige for mange arter, og “den gennemsnitlige forventede levetid for mennesker er 10 år lavere i deltaet end andre steder i Nigeria,” skriver Al Jazeera.
I Ecuador skal landets oprindelige samfund have langt større indflydelse på, olie, minedrift og andre udvindingsprojekter, der påvirker deres leveområder. Det afgjorde Ecuadors højesteret i fredags, skriver The New York Times. Ecuadors præsident, Guillermo Lasso, har ellers planlagt at fordoble olieproduktionen og udvide minedriften i de kommende år.
Udfordringen er naturligvis, at de berørte lande er økonomisk afhængige af olieproduktion. Al Jazeera minder i en analyseartikel om, at “råolie er Ecuadors største eksportprodukt” og i Nigeria “har den olierige Nigerdelta-region siden 1970’erne tegnet sig for en overvældende størstedel af landets indtjening.”
Den globale vækstøkonomi er stadig afhængig af råolie. Øgede sikkerhedsforanstaltninger kan formindske risici for udslip, men de får samtidig produktionsomkostningerne til at stige. Hver gang billeder af døde fugle og ødelagte kystområder får mediernes opmærksomhed, forfærdes den globale offentlighed, men det får ikke problemet til at forsvinde. Og hvem er i sidste ende parat til at betale mere for olien?
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.