Kristeligt Dagblad mener: Det er vigtigt at bevare dansk som forskningssprog

Når tidsskrifter mister statslig forskningsstøtte for at være for danske, har videnskabelig anglo-fiksering taget overhånd

Hvis dansk på nogen måde skal bevare sin status som vores fælles sprog og identitetsmarkør, er det altafgørende, at sproget også er til stede i videnskaben, skriver Kerrin Linde.
Hvis dansk på nogen måde skal bevare sin status som vores fælles sprog og identitetsmarkør, er det altafgørende, at sproget også er til stede i videnskaben, skriver Kerrin Linde. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Det er af stor betydning for danske forskere, at de får udgivet og formidlet deres forskning på engelsk, så de kan nå ud til et bredt, gerne globalt publikum - både for at blive anerkendt for deres resultater og for at sikre sig nye bevillinger. Men universiteternes internationalisering har taget overhånd, når dansk forskning om et dansk emne, der først og fremmest er relevant for et dansk publikum, bliver vejet og fundet for let med begrundelsen af at være - hold nu fast - for dansk.

Den omsiggribende, videnskabelige anglo-fiksering har som omtalt på forsiden af avisen mandag blandt andet ramt Dansk Teologisk Tidsskrift, der er udkommet siden 1938 og udgives digitalt af de teologiske fagmiljøer ved universiteterne i Aarhus og København. Danmarks førende teologiske fagtidsskrift har mistet sin bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond med den barokke begrundelse, at der hverken sidder udenlandske forskere i dets redaktion eller rådgivende udvalg.

En bevilling, der med 30.000 kroner årligt nærmer sig peanuts, når Forskningsfonden hvert år uddeler 1,5 milliarder kroner til den frie forskning i Danmark. Den manglende bevilling kan ikke desto mindre få alvorlige konsekvenser for forståelsen og formidlingen af dansk teologi ikke blot til fagnørder, men til hele det danske samfund.

For hvis forskning i dansk teologi fremover primært skal udgives på engelsk, risikerer teologien i værste fald at miste sin relevans i samfundsdebatten. Og det til trods for, at det netop er dette samfund, som forskning i eksempelvis den seneste danske bibeloversættelse henvender sig til.

Forskningsfondens ensidige internationalisering er også gået ud over videnskabelige tidsskrifter som Kulturstudier og Grundtvig-Studier, der ligeledes har fået afslag for ikke at være internationale nok.

Det rejser et principielt spørgsmål om, hvorvidt det virkelig kan være meningen at lade dansk uddø som forskningssprog. I forvejen er dansk udfordret af en omsiggribende engelsk påvirkning i kultur, medier og hverdagen. Hvis dansk på nogen måde skal bevare sin status som vores fælles sprog og identitetsmarkør, er det altafgørende, at sproget også er til stede i videnskaben.

Dansk Teologisk Tidsskrift og tidsskriftet Kulturstudier har med god grund klaget over afslagene. Men det handler om meget mere end om to lukningstruede tidsskrifter. Det handler om at bevare dansk som formidlet forskningssprog. Hvis tidsskrifterne ikke får medhold i deres klager, bør det brede folketingsflertal, som i 2017 oprettede Den Frie Forskningsfond som afløser for Det Frie Forskningsråd, se loven bag den efter i sømmene.

Internationalisering er uden tvivl vigtig, men giver ikke altid mening. Det gør forskning i dansk kulturhistorie og teologi til gengæld som nødvendige faktorer til at forstå os selv.