Ortodoks præst: Rusland ejer ikke Den Ortodokse Kirke

Danske ortodokse kristne har hverken lod eller del i det russiske overfald på Ukraine. Vi har heller intet behov for beskyttelse mod påstået dekadence fra Moskvas patriarkat, men derimod behov for at få lov at leve i det kærlighedens fællesskab, som er Kirken, skriver ortodoks præst i Danmark

Overhovedet for den russisk-ortodokse kirke, Patriark Kirill, har leveret det teologiske fundament for Putins invasion af Ukraine. Det er meningsløst, når de to i fællesskab sætter lighedstegn mellem at være ortodoks kristen og at være russisk, skriver Poul Sebbelov.
Overhovedet for den russisk-ortodokse kirke, Patriark Kirill, har leveret det teologiske fundament for Putins invasion af Ukraine. Det er meningsløst, når de to i fællesskab sætter lighedstegn mellem at være ortodoks kristen og at være russisk, skriver Poul Sebbelov. . Foto: Patriarchal Press Service/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ruslands præsident Putin skal i en tale den 16. marts have tordnet imod Vestens dekadence; og han skal have anført, at den nævnte dekadence er, hvad der gør det russiske, militære overfald på Ukraine nødvendigt.

Putins allierede, overhovedet for Ruslands Ortodokse Kirke Patriark Kirill leverer det kirkelige og teologiske alibi for det brutale overfald på Ukraine. Patriarken gør gældende og citeres for, at invasionen og bombningerne i nabolandet er en ”metafysisk nødvendighed”, som gælder intet mindre end kampen for at beskytte de ortodokse lande og, må man forstå, bevare Den Ortodokse Kirkes tro og høje moralske standard fra det forfald og den tøjlesløshed, der truer fra Vesten.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Ruslands militære, uprovokerede overfald på Ukraine må alle kristne og i øvrigt hvert menneske med intakt moralsk kompas tage afstand fra; så det skal jeg ikke yderligere folde ud. De daglige rapporter og billeder fra krigshandlingerne taler for sig selv.

Præsident Putin og patriark Kirill tager begge grundlæggende fejl, når de hævder at have patent på ordentlighed og sund, moralsk standard.

De tager endnu mere fejl, når de anfører Den Ortodokse Kirke og den ortodokse tro som forsvar og grundvold for deres krav om at underlægge sig andre lande, i dette tilfælde Ukraine. Og endelig fører de deres fejlslutninger ud i det meningsløse, når de i fællesskab sætter lighedstegn mellem at være ortodoks kristen og så at være russisk.

Den russiske (kirke-)imperialisme er udtryk for en tænkemåde, som desværre plager visse dele af Den Ortodokse Kirke. Det drejer sig om snæver nationalisme og småtskåren provinsialisme, forklædt i sære gevandter og pseudo-åndelige forestillinger om at det ”hellige Rus” og Moskva som ”det tredje Rom”, den sande vogter af den ortodokse tro.

Ortodoksiens sandhed er ikke et russisk patent; eller nogen andres patent for den sags skyld.

Poul Sebbelov

Ortodoks præst

Moskvas patriarkat er ikke de eneste (kirke-)imperialister, det økumeniske patriarkat i Konstantinopel er også godt med; men med overfaldet på Ukraine under påskud af forsvar mod ”vestlig dekadence” har den russiske kirke med skræmmende klarhed markeret sin nationalistiske og slavofile lukkethed. Og sine prætentioner om at have eneret på at definere ortodoks tro og moral. Tilsat et ikke lille stænk kirkelig militarisme.

Det er imidlertid en helt igennem falsk og ukristelig påstand, at ortodoks kirke og tro skulle være forbeholdt nogle særlige nationer og folkeslag, for eksempel de slaviske, men være lukket land for andre, for eksempel alle os i Vesten, som derfor i al evighed skulle være henvist til at udvikle os hen imod stadigt mere omfattende ”dekadence” og moralsk forfald, hvilket kræver resolut (og om nødvendigt militær!) indgriben fra den ortodokse tros sande og eneste vogter.

Ortodoksiens sandhed er imidlertid ikke et russisk patent; eller nogen andres patent for den sags skyld. Den Ortodokse Kirke er universel, den har bud til alverdens folkeslag, og den er ikke betinget af denne eller hin kulturelle og sproglige sfære. Kirken lever sit liv og fejrer sine gudstjenester på de sprog og i den kulturelle sammenhæng, hvori de enkelte menigheder befinder sig.

Der er ortodokse kirker og ortodokse kristne i en lang række lande ud over hele verden. Også i Vesten, i USA, i Frankrig, England, Tyskland, Holland, Belgien og mange flere. I al beskedenhed også i Skandinavien. I Norge, Sverige og Danmark er der ortodokse menigheder, som ikke på nogen måde er afhængige af Moskva. Og heller ikke ønsker at blive det. Det gælder troende, som på det bestemteste frabeder sig at blive taget til indtægt for den magtbrynde og militarisme, som for tiden udgår fra Moskvas patriarkat.

Danske ortodokse kristne har hverken lod eller del i det russiske overfald på Ukraine. Vi har heller intet behov for moralsk vejledning eller beskyttelse mod påstået dekadence fra Moskvas patriarkat. Vi har behov for at få lov at leve i det kærlighedens fællesskab, som er Kirken, i fred for alle selvbestaltede moralske og militære ”overdommere”.

Poul Sebbelov er præst i Den Ortodokse Kirke i Danmark, Gudsmoders Beskyttelses Menighed.