Cepos på afveje, åndløsheden breder sig på universiteterne, Københavns Universitet har kapret Islands sjæl

Cepos-kritik af dansk corona-indsats er på afveje, ånden på universitetet er ikke, hvad den har været, og Københavns Universitet har kapret Islands sjæl, skriver Jørgen Carlsen i ugens debat

Cepos-kritik af dansk corona-indsats er på afveje, ånden på universitetet er ikke, hvad den har været, og Københavns Universitet har kapret Islands sjæl, skriver Jørgen Carlsen i ugens debat. - Foto: Nils Lund Pedersen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Cepos-kritik af dansk corona-indsats er på afveje, ånden på universitetet er ikke, hvad den har været, og Københavns Universitet har kapret Islands sjæl, skriver Jørgen Carlsen i ugens debat. - Foto: Nils Lund Pedersen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix, Christian Lindgren/Ritzau Scanpix og Nils Lund Pedersen/Ritzau Scanpix.

Det har igennem hele corona-perioden været åbenlyst, at partierne i blå blok har været de mest ivrige modstandere af diverse forsigtighedsprincipper, restriktioner og nedlukninger.

Det har selvfølgelig noget at gøre med deres principielle modstand mod alle statslige tvangsforanstaltninger – eller mod statens magt i det hele taget. Staten er principielt af det onde, når man er liberal.

Nu har Cepos sat trumf på ved at offentliggøre en såkaldt ”metaanalyse” af de mange nedlukninger her i landet. Resultatet er ifølge Berlingske, at de forskellige nedlukninger ”kun har reddet 5 mennesker fra at dø.” Man kan fornemme klapsalverne i den borgerlige lejr: hvad sagde vi?

Klapsalverne har bredt sig med lynets hast til højrepopulistiske medier i USA, heriblandt Fox News. Resultatet er kort sagt ”gefundenes Fressen” for højrefløjen – både herhjemme og i udlandet. Det gør det selvfølgelig nødvendigt at tjekke den videnskabelige validitet af Cepos-folkenes analyser.

Det har forskellige forskere fra blandt andet Niels Bohr Instituttet givet et bud på. De når ifølge Berlingske frem til, at Cepos-folkene er helt galt afmarcheret. Analysen forbryder sig mod basale videnskabelige standarder for en såkaldt metaanalyse. Videnskabeligt set er Cepos-analysen uden for skiven, lyder dommen.

Niels Bohr forskerne er for hensynsfulde til at tale om fupforskning, men en af forskerne udtaler i Deadline på, at han ville have dumpet rapporten, hvis den var blevet indleveret som en eksamensopgave fra en studerende på Instituttet.

Dertil kommer, at konklusionerne i rapporten skurrer så meget i ørerne, at de rent ud sagt udgør en hån mod den sunde menneskeforstand. Ingen kan selvsagt bevise, at rapporten har karakter af en ideologisk bestillingsvare fra den liberale tænketank Cepos. Men mistanken kan Cepos dårligt befri sig fra.

Humaniora under pres

Den konservative debattør Kasper Støvring bringer i Politiken en uforbeholden lovprisning af humaniora. Hans egen erfaring har været, at han som studerende på humaniora blev taget alvorligt, selv om han som konservativ afveg fra tidsånden på universiteterne.

Han fik lov til at gå sine egne vegne og blev glimrende vejledt og understøttet af en professor, som var politisk uenig med ham. Og han endte med at bestå med topkarakter. Men de tider er forbi, konstaterer han.

Ånden på humaniora er ikke, hvad den har været. Den bliver undermineret af ”politisk styring, faglig konformitet og ideologisk aktivisme”, lyder hans påstand. Nutidens teknokratiske forvaltning af Universiteterne går hårdt ud over humaniora.

Det seneste eksempel er de såkaldte udflytningsplaner af studiepladser, som landets universiteter er blevet pålagt. Der skal skæres mellem 10 og 15 procent af studiepladerne på de forskellige universiteter.

Berlingske gør opmærksom på, at det overordnet set er de humanistiske uddannelser, der bliver hårdest ramt af nedskæringer. Igen igen. Afdøde professor i idéhistorie Hans-Jørgen Schanz var en af de humanistiske forskere, som mest energisk beklagede den åndløshed og ensretning, der længe har fået lov til at brede sig på de humanistiske fakulteter. En nekrolog i Information betegnede ham som en ”værdig modstander af vanetænkningen.” Desværre ser han ud til at være en uddøende race.

Potemkinkulisse på KU

Bruger man humaniora som pejlemærke, er der ingen tvivl om, at de danske universiteter indskriver sig i et forfaldsperspektiv. Fag nedlægges, og der spinkes og spares.

Det har for nyligt givet anledning til følgende pinagtige situation. Island er i færd med at opføre et forskningsinstitut og museum til over tre milliarder kroner. Her skal de islandske håndskrifter studeres og udstilles.

De fleste håndskrifter befinder sig på Københavns Universitet. Her ligger de bag lås og slå – uden tilsyneladende at være genstand for den store forskning, fortæller Kulturen på P1.

Det kommende islandske forskningsinstitut beder om i det mindste provisorisk at låne en del af håndskrifterne. De rummer nemlig ”Islands sjæl”, som man siger. Faktisk kan man tale om en misligholdelse af gældende aftaler mellem Island og Danmark, påpeger den islandske kulturminister Lilja Alfredsdóttir. Aftalen pålægger nemlig begge parter at forske i håndskrifterne.

Men nej, hun må have hørt forkert. Der eksisterer nemlig ”et stærkt fagligt miljø” af forskere på Københavns Universitet omkring håndskrifterne, udtaler uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S). Et typisk politisk automatsvar. Problemet er bare, at folk med insiderviden uden for referat vil påstå, at Lilja Alfredsdóttir har hørt rigtig nok. Det står sølle til på Københavns Universitet. Det er sørgeligt, når et universitet gemmer sin skam bag et retorisk figenblad.

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.