Der var gensidige afbrydelser, mundhuggeri og beskyldninger om usandheder allerede et kvarters tid inde i den over to en halv time lange debat, da Emanuel Macron og Marine Le Pen mødtes første, eneste og sidste gang i fransk tv onsdag aften. Kort sagt; en masse af det, som vælgere ifølge talrige undersøgelser – også herhjemme – er godt og grundigt trætte af.
Ganske vist var der, som beskrevet her i avisen i går, langt til mængden af mundhuggeri i deres debat op til sidste præsidentvalg i 2017, hvor det 2062 gange ikke var til at forstå, hvad der blev talt om. Tallet er opgjort af tv-stationen France 2, og det er klogt af begge kandidater, at de i den aktuelle valgkamp syntes at have lært noget om almindelig pli. For eksempel lyttede Macron uden forsøg på at afbryde, da Le Pen i over et minut beskyldte ham for i sine fem år på posten at have skabt voksende ulighed og splittelse i Frankrig.
Netop uligheden og splittelsen har været et centralt tema i mange optaktsartikler og -udsendelser. Som DR’s kyndige Frankrigskender, Karin Mørch, tidligere på ugen i P1’s ”Verden ifølge Gram” sammenfattede livet i landets udkanter: ”De lever i det perifere Frankrig, hvor der ingen tog kører, og hvor de skal køre langt i bil. De har ikke – som indbyggerne i de store byer – vundet noget på Macrons start-up-nation.”
Og selv om Macron kan bryste sig af at have skabt flere job end nogen tidligere præsident, så er det ikke noget, de frustrerede udkanter mærker meget til. ”For det er jo ikke alle, der har fået et arbejde”, noterede Karin Mørch, ”og mange oplever ringere købekraft og dårligere økonomi.”
Alligevel giver en af de seneste meningsmålinger 55 procent til Emanuel Macron mod 45 procent til Marine Le Pen. Og da de to kandidater havde krydset klinger i debatten onsdag aften, mente 59 procent af seerne, at den siddende præsident havde klaret sig bedst.
Selv om det ligner et komfortabelt forspring til favoritten, er intet afgjort. Der er derfor spænding til det sidste, når de franske vælgere sætter deres kryds i morgen. Uforudsigeligt er blandt andet, hvordan vælgerne bag de kandidater, der blev fravalgt allerede i første valgrunde for to uger siden, vil stemme.
Heldigvis er det hverken meningsmålinger, uvidenskabelige vælgervurderinger eller mediernes selvskabte klogeåger, der afgør valget. Desværre tyder nogle forudsigelser på, at en del vælgere vil afstå fra at bruge deres demokratiske ret, fordi de føler sig koblet af og sat ud på et udkantsfransk sidespor. Om følelsen bliver anderledes, hvis Marine Le Pen indtager Elysée-palæet de næste fem år, er tvivlsomt. For splittelsen vil være intakt, centralismen med en stærk præsident ligeså.
Her har de publicistiske, traditionelle medier en stor og vigtig opgave. For selv om de i høj grad bliver betragtet som en del af storbyeliten, er der – som herhjemme – næppe andre, som kan bygge bro, skabe dialog og i sidste ende mindske splittelsen.
Kurt Strand er journalist og underviser