Flemming Møldrup: Vi bør genlære noget, vi har glemt. Respekten for naturen

Når mennesket invaderer mere og mere af den uberørte natur, danner det grobund for vira. Måske vi bør forbinde os til naturen igen, skriver Flemming Møldrup

For at undgå, at en endnu en virus invaderer vores liv, bør vi selv tage stilling til, hvor meget af naturen, vi selv invaderer. Illustration: Rasmus Juul
For at undgå, at en endnu en virus invaderer vores liv, bør vi selv tage stilling til, hvor meget af naturen, vi selv invaderer. Illustration: Rasmus Juul.

Det er december, tredje søndag i advent. Det er mørkt, og det støvregner. Jeg står i en kø i Fælledparken sammen med flere hundrede andre, der ligesom mig skal have deres tredje stik. Vi står som en lang slange, der langsomt og forventningsfuldt snor sig ind i det enorme hvide telt.

Pladsen er oplyst af store projektører, og mest af alt minder det hele om en scene i en undergangsfilm. Flere i køen holder humøret højt ved at spøge med, at vi ses i samme kø igen til sommer. Og ikke mindst igen næste vinter. For mig er der både en opløftende og en trist følelse forbundet med at stå her i regnen og vente på at få en vaccine.

Ingen taler om, hvad det egentlig er for en kø, vi står i. Vi står og fryser for at være med til at stoppe en virus, der hærger hele verden. En virus, der efter alt at dømme er sprunget fra et dyr til et menneske. En zoonose. Hvis den altså ikke er undsluppet et laboratorie i Kina.

Hvis vi holder os til første teori, så springer sådan en virus, når naturen presses af mennesker, der kommer for langt ind i den. Og vi er kommet meget langt ind i naturen. Så langt ind, at Tor Nørretranders skriver i ”Karma Corona”, at vi står på tærsklen til pandemiernes tidsalder.

Vi kan så at sige fodre svin med vira, som har hærget os, når vi har invadereret naturen. Du kan selv læse op på dem. Kolera er en af dem, og i 1999 dukkede nipha-virus op i Malaysia, ifølge WHO med en ret høj dødelighed, og inden man fik den under kontrol, nåede den at slå et par hundrede mennesker ihjel. Man sporede virussen tilbage til flagermus, som spiste af den frugt, de malaysiske grisefarmere dyrkede til deres grise. Og så er der alle wet-markederne i Asien. De steder, hvor du blandt andet kan købe alle de eksotiske dyr, din særlige appetit tørster efter. De dyr henter vi også dybt inde på deres område og langt uden for vores.

Og mens jeg skriver, du læser, og avisen trykker, så rykker mennesker endnu længere ud i uberørt natur. Presser, brænder ned, spiser og smadrer økosystemer med uoprettelige konsekvenser til følge. Som Tor Nørretranders siger, så er det måske kun lige begyndt. Denne gang er vi heldige, hvis man kan sige det. Det er vi måske ikke næste gang.

I slutningen af 2021 tog det ikke et år eller tre år for en virus at sprede sig. Det tog en måned, så var den i hele verden. Også hjemme hos dig.

Jeg tror, at skal vi lære noget af det her, så skal vi genlære noget, vi har glemt. Noget, som vi vidste engang. Noget, som oprindelige folk altid har forstået: at vi er forbundet dybt med naturen. Og ikke afkoblet fra den.

Derfor tror jeg, at vi alle sammen skal til at finde respekten for naturen frem igen. I særdeleshed i vores valg i dagligdagen. For hvor mange af os tænker over naturen, når vi handler i supermarkedet. Tænker du, at det er natur, når du putter koteletter ned i kurven? At det er natur, når du smider dine tomater derned, ved siden af tamponer og rengøringsmidler?

Vi kan begynde med at have respekt for naturen i alle vores daglige gøremål. Det er her, vi to kan gøre en forskel. Og så kan vi samtidig løfte vores blik og forholde os til det, der foregår ude i verden og fortælle dem, der bestemmer, at det her gider vi ikke være med til.

Det kan være den måde kobolt udvindes på, den måde regnskoven fældes på, den måde kineserne fanger hajer for finnernes skyld på. Den måde vi holder husdyr på. Der er nok at tage fat på. Vi gider ikke invitere endnu en virus ind i vores liv, bare fordi vi ikke gider forholde os til, hvordan den tidligere er opstået.

Gør vi?

Liv og meninger skrives på skift af tv-vært og forfatter Flemming Møldrup, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, teolog og lektor i ledelse på CBS Camilla Sløk og journalist Christoffer Emil Bruun .