Imamer i Danmark tillægges af politikere og medier en vildt overdreven autoritet og indflydelse. Mange af dem har ikke anden funktion, end at de leder bønnen om fredagen.
De fleste er »importerede«, dvs. har kun opholdstilladelse i landet i ganske få år, og har ingen autoritet i forhold til de unge muslimer, der lever i en virkelighed, imamerne slet ikke kender til eller forstår.
Dertil kommer, at kun 15-20 procent af dem, vi kalder muslimer, overhovedet kommer i moskéen. De øvrige har slet ingen kontakt til imamer. Regeringen fører således i virkeligheden en kamp mod vejrmøller ved til stadighed at fokusere på imamerne og deres påståede dårlige indflydelse.
Det er oftest nogle helt andre autoriteter, der gør sig gældende, i familien, foreningerne etc. Hvad imam-erne angår, er der imidlertid et helt andet og langt alvorligere problem, nemlig tidsbegrænsningerne for deres opholdstilladelse.
Vi har i Islamisk-Kristent Studiecenter kontakt med mange imamer og moskéer, og jeg har selv været rundt i de muslimske miljøer for at opfordre til engagement i dialogarbejdet. I den forbindelse har jeg talt med flere »importerede« imamer, som var interesseret i at deltage i dialog- og integrationsarbejde. Men de kunne ikke se nogen mening i det, eftersom de kun kan opholde sig i Danmark et år ad gangen og i maksimalt fire år (det er de færreste, der har vielsesbemyndigelse, eller som ønsker at have det). Som de selv sagde, så kan vi ikke nå at lære det danske samfund at kende, vi taler ikke dansk og føler os på mange måder udenfor.
Hensigten med det nye forslag til lov om ændringer i udlændingeloven er ifølge integrationsminister Bertel Haarder (V), at imamer skal kende til det danske samfund og tale dansk. I det hele taget nævnes det konstant som målet for de enkelte ændringsforslag, at muslimer skal tage danske værdier til sig. Men man leder forgæves efter lovforslag, hvis indhold fremmer en sådan proces. Når man mener, at imamerne har så stor betydning for muslimernes integration og tilegnelse af danske værdier, må man vel sørge for, at de får mulighed for at sætte sig ind i, hvad disse værdier går ud på, og hvad det er for en virkelighed, muslimerne lever i. Det kan ikke kræves af dem, så længe de kun kan opholde sig i landet et år ad gangen i op til fire år.
Der er lange udsigter til en egentlig imamuddannelse i Danmark eller Skandinavien. Det er en lang proces at få en sådan etableret, da det bl.a. vil kræve - for at muslimerne vil bruge den - at man har muslimske undervisere med en vis uddannelsesmæssig baggrund.
Inden det sker, må man gribe til det næstbedste, nemlig at give de imamer, der kommer hertil, og som gerne vil lære dansk og sætte sig ind i den danske virkelighed, tid til at gøre det.
Lissi Rasmussen er dr.theol og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter