"Den demokratiske samtale skal styrkes", lyder overskriften på det medieforlig, som kulturminister Ane Halsboe Jørgensen i weekenden præsenterede med støtte fra sine egne socialdemokrater, SF, De Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. En overskrift med en smuk og vigtig ambition, som desværre drukner i et forligspolitisk miskmask med en hel del skudt til hjørne i udvalgsarbejder og nærmere undersøgelser.
Forligsteksten er 15 sider lang; der er mange ord, tilkendegivelser og hensigtserklæringer. Dertil nogle få konkrete beløb, som skal opfylde ambitionen om styrkelse af den demokratiske samtale, men desværre er beløbsstørrelserne så små, at de næppe vil gøre en nævneværdig forskel.
For eksempel er der i en pulje til lokale ugeaviser sølle 50 millioner kroner om året. Nok er beløbet dobbelt så stort som i den tidligere VLAK-regerings medieaftale med Dansk Folkeparti, men omsat til linjer på de mange steder hårdt trængte redaktioner, kan der blive råd til lidt mindre end en halv journalist mere på hver af de lidt over 200 lokale ugeaviser.
At det bliver så som så med forligstekstens ønske om at "fremme lokaljournalistik til borgerne", kræver det ikke topkarakter i matematik at regne ud.
Lidt på samme måde er det med forligspartiernes "fælles ambition om et stærkt DR". Med i alt omkring 100 millioner ekstra kroner de kommende tre år, svarer det til en øgning af DR's budget med mindre end en procent om året. Tallet er værd at bemærke, fordi partierne bag det nye medieforlig ikke ville være med i VLAK-regeringens aftale på grund af særligt en besparelse af DR på 20 procent.
Efter regeringsskiftet i 2019 blev omkring en tredjedel af besparelsen droppet, men tilbage står, at DR nåede at blive beskåret med 12-13 procent. Og med mindre end én procent mere om året har den socialdemokratiske regering og dens forligspartier således de facto accepteret det meste af en besparelse, som blev mødt med kras kritik for mindre end fire år siden.
Medieaftalen har et særligt fokus på børn og unge, som flere gange bliver nævnt i forligsteksten. Men også her er konkrete indsatser svære at få øje på. Undersøgelser viser, at en tredjedel af alle unge mellem 18 og 25 år afstår fra at være aktive i debatter på Facebook, fordi de ikke orker svinske kommentarer. Hvordan det skal blive anderledes, er der ingen bud på, selv om det havde været temmelig oplagt i en aftale, der skal styrke den demokratiske samtale.
Endelig er der tech-giganterne, som skal "underlægges større demokratisk kontrol og gennemsigtighed". Svært at være uenig i, ligesom det er fint at mene, at sociale mediers algoritmer skal "understøtte den demokratiske samtale". Men hvordan?
Alt i alt er den nye medieaftale med sit eget formål in mente alt for uambitiøs. Den har været undervejs i snart tre år, og selv om der også er enkelte plusser, ligner den endnu en gang noget, der hurtigt vil blive overhalet af en rivende udvikling og som mestendels bare flytter mediestøttemillionerne rundt fra kasse til kasse.
Kurt Strand er journalist og underviser.