Professor emeritus: Hvad er egentlig danske værdier?

Hvis vi lukker os inde og bygger mure, så har vi mistet vores kristne fundament, ofret vores tillid og rendt fra vores nysgerrighed. Med 1000 års historie og en stærk og selvbevidst kultur har vores danske værdier en fremtid

Efter meddelelsen om Rigsrettens dom sagde Inger Støjberg, at hun havde forsvaret danske værdier. Men hvad handler de egentlig om, spørger professor emeritus Brian Patrick McGuire.
Efter meddelelsen om Rigsrettens dom sagde Inger Støjberg, at hun havde forsvaret danske værdier. Men hvad handler de egentlig om, spørger professor emeritus Brian Patrick McGuire. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

Vi så alle Inger Støjberg efter meddelelsen om Rigsrettens dom. Her sagde hun, at hun havde forsvaret danske værdier. Frem for at angribe hendes udgave af disse værdier, som handler om en superstram udlændingepolitik, ønsker jeg som historiker og ikke-indfødt dansker at komme med min egen definition. Vores værdier har deres ophav i den kristne kultur, som går 1000 år tilbage. Selvom mange danskere ser sig som efterkommere af Odin og Freja, har vi meget mere fra Jesus og Maria.

Et blik på det danske landskab med kirketårne fra 1400-tallet og kirkebygninger, der går tilbage til 1100-tallet, viser, hvem vi er: efterkommere af en international bevægelse, der endnu er hos os. De fleste danskere tilhører en fælles kirke, som siden midten af 1800-tallet har grundfæstet sig i befolkningen som folkekirken.

Ikke alle danskere er kristne, men stort set alle etnisk danske henvender sig til folkekirken i livets store øjeblikke, om det er juleaften eller bisættelsen af ens elskede. Danske værdier her drejer sig om tillid til kirken og dens præster om at give os de ord og de ritualer, vi behøver for at komme videre i livet.

Det drejer sig om ikke at prale, ikke om at sige, at vi er bedre eller klogere end andre, men bag dansk kristendom er der en tro på, at vi er et heldigt folk, en velsignet stamme, der har klaret sig fantastisk godt over for livets udfordringer. Om det handler om Besættelsen, de brølende 1960’ere eller vores samfundssind over for corona.

Udover det kristne fundament har vi et samfund baseret på gensidig tillid. På trods af alt det, vi brokker os over, er vi til syvende og sidst glade for vores monarki, vores politiske institutioner, vores sundhedsvæsen. Vi forventer en høj standard fra alle, og vi får det oftest, på trods af fejl og mangler. Denne indgroede tillid kan sammenlignes med, hvad amerikanere oplever, hvor landets splittelse viser sig i en massiv mistænkeliggørelse. Hvor to tredjedele af dem, der stemmer på Det Republikanske Parti, stadig mener, at Joe Biden i 2020 stjal valget fra Donald Trump.

Den amerikanske kultursplittelse er tragisk, specielt i reaktionen på covid, hvor en betragtelig del af befolkningen nægter at blive vaccineret.

Vores kristne fundament og tillid til de gode kræfter i samfundet kunne i sig selv ende i passivitet, hvor vi lykønsker hinanden for vores vidunderlige liv. Men der er et tredje element, jeg som outsider har iagttaget: nysgerrighed.

Danskere kan ikke lade være med at kigge på hinanden – og på verden udenfor. Ikke fordi vi føler, vi mangler noget, men fordi det er en udfordring at se, hvordan andre lever. Denne nysgerrighed har fået danskere til at rejse ud, nogle gang for at blive i udlandet, men også for at komme tilbage til Moder Danmark med taknemmelighed for, hvad vi har.

I Dronningens nytårstale i 2004 sagde hun: ”Vi ønsker et samfund, hvor der hersker åbenhed og tolerance, men vi må samtidig stå fast på de værdier, som vi anser for grundlæggende for fællesskabet.”

Det er indlysende, at åbenhed og tolerance er afgørende dele af vort fællesskab.

Hvis vi lukker os inde og bygger mure, så har vi mistet vores kristne fundament, ofret vores tillid og rendt fra vores nysgerrighed. Med 1000 års historie og en stærk og selvbevidst kultur har vores danske værdier en fremtid. Janteloven er ikke nøglen til Danmark. Det er tillid til menneskers evner og behovet for hinanden.

Brian Patrick McGuire er professor emeritus i historie.