Frankrig er ramt af en bølge af kirkevandalisering. I 2018 blev 750 kirker ramt af hærværk, det er to om dagen, og i januar 2022 tog angrebene yderligere fart: På to dage blev hele ni kirker udsat for hærværk, herunder domkirken Saint-Denis, de franske kongers gravkirke.
Trods deres eksploderende omfang, omtales vandaliseringerne næsten udelukkende i lokalaviser og da blot i noteform, fortæller historikeren Marc Knobel i magasinet La Règle du Jeu.
Politiet efterforsker dem stort set ikke og anfører manglende ressourcer som årsag. Derfor er det er ikke muligt at danne sig et nøjagtigt billede af gerningsmændene, som ifølge Knobel sikkert tæller anarkister, satanister og muslimer, som han minder om, også har dræbt præster i kirkerne.
Flere steder er der stjålet indviede oblater, som skattes højt af satanister, der kan bruge dem i deres sorte messer.
Der må skelnes mellem de forskellige måder, man kan skade en kirke, betoner han. Tyveri er slemt nok, simpel ødelæggelse også, men en langt dybere krænkelse for de troende er det, når der er tale om målrettet vanhelligelse. Denne udføres endda ofte med særlig vildskab og rettes mod det, som katolikker betragter som steder for Jesu Kristi reelle nærvær i kirken, alteret og alterskabet, hvor nadverbrødet opbevares. Særlig symbolsk er også, bemærker Knobel, afskæringen af hovedet af en figur af Jesusbarnet i sin krybbe, som det skete i en kirke her i januar,
Magasinet Valeurs Actuelles skriver under overskriften “Kristendommens vinter” om fænomenet. Magasinet fik fat i en ledende præst ved Saint-Denis, men denne ville nødig kommentere vandalismen. Til nyhedsbureauet AFP har han i stedet beklaget, at “visse” har gjort hærværket til “noget, som det ikke var”. Han tænkte på indignerede tweets fra de indvandringskritiske politikere Marine Le Pen og Éric Zemmour.
Valeurs Actuelles forsøgte også uden held at få kommentarer fra præster ved to kirker i Poitiers, som er ramt af hærværk her i januar. I den ene væltede en mand en statue for øjnene af kirkegængerne, i den anden blev seks figurer halshugget, herunder den nævnte af Jesusbarnet. De havde ingen kommentarer, og en af dem bad magasinet om, ikke omtale deres sag.
Le Figaro interviewer filosoffen Rémi Brague om fænomenet og spørger, hvordan man kan forklare sådant had mod den kristne tro? Det er ikke svært, mener Braque. For det første er det nemmere at angribe kristendommen end andre religioner, “for her risikerer man i det mindste ikke at få struben skåret over.”
For det andet kan man hade kristendommen, såvel fordi den er en religion, og fordi den er forskellig fra andre religioner. Den kan rammes både af hadet fra sekularister, der afskyr al religion, og fra dem, som har noget imod specielt kristendommen. I sin katolske form er det, den flest franskmænd bekender sig til. “Så de, der hader Frankrig og drømmer om at ødelægge landet, føler mere eller mindre forvirret, at angreb mod den katolske kirke også er en måde at svække hele landet, idet man undergraver dets åndelige fundament.”
Også Brague har bemærket, at biskopper og andre kirkefolk nødigt kommenterer vandalismen. Måske er man bange for at rokke med båden og rejse en folkestemning, funderer filosoffen. Man er bekymret for at kaste olie på bålet i en forvejen spændt situation i landet og vil måske nødig spille X eller Y’s spil. Eller måske snarest ikke Z’s spil, tilføjer Brague – nok med tanke på Éric Zemours præsidentkampagne.
Enkelte landsdækkende medier er nu begyndt at skrive om angrebene.
“Men for visse er det en ikke-begivenhed. I stedet for at sige, at kun medierne til “højre” taler om det og at bebrejde dem dette, burde de til “venstre” prøve deres samvittighed og klart forklare, hvorfor de vælger at tie om denne art hændelser.”
Den franske indenrigsminister Gérald Darmanin har meddelt, at han vil bruge fire millioner euro til at sikre kirkerne. Det imponerer ikke Rémi Brague, for antallet af kirker i Frankrig er mellem 40.000 og 50.000, så det er cirka 100 euro pr. bygning.
Den virkelige indsats skal sigte på en mentalitetsforandring:
“Først og fremmest skal man gøre op med den myte, at ‘religion’, og især den katolske kirke, er skyld i alverdens ulykker. Man skal holde op med at tale skødesløst om ‘religionerne’ og lære at skelne mellem dem.”
Og historiefaget skal renses for de ideologier, som forgifter det. “En enorm opgave”, bemærker Rémi Brague.