Læge i ny bog: Stress ”forgifter” din hjerne, men ro er ikke nok. Du kan selv reparere hjernen med simple øvelser

Det er ikke nok at gå til samtaleterapi eller at få en pause, når man først for alvor er ramt af usund stress. Det mener læge, ph.d. Søren Ballegaard, som netop har udgivet bogen ”Sandheden om stress”

Ifølge lægen Søren Ballegaard laver hele hans familie og dem tæt på ham de øvelser, som er beskrevet i hans nye bog
Ifølge lægen Søren Ballegaard laver hele hans familie og dem tæt på ham de øvelser, som er beskrevet i hans nye bog.

”Kan man trykke og hoppe sig ud af stress og depression?”. Det spørgsmål stiller Tine Kristiansen i bogen ”Sandheden om stress”. Hun blev patient hos bogens forfatter Søren Ballegaard efter, at hun pludselig fik blackout på sit arbejde, mens hun holdt et foredrag. I stressforløbet hos Søren Ballegaard skulle hun lave en række øvelser, hvor hun blandt andet skulle trykke sig selv på knoglerne på brystbenet hver dag, og det virkede. Hun var tilbage til at arbejde fuld tid efter fire måneder.

Det lyder måske som kvaksalveri, men det er det bestemt ikke, pointerer læge, ph.d. Søren Ballegaard. Øvelserne til lindring og forebyggelse af stress er baseret på 15 års forskning.

”Det allervigtigste er, at det virker uanset, om man tror på det eller ej. For det virker i den del af hjernen, som er ubevidst. Det nyskabende i behandlingen er, at man aktiverer nogle reflekser i det ubevidste nervesystem. På den måde får man genskabt en sund hjerne,” siger Søren Ballegaard.

Søren Ballegaard, du kalder selv bogen ”banebrydende”. Hvorfor?

”Det banebrydende er, at man kan måle stress i hjernen, hvilket man ikke har kunnet før, og at man kan måle, om ens stress er god eller dårlig. Stress er fra naturens hånd godt, men det bliver skidt, når det er for meget og for længe. Når man er stresset, er man mere følsom på nogle nervesensorer, som er på knoglerne på brystbenet.

Er man sund og rask, vil følsomheden falde til normalt, når en trussel er overstået (hjernens elasticitet er normal), men hvis man har været stresset for længe og for meget, mister hjernen evnen til at skifte mellem stress og hvile (hjernens elasticitet er nedsat), og følsomheden i sensorerne er nu også forhøjet i hvile. Den anden banebrydende opdagelse er, at man kan genskabe en normal elasticitet i hjernen ved egen hjælp med nogle simple øvelser. Vi har lavet det til et 12-ugersprogram, hvor man tager en øvelse ad gangen.”

Bør man ikke bruge samtaleterapi til at behandle stress?

”Samtaleterapi er nok, hvis man skal forebygge – eller har en mild grad af stress, men det ser ud til, at når man er stresset så længe, at hjernens elasticitet bliver nedsat, så er det ikke nok at tænke sig om eller tænke rigtigt.

Vi ser, at hos selv unge personer, der har haft stress på arbejdet, så kan det ende med førtidspension. Det er trist. Men jeg forstår det godt, for når hjernens fysiologi først er gået i stykker, kan man ikke tænke sig rask, selvom man har nok de bedste intentioner. Selvom man går derhjemme, bliver hjernen ikke rask af det. Man skal behandle problemet der, hvor det er, nemlig i den ubevidste hjerne.”

Mener du, stress er mere fysiologisk end psykologisk?

”Ja, den sunde stress er en rent fysiologisk reaktion. Den er ekstremt sund og får os til at løse opgaver bedre og gør os robuste. Det er alletiders. Men når det så bliver for meget for længe og med utilstrækkelig hvile, så bliver det til ’gift’ for kroppen.

På kort sigt kan man blive træt, få søvnbesvær, hovedpine, ondt i maven, hjertebanken, nedsat humør, angst og ukontrollerede vredesudbrud. Og står det på i årevis, er der risiko for, at man udvikler for højt blodtryk, hjertesygdomme, blodprop i hjernen, kroniske smerter, depression, overvægt, diabetes, søvnbesvær, depression eller angst.

Det er vigtigt at forstå, at når man er udsat for vedvarende stress, er det ikke primært en psykologisk forstyrrelse. Det er de fysiologiske forandringer i hjernen (tab af elasticitet), der giver generne og symptomerne og på sigt sygdom. Det misforstår mange. Det betyder naturligvis ikke, psykologi ikke har en betydning.”

Kan man virkelig behandle stress med selvhjælp i et 12-ugersprogram?

”Ja, idéen med bogen er, at det er en light-version af al den forskning, vi har lavet, så den enkelte kan gøre det her selv. Hvis man er kommet derud, hvor man ikke kan overskue øvelserne, skal man sygemeldes først, for det kræver tid at reparere hjernen. Men når man først får det til at fungere, tager det to minutter morgen og aften.”

Men bør vi ikke nærmere ændre på de samfundsstrukturer, der gør os stressede?

”Jo, helt klart. Problemet opstår, når vi sætter tempoet op, og summen af belastninger overstiger summen af ressourcer. For eksempel når man dagligt besvarer 100 sms’er og er på sociale medier eller ’skal kunne klare’ at være både karrierekvinde, god mor, god ægtefælle og også lige en god moster.

Vores hjerne sondrer ikke mellem, om vi udsætter den for en positiv eller en negativ belastning. Det er som en bankkonto: hvis man hver måned bruger flere penge, end der kommer ind, så kommer der underskud. Hvis der er et stort underskud, brokker banken sig – her er det bare organismens ’husholdningsregnskab’.”

Så vores hjerne er ikke indrettet til det liv, vi lever i dag?

”Nej, vores hjerne tilhører en hulemand/-kvinde, og vi lever som moderne mennesker. Så selvom der i vores del af verden er færre ting at bekymre sig om end nogensinde, så gør det, at vores jobstruktur, familiestruktur og datingverdenen er ustabile kombineret med vores måde at kommunikere og agere på, at hjernen sætter tempoet for meget op for længe ad gangen – og uden den nødvendige restitution.”

Oplever du blandt patienter, at der er nogle, der i særlig grad bliver stresset?

”Det er som sagt en balance mellem ressourcer og belastninger hos det enkelte menneske og derfor helt individuelt. Selv mange af dem, der er førtidspensioneret – for eksempel på grund af kronisk træthed – har usund stress og sidder derhjemme og har det skidt, selvom de ikke laver noget.

Usund stress kan man ikke gøre for, og hjernen hjælper altså ikke en. Tværtimod.

I en undersøgelse af brystkræftpatienter sagde de selv, at de var ustressede, men vi kunne måle, at deres hjerner var meget stressede. Så når man er meget stresset, kan man ikke stole på sin egen hjernes besked til en, så hjernen snyder os.”

Mener du, at politikerne bør lave en ny stress-strategi baseret på den nye viden?

”Jeg mener, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Den nye måle- og behandlingsmetode kan give samfundet et nyt udgangspunkt for både vurdering, forebyggelse og behandling af stress.

Det kræver et politisk initiativ at iværksætte en sådan strategi.”

Mener du, vi alle bør lave øvelserne for at forebygge stress?

”I hvert fald gør jeg det, og min familie og dem tæt på mig gør det. Så ja, det er jo også dejligt at vide, at hjernen har det godt.”